Læsetid: 5 min.

Brødre fra en fremmed planet

De er tvillinger, drømmer om rumskibe og beskriver sig selv om ’suicidale’. Et møde med en unik filmskaber-duo
26. marts 2004

Natfilm
Polish-brødrene er sig selv nok. Michael instruerer, Mark agerer, begge skriver, og deres film koster 100.000 dollar at lave, ikke millioner. De udgør deres helt eget Hollywood, og det er de nødt til, fordi det sarte sprog, de taler, fyldt med symboler og drømme, ville kollapse, hvis en udenforstående blandende sig. Selv enæggede tvillinger, spillede de siamesiske tvillinger i deres debutfilm, Twin Falls Idaho (1998), i en skyggeagtig, lavmælt verden. Jackpot (2001) derimod handlede om en karaoke country & western-sanger, der søgte berømmelse på rangstigens nederste trin.
Deres nye film, Northfork, er den hidtil mest overdådige, med ikke blot Mark på rollelisten, men også Nick Nolte, James Woods og Daryl Hannah. Det er en episk historie om den by i Midtvesten, der har lagt navn til filmens titel, og som blev oversvømmet ved opførelsen af Montana-dæmningen i 1950’erne, og om de efterladte personer der nægtede at forlade stedet. Men det er også deres mest ægte projekt, en sær, disharmonisk film at gå ind i, og som udvikler sig i en rystende og bevægende retning.
Filmen blander udvaskede, køligt tomme landskaber med en sej, døende lille drengs feberdrømme, hvor han bl.a. købslår med engle. Han er efterladt i byen i præstens (Nick Nolte) varetægt. Alle billeder svæver imellem to verdener og spiller med nærmest spartanske virkemidler på følelser som Holiwood ikke en gang kan forestille sig. Det er dette grænseland, de raceblandede tvillinger er født ind i, faderen var østrigsk-’montana’sk, moderen mexikansk.

Hvem er hvem?
Som de sidder på hver sin side af mig en tidlig morgen i det centrale London, virker Polish-brødrene lige så stærkt usædvanlige som deres film. Selv om Michaels lange hår er et nyttigt fingerpeg, glemmer jeg næsten øjeblikkeligt, hvem han er. Da jeg senere spiller båndet igen, er stemmerne i starten ikke til at skelne fra hinanden. Så bliver de pludseligt grelt forskellige. Mark taler med en sjusket, tøvende dræven. Michael er den selvsikre, bestemte. Men mod slutningen taler de næsten samtidig, smelter sammen som de opsplittede dimensioner i deres film.
Blandingen af fremmedgørende særhed og ægte følelse i hvert eneste billede er noget, de stræber efter.
»Der er da særheder, men de hænger stadig sammen med folks sjæl,« siger Michael. »Det amerikanske samfund betragter symbolisme som årstidernes skiften, vinter, så forår. Vi kan godt lide at gå dybere og længere, til det indre. Den måde, du stiller en kop på, måden du gør ting på, det hele skal have en mening.«
»Det er helt klart ikke en film, der går lige ind hos publikum,« indrømmer han endelig. Da James Woods kom ud efter prøvekørslen, sagde han:
»Det er den bedste film, jeg nogensinde har medvirket i. Men der er ikke ret mange, der får den at se.«

Hvornår dør jeg?
Duel Farnes, der spiller den syge otte-årige dreng der bare venter på at blive hentet af englene, var perfekt. Michael fortæller:
»Han læste manuskriptet sammen med sin mor, og så spurgte han, helt forretningsmæssigt ’Hvornår er det, jeg dør?’ Han var bare så glad for at dø, han snakkede om det hver dag.« Det viste sig, at Mark følte nogenlunde på samme måde.
»Mark var tæt på at dø et par gange,« fortæller Michael smilende på spørgsmålet, om Northforks besættelse af en smuk, ophøjet afslutning var en afspejling af deres egen. »Ramt af en bil, den slags ting,« indrømmer Mark hurtigt.
»Det er en alvorlig besættelse, forstået på den måde, at du ikke ved, hvad der er derude. Det ville være stort at udforske døden, og komme tilbage. Jeg tror ikke, jeg ønsker at dø. Jeg ser på det rent videnskabeligt, som en opdagelsesrejse. Hvis et rumskib landede, som i Nærkontakt af tredje grad, og de tilbød mig, at ’du kan komme med, men du kan ikke komme tilbage’, ville jeg hoppe ombord øjeblikkeligt. Det er det samme som døden. På en måde er det ret suicidalt.«
»At omfavne døden i samme grad som du omfavner fødslen er i virkeligheden, hvad Northfork handler om,« tilføjer Michael.
Det handler også om brødrenes egen fortid. Deres bedstefar arbejdede på Montana-dæmningerne.

Tætte familiebånd
Den stoiske tilbageholdenhed der gør deres film så fascinerende, ligger dybt i dem. »Vi holder meget af at besøge vores familie der,« siger Michael. »De beskæftiger sig med liv og død på en meget hverdagsagtig måde. »De snakker ikke så meget,« siger Mark. »De viser ikke så mange følelser, men så har de det der med at tage sig af hinanden.«
»Også selv om de måske ikke siger ’Jeg elsker dig’ ret tit,« siger Michael. »De støtter deres familie. Der er en stolthed over tætte bånd. Vi kunne have lavet en film hvor alt var stift og stolt. Men det er kun halvdelen af historien. Den anden halvdel kommer fra Mexico. Min mor er meget emotionel.«
De to voksede op i en række forskellige byer i Californien. På spørgsmålet om de følte sig hjemme, svare Michael: »Vi ville gerne flytte.« Han rejste først, Mark et år senere. Men båndet holdt, og de lærte at lave film. Var der nogen andre der forstod dem?
»Visse mennesker forstår stædig beslutsomhed,« siger Michael. »Og det er så det. På den måde bliver du svigtet. I forhold til andres film, er vores unikke. Der er et voldsomt ønske om at bevare visionen intakt. Det bunder i vores gensidige opbakning.«
Ville de være lige så gode hver for sig? »Det tror jeg ikke,« siger Mark. »Vi er ved at lære, hvad hinanden tænker. Før eller siden ved vi måske nok til at gå hver sin vej.«
Twin Falls Idaho behandler dette emne på den mest bogstavelige måde. »Det var en projektion af, hvad nogle mennesker tænker om os,« husker Mark. »At vi er siamesiske tvillinger. Hver gang jeg går til et møde, kommer han også – som om vi hænger sammen.«
Er de trætte af denne endeløse sammenblanding?
»Nogle gange,« siger de i munden på hinanden. Mark beklager sig: »Når folk er vrede på ham, bliver jeg frosset ud, og der er intet jeg kan gøre ved det. Folk ser ikke på os som to individer.«
»Nogle gange er det irriterende,« siger Michael. »Men personligt tror jeg folk er misundelige. Det er et bånd de færreste kender til personligt.«

© The Independent & Information

*Oversat af Ebbe Rossander

*Northfork kan ses på NatFilm Festival. Se spilletider på
www.natfilm.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu