Læsetid: 4 min.

Drenge, mænd og ligestilling

Spændingsfeltet mellem det tabuiserede og det latterliggjorte er nok den mest grundlæggende forhindring for at en seriøs, dvælende og ærlig debat om mænd og ligestilling kan udvikle sig
1. marts 2004

Analyse
I dag begynder FN’s Kvindekommissions 48. samling i New York, som følger op på FN’s 4. Verdenskvindekonference i Beijing i 1995. For første gang i organisationens historie er der et direkte fokus på drenge og mænds rolle i opnåelsen af et ligestillet samfund. Men hvorfor har det været så svært det med drenge, mænd og ligestilling, og hvorfor er det så vanskeligt at gøre mænd til en politisk kategori?
Historisk set er mænd først nu ved at begynde at bearbejde deres køn. Kønnet er på en og samme tid blevet en udfordring og et problem for mænd. Mange mænd føler, de befinder sig i en situation, hvor de på den ene side forventes at skulle efterleve traditionelle mandlige dyder om forsørgelse og forførelse og på den anden forventes det at de skal være reflekterende omkring deres maskulinitet.
. De fleste mænd kan eller vil ikke forstå problemer kønspolitisk. Mange mænd finder det ligeledes ikke naturligt at interessere sig for ligestilling, idet de forbinder ligestilling med noget som mænd skal afgive til kvinder og ikke som et frigørelsesprojekt, som mænd har noget at vinde på.
Selv om mænd betaler en høj pris for deres maskulinitet er de i stor udstrækning også privilegerede i den kulturelle orden. Det er ikke overraskende, at mænd bestrider de fleste lederstillinger i samfundet. Det er en del af maskulinitetens inderste væsen at tjene penge og klare sig godt på arbejdsmarkedet. Mænd socialiseres til at søge bekræftelse i arbejdet og overlade store dele af husarbejdet til kvinderne. Mænd bliver i langt højere grad end kvinder opfattet som værende enten tabere eller vindere. Spørgsmålet om, hvordan det er muligt at kombinere arbejde og familieliv, eksisterer kulturelt set stadigvæk ikke for mænd.
Med hensyn til mænd og husarbejde er der både tendenser at spore til tilnærmelse og specialisering. Mændene haler ind på kvinderne i hjemmet, men få mænd har hovedansvaret for huslige og familiære pligter ,og gør-det-selv arbejdet er stadig mændenes område. Når mænd får børn, er det stadig mere forsørgeren end omsorgspersonen, der kommer op i manden.

Selv om der er kommet stor bevægelse i faderskabet, er det stadig et problem, at mange mænd ikke opfatter barselsorlov som en rettighed. Dette skyldes bl.a., at der kun få steder i verdenen er kommet øremærkede barselsperioder til mænd, hvilket helt sikkert ville havde været en håndsrækning til mændene ude på arbejdspladserne. Det er dog interessant at notere sig, hvordan spørgsmålet om mænd og barsel flere steder er ved at ændre sig fra at være »no politics« til at være »high politics«.
Hvis vi ser på et af de meget tunge emner, som vil blive drøftet på kvindekommissionens 48. samling nemlig hiv/aids problematikken, så er det et uomtvisteligt facts, at det i de fleste samfund er mændene, som har den afgørende magt med hensyn til, hvor og hvornår der skal finde seksuelle handlinger sted. Der er derfor meget at vinde ved at appellere til mænd om at forandre deres seksuelle praktikker vedrørende brugen af prævention.

Diskussionerne om mænd og vold, som er et andet vigtigt omdrejningspunkt, er stadig mange steder præget af en systematisk nedtoning af forholdet mellem drengesocialisering, mandekultur og vold. Fokus er derimod på de sociale og kønsneutrale aspekter. Dette afstedkommer, at der ikke rettes nok opmærksomhed mod de socialiseringsprocesser, som ofte er roden til mænds aggressive adfærd.
Men hvordan arbejder man strategisk med drenge, mænd og ligestillingsproblematikken? Der er mange risici og faldgruber forbundet med emnet, idet mænd og drenge ofte finder det »farligt« at tale for åbent og nuanceret om kønnet. Det er derfor vigtigt at finde en spiselig retorik, når vi taler om emnet. En retorik som både fokuserer på udbredelsen af lige muligheder, men som også rummer plads til kønnenes forskellighed, og hvor de positive aspekter af den traditionelle manderolle også fremhæves. Drenge og mænd skal ikke kun ses som et problem, men også som en del af løsningen.

Men hvorfor skulle drenge og mænd begynde at tænke og handle anderledes? For at gøre mænd og drenge interesserede i forandringer er det vigtigt at kunne overbevise om, at der er mere at vinde ved at gå ombord i de moderne og mere demokratiske drenge- og manderoller, og at prisen er for høj at betale ved den gamle maskuline orden. Dette i form af manglende harmoni mellem arbejds- og familieliv, kortere levetid, manglende kontakt til følelseslivet, homofobi osv. Den traditionelle kønsopdeling er nemlig ikke altid kun til fordel for mænd.
Der er også pragmatiske grunde til at involvere drenge og mænd i ligestillingsarbejdet. Enhver reform kræver ressourcer, og det er ofte mænd, der sidder på de ressourcer, som kan forandre kvinders samfundsmæssige position. De nuværende kønsstrukturer i samfundet bevidner, at det er mænd, som har de fleste økonomiske midler, den største politiske magt og den kulturelle autoritet. Ligeledes er det af stor betydning for beslutningstagere at tro på, at det er muligt at forandre mænds liv gennem målrettede tilbud og kampagner til mænd.

Drenge og mænd kan således i høj grad gøre en forskel og er en slags »døråbnere« til kvinders forandringer. Spørgsmåle,t som alligevel står hen i det uvisse, er, om de herrer vil åbne den frivilligt eller ej. Hvis det på såvel globalt som lokalt niveau skal lykkedes at få mænd interesseret i køns- og ligestillingsdebatter, er det vigtigt, at der fokuseres på de forudsætninger og den virkelighed, som præger mænds mulighed for at ændre såvel holdninger som handlinger.
Det er derfor vigtigt, at der bliver skabt de nødvendige strukturer og skabt mentale forandringer, som kan inspirere mænd til at folde deres ligestillingspotentialer ud. Det store spørgsmål bliver dog alligevel, hvordan man kan motivere drenge og mænd til at deltage mere i ligestillingsdebatten, når det »rum«, som de skal tale sig ind i, stadigvæk af mange opfattes som en søgen efter en »identitet, der endnu ikke helt eksisterer«.

lokalt@information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu