Læsetid: 5 min.

’Jeg føler mig ikke som pamper’

1. marts 2004

– Er Dansk Kunstnerråd en stærk eller en svag forening?
»På papiret er vi jo stærke, men vi har ikke været i en kampsituation. Det kan godt være, vi er vanvittig stærke, men faktisk kender vi ikke vores styrke.«
– Kan man forestille sig, at man kommer i en kampsituation?
»Teoretisk kan man forestille sig hvad som helst. Det er ikke noget, man har specielt lyst til, men det må man jo være foreberdt på kan ske i sådan nogle sammenhænge.«
– Hvor længe har rådet eksisteret?
»Jeg har ikke kunnet slå det op i rådets annaler, men jeg kan huske, at jeg som meget ung repræsentant for filminstruktørerne var til et møde i et lokale i Nyhavn , hvor forfatteren Peter Seeberg sad for bordenden. Jeg vidste ikke meget om, hvad det handlede om. Lyset gik først op for mig, da Annelise Reenberg kom ind ad døren i filminstruktørernes forening. Hun var dansk folkekomedies store instruktør, og, synes jeg, meget talentfulde instruktør, som havde lavet mange, mage film. Producenterne sad forlængst i Sydengland med mange millioner. Hun vidste ikke, hvad hun skulle leve af, om kunstnerrådet kunne hjælpe? Så sagde vi: ’Ja, må vi se dine kontrakter?’ Men det fremgik, at hun havde fraskrevet sig alle rettigheder. Så blev man jo opmærksom på, at der var noget, der hed ophavsret.«
– Nogle vil mene, at kunstnere er evige jammerkommoder, der vil have flere penge af staten?
»Det er klart, at kunstnere er glade, hvis staten vil støtte, for det er jo ikke altid kommercielt, det de laver. I nogle sammenhænge er kunst meget salgbar, men den, der ikke er, er lige så vigtig. Lars von Trier var aldrig blevet den, han er, uden støtte til at gå på filmskolen og til sine første film. Han får stadig støtte, men nu er der andre penge i det også. Men inden for de fleste genrer er kundegrundlaget meget lille i et lille land som Danmark.«
– Hvad har kunstrådet egentlig lavet?
»Ting, der er forholdsvis usynlige over for offentligheden. F.eks. arbejder et udvalg med de indviklede skatteregler, der er for kunstnere. Lige nu prøver vi at lave en hvidbog, hvor vi formulerer en kunstpolitik, som vi synes, den burde være. Og så er der internationalt samarbejde, hvor vi udveksler erfaringer og forsøger at påvirke EU i lovgivning for kunstnere. I øjeblikket er vi ved at arrangere Kunstpolitisk Forum, som rådet holder hvert år med samfundsengagerede kunstnere og politikere, hvor der snakkes kunstpolitiske temaer. Og så er vi jo et forum, hvor de 24 foreningers formænd jævnligt mødes.«
– I de sidste 30-40 år har kunstnerrådet også ønsket en A-kasse for forfattere, komponister og billedkunstnere. Hvorfor er det sådan en træden-vande?
»Politikerne synes, det er svært at afgøre, om folk virkelig er kunstnere, men det synes vi jo, vi i foreningerne godt kan vurdere. Et andet er, at det er svært at kontrollere, hvornår kunstnerne arbejder. Så har politikerne ikke gidet snakke om det mere, men sagen er ikke død, og så sent som i fjor var der kontakt igen med et positivt medlem af regeringspartiet Venstre, og i Holland har man en model, vi skal kigge nærmere på, hvor man har en lavere ydelse til kunstnere, der så til gengæld ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvor man ikke kontrollerer arbejdstiden. Så vi giver ikke op.«
– Bliver I taget alvorligt af politikerne?
»Det er forskelligt fra sag til sag, må jeg sige. Jeg har dog mange gange oplevet, at vi snakkede glimrende med politikerne, men bagefter skete der intet.«
– Har man nogensinde hørt om en kunstnerstrejke?
»Kunstnere er jo udsatte, hvad indkomst angår, så det kan være meget svært at få fodslag, men der har da bl.a. været faglige aktioner blandt filmfolk i Hollywood.«
– Er der ikke meget brødnid blandt kunstnere?
»Det synes jeg ikke. I udlandet har jeg oplevet, at filminstruktører ikke ville være i stue med hinanden, fordi de synes, de andre laver dårlige film og ikke er til at holde ud, og sådan har jeg aldrig oplevet det i Danmark, men det kan være lidt forskelligt i kunstnergrupperne. Gennemgående er vi utroligt fagligt loyale, selvom vi også er i konkurrence med hinanden.
– Er vi på et rimeligt niveau med kunststøtten i Danmark?
»Jeg er endnu ikke professor på området, for jeg har kun haft hvervet i to dage. Dansk film har fået en del midler tilført, men så bliver der jo filet af dem igen. Og det er helt tydeligt, at der er forbund, der står forholdsvis stærkt, fordi de er mange, mens andre som f.eks. kunsthåndværkerne står meget svagt. Og da er ideen i kunstnerrådet, at de stærke hjælper de svage. De stærkeste kunstnere skal jo nok klare sig, men kunstnerrådet er også til for bredden og mangfoldigheden.«
– Er du så blevet pamper nu?
»Det føler jeg ikke. Vi er kun to på kontoret. Den ene er totredjedel lønnet den anden er mig, og jeg er på halv løn. Man kan ikke sige, vi skovler penge ned i lommerne, tværtimod. Det bliver en meget lille timeløn, men man gør det, fordi det er vigtigt og sjovt. Forleden, da vi havde møde i forretningsudvalget, måtte jeg ned i supermarkedet og købe ind til den suppe, der er tradition for, at vi spiser bagefter – midt i en travl dag med forelæggelse af årsberetning og budget.«
– Hvad var det for en suppe?
»En dejlig spansk suppe med ris, tomater og løg, muslinger og safran.«
– Et godt råd til kulturministeren?
»At han skal lytte til, hvad kunstnerne siger, for vi har meget forstand på det, og det handler jo ikke bare om at kræve flere penge, men at få mest ud af de penge, der er. Så jo bedre vi snakker sammen, desto bedre kunst får vi ud af det.«

Nyudnævnt
Franz Ernst
*Filminstruktøren Franz Ernst blev forleden valgt som ny formand for Dansk Kunstnerråd. Han har lavet en snes dokumentarfilm – senest Mand mod hest – og lige så mange TV-dramaer – senest serien Domino over Anders Bodelsens roman – samt spillefilmene Ang. Lone og Den dobbelte mand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu