Læsetid: 3 min.

Brøndby-fans i teatret

Hvad har fodbold med teater at gøre? En hel del mener de på Aveny-T, der har en masse seere, selvom det ikke er et tv-apparat
18. marts 2004

Teater
Solen skinnede på Frederiksberg i går, og i mere end én forstand har den skinnet på teatret, der der kan få publikum ind i salen: 42.000 og 27.200 til hhv. et Nikoline Werde-linstykke og en raphop-version af Nøddeknækkeren.
Forleden var der så premiere på en til scenen bearbejdet version af Soyas roman, En gæst, der blev forbudt under krigen, fordi nazisterne tolkede en ørentvist på to meter som sig selv. Ikke forkert, da den symboliserer ondskaben. Her er den med på scenen som special effekt.
Tidligere har Malene Schwartz ledet teatret. Hun afløstes af Dr. Dante’rne, der fik de unge i teatret, og de afløstes af direktørparret Jon Stephensen og Ole Bornedal, der nu sidder på tredje sæson af fire og netop har fået mandatet forlænget til fem år. Teatret har 420 sæder, et årsbudget på 18 millioner, hvoraf otte er tilskud. Resten skal de skaffe selv, og det er lykkedes.
»Der var ellers flere anmeldere, der fik fråde om munden af raseri ved tanken om, at vi skulle tage over,« siger Jon Stephensen ikke uden en vis tilfredshed, »men det handlede også om, at Dante havde fyldt så meget, at man ikke troede, vi kunne leve op til dem. Det skabte en trods hos os: Nu skal vi vise dem...«
Det er eftertragtet at arbejde på Aveny-T – og sjovt, når Peter Mygind fyrer morsomheder af på stribe, eller Helle Dolleris går rundt med et stort forstørrelsesglas under prøverne, og et tv-hold kommer på besøg. Man kan tro, figuren er sådan. I virkeligheden havde hun en øjenskade. Det er sjovt, når Claus Ryskjær og Holger Juul Hansen fortæller anekdoter fra gamle dage, hvor man spillede fem stykker om dagen.
»Men jeg synes nok, smilet er stivnet en smule,« mener Jon Stephensen. Hvert stykke er knald eller fald for teatrets økonomi.
Vi sidder over et par croissanter på Stephensens kontor. Ole Bornedal har lige forladt det med en bemærkning om, at nu skal jeg huske at spørge meddirektøren ud om hans forhold til kvinder. Det gør jeg ikke, så denne fortsætter ufortrødent.

Museumsteater
»Jeg læste et interessant interview med en i Volksbühne i Berlin, der sagde, at hvis der var noget, der lå ham inderligt fjernt, så var det museumsteater, for så kunne han lige så godt gå på museum. Det er jeg helt enig i. Hvis teatret ikke kan bruge alle tidens store spørgsmål til at skabe noget interessant, så har det ikke en chance.«
Jon Stephensen mener ikke tea-trene generelt taber publikum i disse år, for der er en masse teater, der ikke regnes med i statistikkerne – Det ny Teater f.eks., men også Linje 3’s shows og hele standup-scenen, The Full Monty i Tuborghallerne, osv.

Teatereksport
Teater er ikke, hvad det var for tyve år siden.
»Jeg tror sagtens, vi fra Danmark kan eksportere teater med lige så stor succes som filmene,« siger han. »Nyt dansk drama, som kunne sælges til udlandet med 11 procent i avance, som når vi køber Phantom of The Opera. Vi skal nok få vores udgave af Nødde-knækkeren solgt. Men det kræver noget tid og netværk at få de tankegange sporet ind. Det kræver også, at der er nogle penge til det.«
»Efter min mening har teater mere til fælles med fodbold end med filmen. Noget med at give publikum en live-oplevelse og et fællesskab. Jeg vil jo gerne, at teater ikke opleves som noget finkulturelt, og i vores teater har der siddet Brøndby-fans og folk med guldkæder om halsen og strikhuer, som aldrig havde været i teatret før. En af mine vinterbadnings-venner er salgschef på B.T. De har lavet en undersøgelse, der viser, at deres læsere går i Aveny-T, når de går i teatret. På den måde vil vi gerne være folkeligt teater, men ikke som det ofte rubriceres som noget a la Far til fire. Publikum skal ikke føle, vi taler ned til dem. Intellektuelt teater for en snæver kreds har ingen mening for os. Men vi har aldrig været så meget på udebane som med det stykke, vi spiller lige nu. Jeg håber ikke, vi taber med 1-6 som Brøndby forleden.«
I næste sæson vil teatret er-klære sig for H. C. Andersen-frit område – op til jubilæumsåret samt spille nye stykker af Ole Bornedal, Emma og Nikoline Werde-lin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her