Folkeretseksperterne havde ordet på den officielle Irak-høring. Da publikum endelig fik lov at stille spørgsmål, var eksperterne gået hjem
Fra gulvhøjde
»Man kunne have beskæftiget sig med, hvem der havde besluttet hvad, hvornår og hvorfor, men det er ikke det, vi skal her i dag. Man kunne have stillet spørgsmål(stegn) ved de begrundelser for at at gå i krig, som statsminister Andrs Fogh Rasmussen netop har redegjort for. Men det er heller ikke det, vi skal. Det, vi skal i dag, er at beskæftige os med de folkeretlige aspekter af krigen.«
Sådan lød den indledende vareoplysning fra Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, der var en af de to særligt inviterede udspørgere på Folketingets længe ventede Irak-høring.
Og sådan blev det. For da de omkring 225 politikere, aktivister, forskere, studenter, journalister, irakere og andre interesserede, som meldte sig allerede klokken halv otte om morgenen til sikkerhedstjek, endelig sidste på eftermiddagen nåede frem til mikrofonen, var alle de vigtigste eksperter gået hjem.
Blairs udsendte
Den britiske juraprofessor Christopher Greenwoood fra London School of Economics var inviteret efter ønske fra den danske regering. Han indledte med at erklære Irak-krigen for lovlig i forhold til folkeretten. En konklusion, som ingen dansk folkeretsekspert uden for Udenrigsministeriet endnu er fremkommet med.
»FNs resolutioner 678, 876 og 1441 gav tilsammen bemyndigelse til at bruge militær magt. Irak efterlevede ikke kravet om, at landet skulle redegøre for alle sine masseødelæggelsesvåben. Det var et klart brud på resolutionerne«, sagde Greenwood, der som rådgiver for den britiske premierminister, Tony Blair, var med til at udarbejde det juridiske grundlag for Storbritanniens deltagelse i krigen.
Greenwood afviste, at de 12 år gamle resolutioner, der stammer fra Kuwait-krigen skulle være ugyldige. »Resolutionerne taler om at genoprette frem og sikkerhed i regionen og fastlægger en række betingelser for, hvordan det skal gøres, herunder at Irak skal bevise, at man har destueret alle sine masseødelæggelsesvåben,« sagde han.
Den danske folkeretsekspert Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet var lodret uenig:
»Magtanvendelsen over for Irak var ulovlig ifølge folkeretten. De gamle resolutioner handlede kun om at befri Kuwait, ikke om at invadere Irak,« sagde han og argumenterede for, at den gamle bemyndigelse til magtanvendelse blev ophævet af den våbenhvile, som Irak accepterede ved Kuwait-krigens slutning i 1991.
»Ideen om, at en gammel bemyndigelse til magtanvendelse skulle gælde så længe efter hviler på en bordet-fanger-tankegang, der i praksis vender FN-pagten og veto-retten på hovedet, fordi et enkelt land efter denne logik til enhver tid kan blokere for ophævelsen af gamle resolutioner,« sagde han.
En andet spørgsmål, som fangede de indbudte ekspeter såvel som udspørgernes interesse var forskellen på Norges og Danmarks opfattelse af krigen. Begge lande har konservative regeringer, men nåede til stik modsatte konklusioner. Espen Eide fra Norges Udenrigspolitiske Institut forsøgte gentagne gange at forklare, hvorfor den danske regering vurderede, at det folkeretlige grundlag var i orden, mens den norske regering kom til den modsatte konklusion. De eneste, der argumenterede for det modsatte synspunkt i Norge var Fremskrittspartiet, konstaterede Eide.
»Norge har fundet ud at, at vi ikke længere behøver at knytte os så stærkt til USA, for der er ingen militær trussel mod Norge efter Murens fald«, sagde han, men måtte opgive at forklare, hvorfor Danmark stadig finder det afgørende at alliere sig så tæt som muligt med USA.
Småstatslogik
Professor Ole Wæver fra Københavns Universitet gav sit bud på, hvorfor Danmark gik i krig:
»Danmark fulgte en traditionel småstatslogik og vurderede, at det var vigtigt at stå USA meget nær, fordi USA er det eneste land, der kan beskytte os. Og desuden ønskede regeringen at placere Danmark bedst muligt i EU, hvor vores langsigtede økonomiske og politiske interesser ligger«, sagde Wæver. Han understregede imidlertid, at behovet for en nær alliance med USA er meget gammeldags, netop fordi der ikke længere er nogen militær trussel mod Danmark.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen mødte op for at indlede høringen, men havde på forhånd afvist at svare på spørgsmål. Han understregede endnu en gang, at Danmark gik i krig på grund af Iraks manglende samarbejde med FN og pointerede atter - trods Berlingske Tidende afsløringer af det modsate at Forsvarets Efterretningstjeneste vurderede, at Irak »sandsynligvis« var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben.
Bortset fra folketingspolitikerne havde publikum først mulighed for at stille spørgsmål til allersidst. På det tidspunkt havde såvel de juridiske eksperter som Iraks udenrigsminister Hoshyar Zebari, der var arrangementets æresgæst, imidlertid forladt salen.
