Læsetid: 2 min.

Eksperter: Udskyd forsvars-forlig et år

Forudsætningerne for et nyt forsvarsforlig er ikke til stede. Derfor bør det nuværende forsvarsforlig gælde et år mere, anbefaler forsvarspolitiske eksperter
26. marts 2004

Forstærket terrortrussel mod Europa og Danmark efter terrorbomber i Madrid. Brug for forstærkninger efter nye uroligheder i Kosovo, og danske soldater i både Afghanistan og Irak. Der er nok at se til for danske soldater både herhjemme og ude i verden.
Men også på Christiansborg har man travlt med forsvaret. Her er der nemlig gang i de politiske forhandlinger om, hvad regeringen betegner som de mest grundlæggende ændringer af det danske militær i over 50 år.
Ambitionen er at gå fra koldkrigstidens mobiliseringsforsvar
til det såkaldte totalforsvar med
hovedvægten på internationale
opgaver.
Både politikere og eksperter er enige om, at det er på høje tid. Men alligevel anbefaler to af de fremmeste forsvarspolitiske eksperter, Michael Søsted og Preben Bonnén, en nulløsning:
»Regeringens udkast til et forsvarsforlig om fremtidens danske forsvar, er ikke det bedste udgangspunkt for det, der gerne skulle ligne fremtidens danske forsvar. Endnu en gang har lokal- social- og beskæftigelsespolitik fået overtaget,« lyder analysen fra de to medlemmer af den sikkerheds- og forsvarspolitiske tænketank COMPAS Group.

Strukturreform afgørende
Men det er ikke kun de andre politikområders overtag, der vanskeliggør forhandlingerne om forsvarets nye koncept:
»Også den manglende afklaring omkring det civile redningsberedskabs rolle og Hjemmeværnets rolle, i det der kaldes totalforsvaret, er uafklaret,« siger Preben Bonnén, der ud over at være medlem af tænketanken også er tilknyttet Københavns Universitet.
Han mener ikke, at indretningen af det nye totalforsvar kan lægges fast, så længe kommunalreform og strukturreform ikke er færdigtegnet: »Det nye Danmarks-kort vil opstille en række rammer og betingelser for antallet af eksempelvis redningsstøttepunkter, det kommunale redningsberedskab, hospitals- og ambulanceberedskabet samt for antallet af nye og større politikredse. Først når det er sket, og når opgaverne er definerede og fordelte, vil formålet med totalforsvaret kunne beskrives og virkeliggøres,« siger Preben Bonnén.
De to forsvarspolitiske forskere tvivler dog på, at politikerne vil følge deres anbefaling: »En ting er, hvad man burde gøre, og hvad der ville være mest hensigtsmæssigt, fornuftigt og logisk. En anden ting er realpolitik. Umiddelbart kan man frygte, at regeringen vil modsætte sig et sådant forslag, idet det kunne udstilles som tab af politisk prestige,« siger Preben Bonnén.
Han opfordrer de ansvarlige politikere til at tænke sig om en ekstra gang inden et flerårigt forsvarsforlig gennemføres:
»Ved at udsætte beslutningerne indtil de helt fundamentale forudsætninger er afklarede, vil politikerne kunne få et bedre forsvar og samtidig spare skatteyderne for unødvendige omkostninger i det lange løb,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her