Læsetid: 4 min.

De gode glædede sig, de bedste græd

Med 11 Oscarstatuetter fra 11 nomineringer gjorde ’Ringenes Herre: Kongen vender tilbage’ rent bord
2. marts 2004

Oscarfest
»It’s a clean sweep,« sagde Steven Spielberg, da han søndag aften åbnede kuverten med navnet på vinderen i Oscarfestens sidste kategori, Bedste film, og kaldte Peter Jackson og det øvrige hold fra Ringenes Herre: Kongen vender tilbage op på podiet i The Kodak Theatre i Hollywood.
Filmen var nomineret til hele 11 Oscars og gik ikke overraskende hjem med dem alle 11, hvorfor Jackson og Co. tangerede Oscarrekorden sat af Ben Hur og fulgt op af Titanic. Peter Jackson fik en Oscar for Bedste instruktion, Philippa Boyens, Fran Walsh og Jackson vandt for Bedste ikke-originale manuskript, Howard Shore vandt (igen) for sin musik til Ringenes Herre, mens Fran Walsh, Howard Shore og Annie Lennox hver fik en Oscar for deres samarbejde om sangen Into the West.
Ringenes Herre vandt også i mere tekniske kategorier som Visuelle effekter, Lyd og Make-up, og når menneskene bag den i udpræget grad new zealandske produktion kom på scenen, blev deres hjemland takket på behørig vis, hvilket fik showets veloplagte vært Billy Crystal til tørt at konstatere: »Det er nu officielt: Der er ikke flere tilbage i New Zealand at takke.«
En bemærkning, han et par priser senere fulgte op med ordene: »Er I klar over, at folk nu flytter til New Zealand for at blive takket.«

Billy the Man
I det hele taget var Billy Crystal lyspunktet i en pæn og noget kedelig Oscarfest, der havde det med at gå helt i stå, blandt andet da tre af de meget stille nominerede sange skulle afsynges i træk.
Det begyndte ellers så godt. Efter to udmattende timer på den røde løber, hvor filmkritikeren Roger Ebert som den eneste forstod at stille spørgsmål, der havde med andet end kjoler, juveler og sommerfugle i maven at gøre, indtog Crystal scenen på vanlig vittig og afslappet facon.
Det er ottende gang, at han er vært for Oscaruddelingen, og det er to år siden, at han sidst stod på scenen:
»Det er 13 år siden, at jeg første gang var vært for Oscaruddelingen,« sagde Crystal, »og mand, hvor er tingene anderledes. Bush er præsident, økonomien vakler, og vi har lige været i krig med Irak.«
Som han plejer, varmede Crystal publikum op med en række morsomme scener fra de nominerede film, hvor han selv er klippet ind og blandt andet optræder som Gollum i Ringenes Herre. Et potpourri af sange om de nominerede i Bedste film-kategorien fulgte naturligvis også.
Siddende på skødet af Clint Eastwood sang Crystal om den aldrende instruktørs Mystic River, på melodien til »Ol’ Man River«: »Most men your age are dead or dying/But Clint Eastwood, you just keep on rolling along.«
Om Ringenes Herre: Kongen vender tilbage sagde Crystal, at »den er i spidsen med 11 nomineringer – én for hver slutning.« Og ifølge ham er den nyslåede og gebrokkenttalende guvernør Schwartzeneggers yndlingsfilm, Sofia Coppolas Lost in Translation.

En smule politik
Den første vinder på scenen var Tim Robbins, der levede op til favoritværdigheden ved at snuppe en Oscar for Bedste mandlige birolle i Mystic River. Han bar et fredsmærke på sit jakkerevers, men holdt ingen flammende, politisk tale. Senere var det en rørstrømsk Sean Penn, der blev kaldt op for at modtage en Oscar for sin hovedrolle i samme film og i sin befippelse glemte at være politisk.
Politik var der i forhold til sidste år forsvindende lidt af. Kun dokumentaristen Errol Morris – hvad er det med de dokumentarister? – tillod sig på excentrisk vis at polemisere, efter at han havde takket akademiet for endelig at anerkende hans talent med en Oscar til Fog of War, der er en portrætsamtale med USA’s tidligere forsvarsminister, blandt andet under Vietnamkrigen, Robert McNamara: »For 40 år siden hoppede vi ned i kaninhullet, og millioner døde,« sagde Morris.
»Jeg føler, at vi nu igen er gået ned i kaninhullet. Hvis folk ser min film og lærer noget af den, så føler jeg, at jeg har gjort nytte.«
At Renee Zellweger vandt for sin birolle i Cold Mountain og Charlize Theron i kvindelig hovedrolle-kategorien for sin forvandling fra smuk kvinde til overvægtig, lesbisk seriemorder i Monster var også forudsigeligt, men ikke ufortjent. Og det varmede, da Sofia Coppola vandt en Oscar for manuskriptet til sin fremragende Lost in Translation og således gjorde både farmand, Francis Ford Coppola, og sin fætter, Nicolas Cage, tydeligt stolte.
Bedste animerede spillefilm blev selvfølgelig Pixars Find Nemo – konkurrencen i den kategori er sjældent videre hård, og den burde måske være blevet nomineret til Bedste film i stedet. Canadieren Denys Arcand fik prisen for Bedste udenlandske film med sin rørende og vittige Barbarernes invasion.
Og således sluttede en forudsigelig aften uden store, mindeværdige Oscarøjeblikke – en aften, hvor de gode glædede sig, og de bedste græd, og hvor Peter Jackson blev belønnet ikke så meget for den sidste film i trilogien, men for en overvældende bedrift og trilogien som helhed.

*Vinderne på www.oscar.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu