Læsetid: 3 min.

Derhen, hvor de ikke ville

Pæn mand lukkede op for den omvendte verden. De konservative ville bevare, men aldrig før har tingene tumlet så meget rundt
17. marts 2004

Analyse
Thestrup er navnet på en fin gammel slægt i Danmark, der kan føre sine aner 6-700 år tilbage. Fra 1600-tallet kendes Rasmus Thestrup, der i løbet af sit liv ikke bare var kirkeværge og korporal, men også oldermand. overformynder, overkøbmand og overrodemester. Intet mindre.
I senere slægtsled finder man bl.a. en biskop, en generalprokurør, en landsdommer, flere embedsmænd og professorer. Med andre ord: En slægt af samfundets støtter, det bedre borgerskab.
Men så var der den lille Knud, der voksede op og lukkede op for pornoens frie strøm i Danmark.

Fromt håb
Nuvel, udtrykket ’samfundets støtter’ har, takket være et drama af Henrik Ipsen, fået en ironisk klang, for inde bag facaderne foregår der mindre moralske ting. Det var dog ikke en på den måde anløben moral, der fik Knud Thestrup til som justitsminister i en borgerlig regering (RKV) i 1969 at frigive billedpornoen, men snarere hans juridiske erfaringer.
Knud Thestrup var nemlig en pæn mand og så konservativ, at han i 1953 gik ind for at bevare tokammersystemet. Det var derfor en skæbnens ironi, at det netop blev ham, der lukkede op for pornoen. Han var hædersmand fra modstandsbevægelsen, blev indvalgt i Herning Byråd samt dommer.
Men 60’erne var årtiet, hvor dæmningerne og hæmningerne bristede. Hippierne smed tøjet i Thylejren, Ekstra Bladet smed andres tøj på side 9, Leo Madsen og andre byggede pornofirmaer på Vesterbro, og kunstnere ville af med censuren. De venstredrejede og kulturradikale pressede på, støttet af deres forlæggere, for at indføre detaljeret information om seksuallivet Man udfordrede retssystemet.
Knud Thestrup var realistisk og gav efter for presset, der kunne give adskillige domstole fast arbejde, ofte med komiske indslag til følge, når sagerne blev fremlagt med billedlig dokumentation.
Pr. konstitution syntes minister Thestrup egentlig, det var ulækkert, men han nærede et fromt håb om – som han sagde – »at den frie konkurrence på kvaliteten kan få en gavnlig indflydelse.«

Pornoficeringen
Det skulle gå anderledes. Meget kan man sige om pornoen, nu efterhånden i tv’s værste, men i dette tilfælde mest hensigtsmæssige, sendetid – kvaliteten er næppe, som Knud Thestrup havde drømt om. Havde han levet i dag, ville han utvivlsomt have fået et chok.
Det ironiske er også, at det ikke er kunstnerne, men primært de frie markedskræfter, som har givet anledning til ’pornoficeringen’ af det offentlige rum.
De markedskræfter, som de konservative traditionelt hylder. De har bragt dem derhen, hvor de ikke ville. Traditionelt skærmer de om familieidyllen og pænheden. Med andre ord den omvendte verden.
Men faktisk er der ikke den kernevælger-forretningsmand, der i dag holder sig for god til at undergrave det konservative idegrundlag, om ikke andet så via de reklamer, man får hjem fra buerauerne, der uafladeligt og utrætteligt spiller sex-kortet ud.

Derudad
Skal man opregne de oprindelige konservative dyder, ser de sådan ud: Ansvar, autoritet, moral, dels i privat sammenhæng, dels i statslig håndhævelse, institutioneret i Gud, kongen, fædrelandet, forsvaret, ejendomsretten, arbejdsgiverforeningen, osv.
Oprindeligt ønskede man at ’bevare’ samfundet, ikke mindst dens lagdeling gerne med visse reformer og moderniseringer, men i hvert fald ikke alt for store og pludselige omvæltninger (jvf. Krøniken).
Men hvad sker: Markedsøkonomien er skyld i, at vi aldrig har levet med så mange og så hastige forandringer som nu. Det skyldes Bill Gates, det skyldes fusioneringer og rationaliseringer, opregn det selv. Det modsatte af at bevare. Det modsatte af en rolig udvikling. Firmaer og forretninger oprettes og pilles ned i et væk. Inventar skiftes ud, og ansatte skiftes ud. Folk ansættes og fyres i et væk. Det går derudad.
Men på ét punkt kan den konservative tankegang i dens oprindelige intention notere en megasejr: Den pludselig omvæltning i form af revolutioner fra Rusland til Haiti var ikke just en succes. Dog heller ikke nogen entydig sejr, for ikke mange vil i dag med vægt kunne sige, at det var bedre før (selvom visse kredse på Haiti vil hævde det).
Hvad angår de konservatives forhold til Loven (med stort L), som også hyldes politisk, taler de senere års partihistorie for sig selv. Egentlig kan det godt være, det er på tide, at de konservative går i tænkeboks og reviderer sig selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her