Læsetid: 3 min.

Familie og netværk på banen

De politiske partier mødes i morgen for at færdigforhandle en anbringelses-reform. Stor ståhej for ingenting, frygter oppositionen
30. marts 2004

Anbragt
Socialministerens længe ventede anbringelsesreform ventes at falde på plads i morgen. Der var på forhånd lagt op til en gennemgribende reform af et område, der ifølge alle undersøgelser administreres alt for dyrt og alt for dårligt.
Nu, hvor forhandlingerne nærmer sig afslutningen, står det klart, at der det ikke bliver tale om de store lovændringer eller reformer. Tværtimod lægger forhandlerne op til en række mindre justeringer af den eksisterede lovgivning samt en detaljeret ‘kogebog’ til socialrådgiverne om, hvordan de skal tackle de ofte komplicerede anbringelses-sager.
Partiernes socialordførere har aftalt at mødes igen i morgen klokken 13 og forhandle med socialminister Henriette Kjær (K), til de er enige. Socialudvalgsformand Tove Videbæk (KD) siger, at parterne i hovedtræk er enige om følgende ti hovedpunkter:
*Socialrådgiveruddannelsen skal ændres, så de studerende fremover får større viden om håndteringen af anbringelsessager.
*Alle socialrådgivere tilbydes efteruddannelseskurser på området.
*Det skal være muligt at anbringe børn i familiepleje hos andre familiemedlemmer, muligvis ikke til almindelig ‘plejeløn’, men med kompensation for udgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
*Familierådslagning indføres som værktøj, så familie og nærmiljø (venner, naboer, pædagoger, lærere og andre, der har med børnene at gøre i hverdagen), inddrages aktivt i sagsbehandlingen.
*Kommunerne skal specialiserere deres sagsbehandling, evt. ved at oprette et særligt børnekontor, der tager sig af alle børn- og unge-sager.
*Der indføres statslig stikprøvekontrol af kommunernes sagsbehandling i børnesager. Kontrollen skal formentlig udføres af Socialministeriet eller anden eksisterende myndighed.
Derudover bliver den allerede eksisterende lovgivning præciseret med hensyn til;
*Der skal gennemføres en §38-undersøgelse, hvor professionelle personer i barnets hverdag vurderer barnet, inden der iværksættes foranstaltning.
*Alle børn skal høres i deres egen sag.
*Alle børn har ret til en bisidder.
*Hvordan tavshedspligten skal forstås.

Familie og netværk
De radikales socialordfører, Margrethe Vestager, mener dog, at Socialudvalget i højere grad er enige om et fælles værdigrundlag end om, hvad der konkret bør gøres: »Vi vil alle gerne i højere grad give et ansvar tilbage til civilsamfundet, familien og det udvidede netværk omkring børnene. Men vi er også enige om, at hvis det ikke fungerer, må det offentlige træde til,« siger Margrethe Vestager.
Oppositionen ser iøvrigt snarere Tove Videbæks 10 punkter som referat af diskussionerne end som noget, man er enige om: »Blandt andet har vi har slet ikke talt om priser. I sidste instans må økonomien vente til forhandlingerne til oktober-november,« siger Margrethe Vestager og hentyder til de såkaldte satspuljemidler, der giver et økonomisk råderum uden om den aktuelle finanslov. Høringsfristen for anbringelsesreformen er i sensommeren, og den endelige udformning rækker derfor ind i næste folketingssamling.
»Problemet er, at det dels er tabubelagt, at nogle mennesker stort set ikke har forældreevne. Dels, at løsningen er så enkel, at det næsten heller ikke er til at tale om, nemlig at så må nogle andre være forældre for de børn,« siger Margrethe Vestager, der frygter, at anbringelsesreformen bliver »stor ståhej for ingenting«: »Vi har en udmærket lovgivning, som blot er lidt rodet, men den bliver næppe forenklet nu,« siger hun.
Socialdemokratiets Sandy Brinck er enig i, at loven er god nok: »Jeg er tilfreds med, at reformen især rummer justeringer. Det er fornuftigt ikke at rode rundt i området alt for tit, fordi det tager tid, før man kan se virkningen.«
Enhedslistens Line Barfoed er som helhed skeptisk over for at iværksætte en større reform på den »forkerte« side af en stor kommunalreform, mens Venstres Eva Kjer Hansen peger på at bruge familien, styrke det tværfaglige samarbejde i børnesager samt studere de kommuner, der løser problemerne godt, f.eks. med færre anbringelser.

caainformation.dk
mlkinformation.dk

*Læs tidligere artikler i serien på: Information.tema.dk/anbragt

FAKTA
Dårlige fremtidsudsigter
*Børn, der bliver anbragt uden for eget hjem klarer sig usædvanligt skidt som voksne. Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Ugebrevet A4.
To ud af tre anbragte børn får ingen uddannelse, og 40 procent lander på overførselsindkomst. Det har været resultatet for de cirka 10.000 børn mellem 10-17 år, der i 1981 var anbragt uden for hjemmet. For deres jævnaldrende er det kun en ud fire, som ikke har fået en uddannelse, mens 10 procent lever på overførselsindkomst.
»Forholdene i dag er formentlig en lille smule bedre end i 1981, men heller ikke mere,« siger den netop afgåede formand fra Børns Vilkår, børnepsykolog John Alsted Halse til A4. Han peger på, at kommunerne i dag ofte handler ud fra økonomiske hensyn, fordi en anbringelse koster mellem en halv og en hel million om året. Socialminister Henriette Kjær (K) erkender behovet for en bedre indsats: »Mange af de anbragte børn kommer fra vilkår, der gør livet svært, men indsatsen kommer ofte også for sent og er ikke god nok,« siger hun. aa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her