Læsetid: 3 min.

Blodets barske bånd

27. marts 2004

»Så sad han inde i stuen og var fuld. Så ringede jeg hjem til min mor. Så kom hun og hentede mig. Jeg stod grædende i døren og sagde, at jeg ikke kunne klare mere – for han sad bare inde i stuen og drak og røg cigaretter og så fjernsyn.« Dreng, otte år

Børneloven bør ændres. Justitsminister Lene Espersen (K) kunne begynde med at ændre den helt centrale paragraf 16 i Lov om forældremyndighed og samvær til følgende: »Barnet har ret til samvær med den forælder, barnet ikke bor sammen med«
Så er FN’s Børnekonvention, som Danmark har underskrevet, kommet i møde, og knuden hugget over. Knuden er det problem, som en stor undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet nu har gjort opmærksom på: Nemlig, at en stor del af de dårligst fungerende skilsmisseforældre har så massive sociale problemer, at de ikke kan bære et forældreansvar. Alligevel får de i årevis opbakning fra statsamter og Civildirektorat til at håndhæve deres samværsret, også med helt små børn. I myndighedernes iver for at komme forældrene i møde – og samtidig begrænse skaderne på børnene – opretholdes gennem lange perioder samvær, overvåget eller endda uovervåget som her:
*Moderen til en fireårig pige ønsker samvær efter tre et halvt års fravær. Moderen er alkoholmisbruger, lever sammen med en kriminel mand og har tidligere udsat barnet for massivt omsorgssvigt. Faderen protesterer. Statsamtet afgør, at pigen skal udleveres til samvær med overnatning. (Eksemplet stammer, som citatet øverst, fra organisationen Børns Vilkår).

Den nuværende børnelov er nemlig et grundigt rodsammen af børns tarv og forældres rettigheder. I dag lyder paragraf 16 i Lov om forældremyndighed og samvær: »Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har barnet boende, har ret til samvær.« Bemærk udskiftningen af grundled fra hoved- til bisætning: Barnets ret opretholdes fikst ved at overlades til forældrene! To vigtige lovændringer fra henholdsvis 1995 og 2001 præges desuden af den stærke bekymring for den ugifte fars rettigheder, som specielt Frank Jensen var kendt for i sin justitsministertid. Loven betoner blodets bånd, således, at alle, gifte som ugifte, har fælles forældremyndighed, hvis ikke andet angives (2001); og, endnu mere gammeltestamentligt, sådan, at en ukendt biologisk far kan gøre krav på samvær med et barn, han ikke kender (1995). Muligheden benyttes ikke kun af en forsvindende minoritet: Ni af de 75 tilfældige problemsager, SFI-rapporten behandler, har en ’ukendt far’.

Hvem gÅr så forud, barnet eller forældrene, hvis interesserne ikke falder sammen? Det er dette rettighedsrod, oppositionen i går plæderede for at rette op. Kristendemokraternes retsordfører, Jann Sjursen, og formand for Folketingets retsudvalg, Anne Baastrup (SF), opfordrede regeringen til at ændre loven, så barnet får retten til samvær. Allerede i 2003 erklærede et flertal i Folketinget uden om regeringen sig villig til at støtte forslaget, som behandles i Folketingets retsudvalg. »Man har afventet Socialforskningsinstituttets undersøgelse, men den er nu kommet, og så kan jeg kun opfordre ju-stitsministeren til at stemme for vores forslag,« sagde Anne Baastrup i går til Ritzau. Jann Sjursen mente, at regeringen bør tage parti for de børn, der kommer i klemme. »Det er et både tåbeligt og forældet synspunkt, at det er forældrene, der har ret til samvær med børnene.«
Dansk Folkeparti beskytter derimod tilsyneladende kun de svage og omsorgssvigtede, hvis de har enten fire ben eller stemmeret. Her bakkede retsordfører Per Dahlgaard op om justitsminister Lene Espersens første reaktion, at sende SFI-rapporten til høring i statsamter og Cilvilretsdirektorat.
DF’s begrundelse var forbløffende: Partiet vil gerne hjælpe børnene, men også gøre det lettere at få revurderet afgørelsen, hvis en tidligere ægtefælle saboterer samkvemmet. Det forbløffende består i, at SFI-rapporten ud af 75 sager kun kan dokumentere ét eneste tilfælde af ren samværssabotage. I de øvrige 14-15 sager, hvor beskyldningen fremkommer, er samværsforælderen selv ofte udeblevet fra samvær, hvorefter mor og barn også holder op med at komme.
Børnene må altså vente endnu et par uger på en afklaring. Imens vil brevene fra fædre-interesseorganisationer hvirvle ind i Justitsministeriet, præcis som her på redaktionen, mens disse linjer skrives. Det er der ikke noget at gøre ved. Derimod bør børneloven i et oplyst samfund snarest finkæmmes for de formuleringer, der gør blodets bånd så vigtige, at end ikke engang årelangt, dokumenteret omsorgssvigt kan ophæve dem.

mlk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her