Læsetid: 1 min.

FOLK

3. marts 2004


Jaeaetteenmaeki
*Tidligere finsk statsminister med dette efternavn og fornavnet Anneli står i dag tiltalt i Helsinki. Hendes mulige brøde: Uberettiget tilegnelse og videreformidling af fortrolige oplysninger. I juni 2003 faldt hun på sagen.

Farumskatteborgere
*Denne plagede del af menneskeheden må atter grue. Kommunens økonomiudvalg nyovervejer i dag et tidligere krav om, at de folkevalgte tilbagebetaler udgifterne til en Milano-tur, der navnlig havde fodbold som studium.

Prins Harry
*Afdøde Lady Dianas næstældste søn har i dag bevæget sig langt væk fra stedmoder Parker-Bowles. Han besøger landet Lesotho.

Rigshospitalsoverlevere
*Nu kan oplevelsen også fås på den anden side af Atlanterhavet. Tv-stationen ABC sender første afsnit af Lars von Triers Riget. Den er transplanteret til USA af gyserforfatteren Stephen King.

Hanne Reintoft
*Den uforsonlige menneskeelsker fylder i dag 70.

Asger Jorn
*Han lod sig føde for 90 år siden. Det mindes Silkeborg Kunstmuseum med en udstilling af værker fra hans sene år.

Figaro
*Ved gud! Han holder bryllup igen. Denne gang på Frederiksbergs Rialto Teater, hvor han lader sig gifte frem til den 3. april.

Ældre
*Der skåltales om at holde dem på arbejdsmarkedet. Alligevel børstes de bort. Ældre Sagen fremlægger i dag forslag om større samsvar mellem ord og handling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu