Læsetid: 4 min.

Firbenet, der tabte halen

Efter pres fra Dansk Landbrug lemlæster VK-regeringen dansk gennemførelse af EU’s regler for rent vandmiljø
16. marts 2004

Miljøanalyse
Vups! Så var miljøbekendtgørelsen blevet halvt så lang.
»Vi kalder den firbenet, der tabte halen. Det gør sådan nogen jo, når de bliver bange.«
Det siger biolog Henning Mørk Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening.
Emnet er Danmarks gennemførelse af EU’s såkaldte ’vandrammedirektiv’. Direktivet trådte i kraft i 2000 og fik dansk lovhjemmel i 2003. Nu skal det så gennemføres i den danske hverdag.
Eller rettere: Skulle gennemføres. For VK-regeringen er blevet bange. EU-reglerne er så effektive, at de for alvor ville betyde nedbringelse af landbrugets forurening af vandmiljøet. Derfor har regeringen ladet den handlekraftige del af reglerne falde bort. Amputationen af reglerne sker efter pres fra lobbyorganisationen Dansk Landbrug.
Efter at Folketinget i december 2003 havde vedtaget den danske lov til gennemførelse af EU-reglerne, sendte Miljøministeriet ud i en bred kreds udkast til en bekendtgørelse om den praktiske iværksættelse og en vejledning i tilknytning hertil. Bekendtgørelsen var på to en halv side og vejledningen på 131 sider.
I vejledningen blev mekanikken i EU-reglerne forklaret:
Meningen er, at den ansvarlige myndighed for landets vanddistrikter – i Danmark amterne – skal lave en vandplan, der sikrer helhed i beskyttelsen af vandmiljøet. Planen skal indeholde:
*Mål for miljøtilstanden i de forskellige forekomster af vand.
*En ’basisanalyse’ af, hvordan tilstanden er nu.
*En angivelse af, hvordan man på det grundlag vil nå miljømålene.
EU-fristen for første generation af vandplaner er 2009. Meningen er, at myndighedernes indsats herefter løbende skal strammes, så alle vandforekomster senest i år 2015 har opnået »god tilstand«. Dog kan der under helt særlige omstændigheder ske en udsættelse af denne frist med i alt to gange seks år. I værste fald: Først »god vandtilstand« i 2027.
Men dog: Et mål inden for synsvidde. Og navnlig: En mekanik sat i gang, som langsomt kværnende vil føre mod dette mål.
Netop denne udsigt fik landbrugets repræsentanter til at vånde sig under møderne i den såkaldte ’aktørgruppe’, som Miljøministeriet har nedsat med de berørte organisationer til at følge gennemførelsen af EU-reglerne.

Og så var det, firbenet tabte halen. Det skete i begyndelsen af denne måned. I en ny version blev bekendtgørelsen skrumpet ind til halvanden side og vejledningen til 69 sider. Og en helt ny arbejdsgruppe dukkede op til at følge gennemførelsen, denne gang kun bestående af Amtsrådsforeningen og Dansk Landbrug. Væk fra indflydelse røg miljøorganisationerne og vandværkerne.
Miljøministeriet udtrykte det således, at den ny, snævre arbejdsgruppe skal give »mulighed for at inddrage landbrugets særlige ekspertise på det felt«.
Til Ritzau forklarede Dansk Landbrugs formand, Peter Gæmelke:
»Vi har ved flere lejligheder over for miljøministeren sat spørgsmålstegn ved arbejdet med vandrammedirektivet og ønsket, at det fik en anden struktur end det, der har været drøftet i den nedsatte arbejdsgruppe. Derfor har vi bedt om en fælles drøftelse. Det har ministeren sagt ja til, og det er mundet ud i, at vi er blevet enige om en fælles aftale.«
Det er de fremtidige krav til vandmiljøkvaliteten, der bekymrer Gæmelke:
»Blandt andet har man på Fyn lavet et pilotprojekt, hvor det viser sig, at hvis det skal lægges til grund, vil landbrugsproduktionen skulle reduceres med en tredjedel.«
Mindre begejstret for amputationen er Amtsrådsforeningen, som i et brev til sit bagland forklarer:
»Man udskyder den egentlige miljøvurdering. Det er ikke heldigt, fordi det forsinker hele processen og i et vist omfang gør arbejdet mere besværligt.«
Men, forklarer Amtsrådsforeningen: »Alternativet er, at Amtsrådsforeningen får skylden for forsinkelserne.«
Og så varsler Amtsrådsforeningen med sin insiderviden:
»Rent praktisk vil en bekendtgørelse og vejledning, der er ’klippet til’, blive sendt i teknisk høring og derefter udsendt.«

Få dage efter sendte miljøminister Hans Chr. Schmidt den amputerede version ud. Naturfredningsforeningen er vred. Om klipningen siger foreningens direktør Gunver Bennekou til Ritzau: »Den vil betyde, at man forlænger tidsfristen, inden man får opstillet nogle danske målsætninger, og inden man kan begynde at overholde dem.«.
Hun kalder det »logeagtigt«, at Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og landbruget har sat sig på den danske gennemførelse af EU-reglerne: »Direktivet angår alle, ikke blot landbruget,« siger Bennekou. Naturfredningsforeningen har bebudet, at den vil klage til EU over det danske regelbrud.
Professor, dr. jur. Peter Pagh, der er specialist i EU og miljø, har påpeget, at Danmark ikke kan undslå sig for at fastsætte mål for kvaliteten af vandmiljøet: »Man kan jo ikke foretage en vurdering, hvis man ikke har miljømålet at måle opad,« siger han.
Regeringens udvanding af EU’s vandmiljøregler kommer samtidig med, at den på Christiansborg forhandler om en tredje udgave af den nationale danske vandmiljøplan. Her er der en klar forbindelse over til EU’s regler, for de indeholder den mekanik for opfyldelse, som de danske nationale regler hidtil har savnet. Ikke overraskende er regeringen heller ikke i de nationale regler indstillet på at stramme kravene til landbruget.
I morgen skal miljøminister Hans Chr. Schmidt i et samråd i Folketingets miljøudvalg give sin forklaring på, hvorfor den danske gennemførelse af EU-reglerne mistede halen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her