Læsetid 5 min.

Bilerne mellem Polen og Berlin

Mindst 120.000 polakker lever i Berlin, uden at man bemærker dem. Nogle lever illegalt i byen, andre har assimileret sig af overbevisning eller foragt – for polakkerne
5. marts 2004

Den usynlige by
BERLIN - Hotel Park Inn ved Alexanderplatz midt i Berlin, dér stopper de polske busser. Naturligvis ikke udenfor hotellet, men på en ganske almindelig parkeringsplads i nærheden, for busserne er ikke rigtige busser, men biler.
En Fiat multivan fra Szczecin kører ind på parkeringspladsen, fire passagerer hopper ud. Om de har lyst til at snakke?
»Nie, nie,« lyder det. Heller ikke chaufføren, en ældre herre med skarpt overskæg og nydelig skindjakke taler tysk. Han hjælper sine passagerer med at indstille mobiltelefoner til det tyske net, før de forsvinder ud i byens mørke. På besøg, på arbejde.
Nye passagerer tager plads i Fiat’en, der kører hjem mod Szczecin og giver plads til en ny bil.
»Nej, jeg er ikke den rigtige at tale med, prøv ham derovre,« siger chaufføren i en temmelig ny Chrysler Grand Voyager og peger på en ventende mand et par meter borte.
Manden taler en smule tysk. I løbet af tre minutter forvandler han sig fra chauffør til »jeg skal bare køre en enkelt tur for at hjælpe en kammerat" for at ende med, "jeg skal hente en kammerat, der skal gøre nogle indkøb".
Snart efter stiger han ind i en rød Mercedes, der hurtigt forsvinder.

Krydsord og sladder
Alt omkring busserne virker mystisk og hemmelighedsfuldt – og sådan skulle det gerne være. Ingen af dem bærer firmanavn, hvis nogen skulle spørge, er det privatbiler. I virkeligheden er det regulære rutebiler, der kører dagligt mellem en række polske byer og Berlin.
Busserne er en del af det næsten usynlige, polske parallel samfund i Berlin. Her lever mindst 120.000 polakker, og man bemærker dem ikke: Mange er assimilerede, andre lever i småenklaver og den sidste gruppe forsøger at være helt usynlig – det er de illegale.
Hidkaldt af jobannoncer i polske aviser kommer de for at arbejde sort som især bygningsarbejdere og rengøringskoner. Hvis de ikke har skaffet sig jobbet hjemmefra, går turen til den polske kirke i bydelen Wedding. Her står en opslagstavle, som i flere lag bugner med tilbud om serviceydelser, efterlysninger af barnepiger og tilbud om boliger og arbejde.
For de troende katolikker er kirketuren søndag formiddag et fast programpunkt. Her bliver den usynlige by synlig for et par timer. Man tager sit fineste tøj på, ikke alene for at ære Gud, men også for at vise, hvad man har drevet det til. Kirken, der er på størrelse med en mellemstor dansk domkirke, er fuld – de sidst ankomne må stå. Man synger de gamle salmer, hører på prædiken om, at alle kan komme i himlen og kigger på bladhandlerens tilbud ude på fortovet.
»Jeg er entreprenør,« forklarer bladhandleren, »men branchen går ikke så godt, som De ved. Derfor sælger jeg aviser og blade hver søndag«.
Krydsord og kulørt sladder er en vigtig del af sortimentet, og så går alle hver til sit. Den polske by er atter usynlig. Af de 120.000 polakker – eller rettere polsk talende – i Berlin har de 70.000 tysk pas. De er kommet hertil som flygtninge eller som etniske tyskere. 30.000 med polsk pas lever lovligt i byen som studerende eller med anden opholdstilladelse. Resten – mindst 20.000 illegale – udgør en underklasse af retsløse; de bliver smidt ud af landet, hvis myndighederne får øje på dem. Er de uheldige, får de også et livsvarigt indrejseforbud stemplet ind i deres pas. Men myndighederne er ikke den eneste fare, der lurer. De illegale kan ikke leje en bolig, fordi de ikke er tilmeldt hos politiet. I stedet lejer de af en mellemmand, der tager sig godt betalt for et kvart værelse. På jobbet kan de ikke klage over løn og arbejdsforhold.

Illegale og karrierekvinder
»De er nemme at udnytte,« sammenfatter Maciej Berlin, der er frivillig medarbejder i den polske sociale hjælpeforening Polska Rada Spoleczna. Det hænder, at de illegale arbejdere ikke får løn. Bare ærgerligt. Det sker også, at de illegale må lægge et depositum, før de kan begynde på deres arbejde – og så stikker mellemmanden af med pengene. Et risikofrit tyveri.
»Politiet kan de illegale ikke gå til, så vil de straks blive udvist,« siger Maciej Berlin, der anser bedragerierne for så organiserede, at der er tale om »mafiøse strukturer«.
»De illegale er oftest kvinder. De unge kvinder (20-30 år) kommer for at tjene penge til studierne, og så bliver de hængende, fordi de tjener relativt godt. De ældre (30-50 år) kommer typisk, fordi manden har mistet jobbet i Polen. Mens de er væk, går familien i opløsning. Manden øder pengene væk, tager en elskerinde, men hvad skal de polske hustruer gøre? Job i Polen får de ikke, og derfor bliver også de hængende. Vi har klienter, der har levet illegalt i Berlin i 10 år«.
I løbet af årene er der opstået illegale familier i Berlin. Børnene sendes i skoler, der ikke stiller spørgsmål. Visse praktiserende læger er diskrete og behøver ikke at se sygekassebeviset. Eneste chance de illegale kvinder har for en normal tilværelse i Tyskland er ægteskab med en tysker.
»Selv om det egentlig er en tragedie, har kvinderne humor; hvis en polsk kvinde finder en rig tysker, bliver hun kaldt ’en karrierekvinde’,« fortæller Maciej Berlin.

Aldrig farvel
Hvert år får hjælpeforeningen 8.000 henvendelser, de illegale står kun for en del af arbejdet, påpeger han.
De legale har også deres at slås med.
»Der er to tendenser: En gruppe består af mennesker, som aldrig har sagt farvel Polen, men slog sig ned i en polsk enklave i Berlin. Nu kommer de til os, fordi vennerne dør bort. De taler ikke tysk, føler sig ensomme og har brug for hjælp til at klare henvendelser fra myndighederne. De kommer, fordi de har ét problem, men når man taler med dem, opdager man, at de har bjerge af problemer«.
»Den anden gruppe består af overassimilerede, som afsvor sig Polen. De forbød deres børn at tale polsk og så ned på ’polakkerne’. Vi er tyskere, sagde de – uden at kunne sproget – og nu kan deres børn hverken tale ordentligt tysk eller polsk. Børnene er rodløse, brudte familier er hyppige i denne gruppe«.

*Dette er den første artikel om den usynlige by i Berlin.

FAKTA
Den usynlig by
*Mindst 120.000 polakker lever i Berlin, uden at man bemærker dem. De lever illegalt, arbejder sort og udgør et parallelsamfund af små isolerede enklaver.
Informations Berlin-korrespondent Torsten Weper har været på rejse i Berlins polske undergrund

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu