Læsetid: 3 min.

’Det ene udspil kan være lige så godt som det andet’

Økonomer hilser finanspolitisk indgreb velkommen, uanset om det er regeringens eller socialdemokraternes
17. marts 2004

Den ene løsning kan principielt være lige så god som den anden. Det er et spørgsmål om smag og behag, politisk overbevisning og offentligt kontra privat.
Sådan lyder vurderingen fra flere fremtrædende økonomer, der på Informations opfordring har sammenholdt de to udspil til at fremme beskæftigelsen, som regeringen og Socialdemokratiet fremlagde i går.
Tidligere vismand og professor i økonomi ved Århus universitet Claus Vastrup konkluderer, at de to udspil viser, at der på Christiansborg er overordnet enighed om, at finanspolitikken skal lempes.
»Den enighed er bestemt positiv, for der er ingen tvivl om, at der er behov for lempelser. Denne form for initiativ kræver, at man står i en situation, hvor man kan få produktion uden inflation og betalingsbalance-underskud. Og den situation står vi i nu,« siger Claus Vastrup.
Men det er en politisk beslutning, om man vælger regeringens eller socialdemokraternes model: »Den ene kan i princippet virke lige så godt som den anden, når det handler om at skaffe arbejdspladser. Der findes ikke klokkeklare økonomiske argumenter for at bakke op om den ene frem for den anden i den nuværende situation,« siger Claus Vastrup.

Indgreb er en god ide
Den udlægning bakkes op af professor i økonomi ved Roskilde universitet Jesper Jespersen.
Han mener, at et indgreb for at fremme beskæftigelsen er fornuftigt, fordi vi står i en situation med ledige ressourcer og overskud på betalingsbalancen:
»Et indgreb er udemærket, men det er en politisk vurdering, hvilken af modellerne man foretrækker. I en situation med store problemer på betalingsbalancen ville den socialdemokratiske model være bedst, men hovedpointen er, at når der er plads i økonomien, kan man ekspandere. Når der ikke længere er plads, må man stramme. Det handler om at tilrettelægge efter de til enhver tid værende økonomiske konjunkturer,« siger Jesper Jespersen.
Men her vil professor i økonomi ved Københavns universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen gerne tilføje et par betingelser: »Indgreb af denne type er relativt uproblematiske og kan være ganske fornuftige, når man bare husker på to forhold. Indgrebet skal meget gerne have karakter af midlertidighed, og når man alligevel er i gang med at bruge penge, bør man benytte chancen for at rette op på strukturelle problemer. Et indgreb, som det regeringen eller socialdemokraterne foreslår, kan sagtens være godt på kort sigt, men det er vigtigt at få pengene hevet hjem igen,« siger han.
Selv om Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er positiv over for indgrebet, maner han også til besindighed:
»Inden et indgreb foretages, er der god fornuft i at være sikker på, at vi rent faktisk står over for en alvorlig afmatning. Jeg ville nok have fortrukket, at man ventede en fire-fem måneder. Vurderingen af konjunktursituationen er efter min vurdering behæftet med en del usikkerhed,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Flest job for pengene
Den politiske kamp går således på, hvem der får flest job for pengene.
Socialdemokraterne anklager regeringen for at have forregnet sig, og vurderer at regeringens udspil i virkeligheden kun skaber 6.000 job. Det betyder ifølge socialdemokraterne, at hver eneste nye job koster halvanden million. De mener, det private forbrug sparkes i gang med lettelse til de lavest lønnede.
Det argument bakkes delvist op af professor Jesper Jespersen: »Hvis man vil være sikker på, at pengene ryger ud i forbrug, handler det om at tilgodese dem med de laveste indkomster. Hvis man f.eks. giver de studerende mere i SU kan jeg godt garantere, at hver en krone blive omsat til forbrug. Begunstiger man derimod de højest lønnede, har de en klar tendens til at putte dem i en rate-pension eller anden form for opsparing,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her