Læsetid: 4 min.

Billede af et smil

Da Erik Zabel så en sejr smutte væk under sine oprakte arme skrev han cykelhistorie i Milano-Sanremo
22. marts 2004

Cykling
ROM – Billedet vil i kommende år blive vist igen og igen som kuriøst og komisk eksempel på, hvor meget man kan kvaje sig i de afgørende brøkdele af et sekund i et cykelløb. Eller i livet. Billedet af Erik Zabel, der overhaler sin formodet værste konkurrent, Alessandro Petacchi, og et par meter før målstregen slipper styret og rækker armene triumferende i vejret. Den er hjemme. Han har vundet sin femte sejr i Milan-Sanremo, årets første klassiker, og et tidligt forår med mange skuffende anden og tredjepladser er forvandlet i det løb, han helst af alle vil vinde, og som han har gjort til sit. Billedet af Zabels arme, der ikke kommer helt op, og hans vantro ansigtsudtryk, da han skæver ned til højre og ser Oscar Freire smutte forbi sig, så at sige under hans oprakte højre arm, og kaste sin cykel først over stregen. Billedet af Zabels flade jubelhånd øjeblikkeligt knyttet i ærgrelse, billedet af hans sejrsansigt fadet over i forbløffelse og derefter over i et smil. Billedet af især smilet vil blive husket. Et det-var-satans-smil. Et nej-hvor-har-jeg-dummet-mig-smil. Et måske anerkendende han-er-god-smil. I hvert fald et mangetydigt smil, som vil lægge dimensioner af menneskelighed til billedet af den punktuelle og oftest lidt høfligt glat fremtrædende berliner.

Cykelkatekismus
Man giver priser og prestige til den pressefotograf, der i et fast billede kan fange det unikke og måske flertydige udtryk i en sportssituation, og billedet kan efter at have været i alverdens aviser hænge på en væg.
Her udvikles situationen og billedsekvensen inden for et sekund, og mesteren for det er en anonym kameraoperatør, der bare passer sit arbejde. I dette tilfælde fremragende.
Hans arbejde og situationens kompleksitet er tilsammen et enestående eksempel på cykelsportens fascinationskraft. Det er Jørgen Leth, selvfølgelig, der har legitimeret sin fascination af netop denne sport ved at gøre den til et tydeligt og entydigt spejlbillede af grundmenneskelige egenskaber og vilkår. Alene på et bjerg er cykelrytteren og mennesket klædt nøgen og der er ikke muligheder for tilflugt.
Det er nærmest katekismus i cykelmytologien.
Men det sjældne i denne menneskeliggørelse af umenneskelige præstationer er, at nøgenheden ikke udstilles på et bjerg, men i et sprinteropgør med et halvt hundrede implicerede, hvor held eller uheld kan give kejseren tøj på eller klæde ham af.
Sprinterne har deres eget hierarki, og det er med sæsonafvigelser ret stereotypt. Det toppes lige nu af Alessandro Petacchi, der eftertrykkeligt har banket både Zabel og Mario Cipollini alle de mange gange, de har mødtes i dette forår.

Et skub i røven
Derfor var Petacchi favorit til at vinde Sanremo, hvis det skulle komme til en massespurt, og da folkene, der skulle undgå massespurt ved at angribe på stigningen Poggio få kilometer før mål – først og fremmest Paolo Bettini – ikke fik den fornødne afstand i modvinden og ringe hjælp fra folk i samme ærinde, var det sprinterhierakiet, der skulle afgøre det mellem sig.
Med denne resultattavle: Den formsvage Cipollini skule have et skub i røven af en holdkammerat og hele holdet om sig for at komme over Cipressa, den næstsidste stigning, og han var ude af spil før finalen. Petacchi, der var kommet fint over stigningenren, havde hele seks mand til at køre spurten for sig, men næsten 300 kilometer i en cykelsaddel slider på selv og især de hurtigste.
Det var ventet, at tyske Telekom – som nu hedder T-mobile – ville spille på kasakhen Vinokourov fra distancen eller Zabel i finalen, og sådan var det på de store hold. At have en mand til begge ærinder.
Italienske Fassa Bortolo kunne spille på ynglingen Pozzato til angreb fra distance og Petacchi til et sprintafgørelse.

Bartoli i grøften
Sådan er det i Milano-Sanremo. Man ved ikke om udskilningen sker på Cipressa eller Poggio, eller om man skal have en sprinter i beredskab til opløbet på Via Roma.
Oscar Freires Rabobank spillede dygtigt på den tidligere World Cup-vinder Erik Dekker, der i lørdags var genopstanden efter at have brækket lårbenet netop i dette løb for to år siden, og som angreb på både Cipressa og Poggio for at tynde ud bag sig. Og Zabels Telekom – mobiltelefon eller ej – brugte Vinokourov på samme måde. I udtyndingsangreb uden bund i, der kun havde til formål at berede vejen for holdets sprinter.
Og i denne situation tabte Bjarne Riis’ CSC alt i en kurve. Holdet har ingen sprinter, men havde satset alt på Michele Bartoli, som har vundet stort set alle klassikere, men fortsat har et ulykkeligt forhold til Sanremo.
Efter et forbilledligt forarbejde af holdet, der har domineret foråret, og også i lørdags frem til Cipressa, hvor Bobby Julich, Max Sciandri, Frank Høj og Lars Michaelsen især var synlige i lanceringen af Bartoli til at gøre forskel på Poggio – i Bettinis ventede angreb der – skred Bartoli ud i autoværnet og udspillede sin rolle sammen med den Davide Rebellin, som han rev med sig i faldet.

17 centimeter
Hvis og hvis min røv er spids, så ville tilstedeværelsen af Bartoli og Rebellin på Poggio sammen med Bettini kunne have forhindret sprintafgørelsen på Via Roma.
Som takket være Erik Zabels fadæse, gestus og minespil gjorde et forglemmeligt løb mindeværdigt.
Oscar Freire, den dobbelte verdensmester fra Verona og Lissabon, vidste ikke, at han havde vundet. Han er biperson i billedet af Zabels sejrsgestus. Kørte væk fra målområdet, men blev standset af RAI’s reporter Alessandra, som råbte det ind i øret på ham.
Så løftede han en forsigtigt knyttet hånd fra styret og kørte videre. Målfoto viste, at han havde vundet med 17 centimeter og det er så meget, at Erik Zabel kunne have set det med det blotte øje, hvis blot han havde kigget den vej.
Ikke at han ville have kunnet forhindre Freire i at vinde, men sig selv i at række armene op, og hans dumhed gjorde ham selv stor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her