Læsetid: 1 min.

FOLK

9. marts 2004


Muammar al-Gaddafi
*Libyens ny-omvendte revolutionsleder promoverer p.t. en specialsyet skjorte med billeder af afrikanske frihedshelte fra Lumumba til Mandela.

Maria Schottenius
*Dagens Nyheter har fået ny kulturredaktør, Maria Schottenius, der tidligere bl.a. har været kulturchef på Expressen. Blandt forgængerne er illustre navne som Herbert Tingsten, Olof Lagercrantz, Per Wästberg og Arne Ruth. Sidstnævnte smækkede med døren, da han gik i 1998.

Christoffer Guldbrandsen
*Journalisten, der med tv-filmen Fogh bag facaden fik sit livs scoop, hædres i dag i DGI-Byen med Kristian Dahls mindelegat, også kaldet den lille Cavlingpris.

Ernest Hemingway
*Tyre går ikke på café og forventer ikke at blive inviteret til middag. Hemingway foretrak så langt tyre frem for litterære kritikere, fremgår det af et brev til Ezra Pound, som nu sættes på auktion i London. Brevet altså.

Hans Blix
*Svenskeren, der forgæves søgte efter våben i Irak, citerer i The Sunday Times en unavngiven dansk poet: »the noble art of loosing face may one day save the human race.« (Kvalificeret gæt: Piet Hein) Blix omtaler Blairs forhold til sandheden som virtual reality.

Dianne Feinstein
*Demokraternes senator fra Californien har skiftet syn på Arnold Schwarzenegger. »En stærk trussel mod demokratiet« er på kort tid blevet til »Arnold er et frisk pust i Californien«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her