Læsetid: 2 min.

Engelsk for begyndere

Et år efter, at det første større kuld af engelsksprogede, danske film kom til verden og fik chancen på det internationale marked, er det tid til at gøre status
19. marts 2004

Kommentar
Skal Danmarks bedste og mest erfarne instruktører lave film på dansk eller engelsk?
Det var det svære spørgsmål, som de danske producenter stod over for for et par år siden, da film som Festen, Italiensk for begyndere og Elsker dig for evigt havde bragt Danmark ind i filmverdenens superliga.
Med filmenes succes fulgte adskillige interna-tionale jobtilbud til instruktørerne, som var mere end villige til at skifte Vesterbro ud med London eller L.A..
Men producenterne hos Zentropa og Nimbus Film besluttede sig for, at de hellere ville følge deres instruktørers ambitioner om at lave engelsksprogede film herhjemme end at risikere at miste dem til Hollywood. Det kom der film som It’s All About Love, Skagerrak og Wilbur begår selvmord ud af, og selv om anmelderne var delte, var publikum ikke i tvivl. Både danskere og det internationale publikum vil helst se danske film på dansk.
Lone Scherfigs Wilbur begår selvmord har klaret sig bedst, men har alligevel kun lige fået dækket sit budget. Selv om den var på engelsk og havde den største succes at læne sig op ad i form af Scherfigs forrige film, Italiensk for begyndere, endte den med at blive solgt for mindre end Italiensk for begyndere, der kostede en femtedel af Wilbur Begår Selvmord og var på dansk.

Hollywood-drømme
Producenternes dilemma er vanskeligt: Nu hvor de er gået med til at følge deres instruktørers engelsksprogede ambitioner én gang uden held, skal de så gøre det igen, hvis instruktørerne selv gerne vil? Almindelig sund fornuft siger nej, ganske simpelt fordi det er en dårlig forretning – kunstnerisk og kommercielt.
Følger producenterne deres sunde fornuft, risikerer de at måtte afvise at lave film med deres mest succesfulde instruktører, lade dem vende sig til andre producenter og siden prøve lykken i udlandet. Accepterer producenterne at følge instruktørernes engelsksprogede ambitioner, satser de firma og ry og mister måske samtidig den goodwill, de har oparbejdet i udlandet, og som de er dybt afhængige af på såvel dansk- som engelsksprogede film.
Man må spørge sig selv, hvad der egentlig er galt med, at instruktører som Lone Scherfig, Thomas Vinterberg, Susanne Bier, Christoffer Boe og Anders Thomas Jensen lader sig besnære af Hollywood.
Hvis de gerne vil udleve deres drømme om at arbejde med rigtige stjerner, mod til gengæld at miste al kontrol over deres film, har de selvfølgelig lov til det. Hvis de prøver kræfter med de helt store, kunne det jo være, at de kom klogere tilbage – ligesom Ole Bornedal og til en vis grad Bille August.
Vi har i øjeblikket så mange lovende instruktører herhjemme, at ingen er uundværlige, i hvert fald ikke i et par år.
Men det er værd at slå fast, at den spirende internationalisering af dansk film ikke umiddelbart behøver at betyde flere film på engelsk, hvis målet er at opnå større kommercielle og kunstneriske resultater.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu