Læsetid: 4 min.

Fortsat fare for borgerkrig

Spændingerne mellem Iraks etniske og religiøse grupper slår igen og igen gnister. Faren for borgerkrig vil være overhængende flere år frem
20. marts 2004

Grupperinger
I Det Nye Irak er der plads til alle. I Det Irakiske Regeringsråd sidder der repræsentanter for både shia-muslimerne, sunni-muslimerne, kurderne og andre mindretal. Det irakiske tv sender hver dag både den sunni-muslimske og shiittiske version af de fem daglige kald til bøn. Og Det Irakiske Regeringsråd har tre forskellige afdelinger for religiøse anliggender: En for shiitterne, en for sunnitterne og en for ikke-muslimer.
Men trods denne ’lige-rettigheder-for-alle’-tankegang er spændingerne mellem de forskellige etniske og religiøse grupper i landet blevet større og større i løbet af det seneste år.

Dyb kløft
Den prominente egyptiske skribent, Fahmi Howeidi, mener, at milimeterdemokratiet i forhold til etnicitet og religion er med til at skabe denne splid grupperne imellem: »Den sekteriske og religiøse tilgang til politik i Irak er meget farlig. Den har skabt en kløft, som vil blive svær at reparere eller lave om på i fremtiden,« siger han til nyhedsbureauet AP.
Kløften er allerede så dyb, at der er en reel fare for, at det hele eksploderer i borgerkrig, vurderer også den amerikanske mellemøstekspert Tamara Cofman Wittes fra Saban Centret for Mellem-østpolitik ved Brookings-instituttet i Washington.
»Der er absolut en risiko for, at det udvikler sig til en sekterisk krig, og den risiko forsvinder ikke efter 30. juni, hvor irakerne overtager magten. Den risiko vil foreligge flere år frem i tiden,« siger Wittes til Information. Både sunnitterne, shiitterne og kurderne har oplevet blodige attentater mod civile, hvilket ifølge Tamara Cofman Wittes er med til at få de enkelte grupper til at lukke sig mere om sig selv, samtidig med at der pustes til forskellene mellem grupperne.
Samtidig er der stadigvæk bitre, uforløste følelser fra Saddam-æraen. Dels fordi sunni-muslimerne blev favoriserede, og dels på grund af det tidligere sunni-dominerede regimes mange forbrydelser mod de andre etniske og religiøse grupper i landet. Det har blandt andet givet sig udslag i et stigende antal hævndrab på folk fra Baath-partiet, der besad vigtige poster under Saddam.
»Udover beslutningen om et retsopgør mod højtstående folk fra det forrige regime er der ikke taget stilling til, hvordan det tidligere regimes forbrydelser skal håndteres. Fordi der er så stor uklarhed i det irakiske samfund om, hvorvidt retfærdigheden vil ske fyldest, er der stadigvæk et stort incitament for de forskellige grupper til at udføre private hævndrab,« siger Tamara Cofman Wittes, der påpeger, at antallet af hævndrab har været stigende.
For at undgå det værst tænkelige – en sekterisk krig – er det bydende nødvendigt, at medlemmerne af Det Irakiske Regeringsråd forsøger at kigge ud over deres egne gruppers interesser og indser, at de skal skabe en vision for fremtidens Irak, som alle etniske og religiøse grupper kan stå bag, mener Wittes:
»Det er vigtigt, at irakerne får en positiv politisk vision, der inkluderer alle grupper og går ud over hver enkelt gruppes snævre interesser. Uden en sådan vision vil det være let for ekstremistiske grupper at finde sympatisører inden for enkelte grupper. F.eks. ved sunni-muslimerne lige nu ikke, om de vil opleve diskrimination, hvis de søger et offentligt job, eller om de vil få mulighed for at opstille til det kommende parlamentsvalg,« forklarer hun.

Regional krig
Vali Nasr, professor i sikkerhedspolitik ved the Naval Postgraduate School frygter, at den spirende sekteriske konflikt er en brik i en bredere krig mellem sunni- og shia-muslimer verden over. I Irak er flere end 60 procent af befolkningen shia-muslimer, men globalt set tæller shiitterne kun 10-15 procent af verdens i alt 1,3 mia. muslimer. Vali Nasr mener, at de folk, der har stået bag de seneste bombeangreb mod shia-muslimer, stammer fra sunni-muslimske militante miljøer med rødder overalt i regionen, for hvem det er »utænkeligt, at et af de vigtigste arabiske lande (...) vil overgå fra sunni- til shiadomineret«, som han skriver i en analyse i New York Times.

Provokation
Den voksende magt, som nu tilfalder shia-muslimerne i kraft af deres flertal i Det Irakiske Regeringsråd, samt fordi den shia-muslimske storayatollah Ali Sistani reelt har vetoret mod rådets beslutninger, har provokeret mange, mener Nasr.
Udover, at USA bør øge presset på lande som Saudi-Arabien og Pakistan, hvor den militante sunniislam især blomstrer, er Vali Nasrs opskrift på at forhindre en sekterisk borgerkrig i Irak den samme som Wittes: »Det skal sikres, at irakiske sunni-muslimer ikke føler sig udelukket fra det spirende demokratiske Irak, og der skal arbejdes med ayatollah Sistani for at lægge en dæmper på den shiittiske vrede over angrebene,« skriver han. »Hvad der skete i Kerbala, må ikke blive et forvarsel om, hvad der vil ske med hele regionen,« fortsætter han med henvisning til massakren på 140 shia-muslimer i starten af marts.
Tamara Cofman Wittes lægger ligeledes et tungt ansvar på USA og resten af koalitionens skuldre i forhold til at forhindre borgerkrig: »Des mindre vold, des mindre sandsynligt er det, at det hele vil komme ud af kontrol. At forhindre borgerkrig kommer først og fremmest an på succesen af de operationer, som amerikanerne udfører for at stoppe bombeangrebene,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her