Læsetid: 4 min.

Haiders kulturkamp

Jörg Haider ønsker at fremme, hvad han forstår som folkekultur, men vel at mærke den tysktalende befolkning – Det er gået ud over kunstnerne og det slovenske mindretal
2. marts 2004

Kulturkamp
Jörg Haider startede sin kulturkamp i Kärnten allerede under den valgkamp, der gjorde ham til lokal regeringschef, landshøvding, i 1999. Det gik ud over kunstneren Cornelius Kolig, der havde fået til opgave at udsmykke en sal i regeringsbygningen, hvor nazisterne tidligere havde ødelagt billeder, malet af Koligs bedstefar. Et af elementerne i Coligs kunst er nogle små brune klatter, der kan udlægges som lortestakke. Af Haider blev han derfor betegnet som fækalie-kunstner, hans kunstværker var entartede, og personligt blev han forfulgt paa det groveste.
Det var dengang med til at sikre Haiders valgsejr. Derfor fortsatte han i samme spor som landshøvding. Han gjorde sig selv til kulturminister og ansatte højreekstremisternes ideolog Andreas Mölzer som kulturrådgiver. Mölzer betegnede kunsten som en luder og kunstnere som ’kreativlinger’.
Kulturpolitikken gik nu ud på at indstille tilskuddene til al moderne kunst, herunder også al kunst med et samfundskritisk indhold. Derfor blev teatret i Klagenfurt gentagne gange truet med, at statsstøtten ville blive standset. Kunstforeningen fik halveret sit tilskud. Forbundslandet Kärnten strøg desuden ethvert tilskud til den internationale Ingeborg Bachmann- pris, en af de mest eftertragtede litteraturpriser i det tysksprogede omraade, der bliver uddelt ved den årlige Bachmann- festival i Klagenfurt.
Jörg Haider strøg også tilskuddene til det eksperimentelle musikteater Arbos og det kritiske kulturcentrum på universitetet i Klagenfurt: UNIKUM.
Kunstnerne reagerede forskelligt. Mange lod sig skræmme og afholdt sig fremover fra offentlige udtalelser, lod deres kunst blive mindre provokerende. UNIKUM gik derimod til modangreb. Det fremstillede en række brugsgenstande, der indeholdt en nær forbindelse mellem samfundstemaer og kunstneriske udtryksformer. En stor salgssucces blev en lille glaskugle med gylden sne, som raslede ned over en Haiderskikkelse, der fra en rig arveonkel overtog godset Bärental, som var blevet taget fra dets hidtidige jødiske ejere. Til overmål så man også Hitler og Mussolini i baggrunden.
Teatret i Klagenfurt sikrede sig ved et nært samarbejde med førende teatre i hele den tysksprogede del af Europa. Det skaffede Klagenfurt et ry for særdeles højt niveau samt en belægning, der holdt et gennemsnit på over 90 procent, sidste år godt 95 procent.
»Successen har gjort mig uangribelig, men hvis den en dag udebliver, vil Haider straks slå til,« siger intendant Dietmar Pflegerl til Information.

Slut med tosprogede vejskilte
Samtidig har Haider bestræbt sig på at virkeliggøre sit kulturbegreb i Kärnten. Det er en event-kultur, hvor den største deltagersucces har været det årlige Harley-Davidson- stævne ved den naturskønne Wörthersö. På samme sø har Haider ogsaa fået bygget en scene, der anvendes til teateropførelser og show- forestillinger. Og sågar et museum for moderne kunst har han ladet bygge. Åbningen af det blev en fiasko, æresgæsten, kunstneren Alex Katz fra New York udeblev, da han opdagede, at han skulle bruges til partipropaganda for Frihedspartiet.
Wörthersö- scenen har indbragt både kunstneriske og økonomiske fiaskoer. Selv Andreas Mölzer tillod sig at kritisere det, hvorpå han øjeblikkelig blev fyret.
Hvad Haider også ønsker at fremme er, hvad han forstår som folkekultur: pleje af de traditioner, som lever i Kärnten, vel at mærke i den tysktalende flertalsbefolkning. Det slovenske mindretal får også lidt tilskud, til musikskoler, børnehaver og et mindretalskontor. Bedre forhold end under tidligere socialistiske regeringer, hævder Frihedspartiet.

Slovensk-fjendtlig
Kritikere peger på, at tilskuddene især kommer de kredse og personer til gode, som er villige til at lade sig bruge som udhængsskilte for Haider. I ét punkt er han urokkelig: Der kommer ikke flere tosprogede vejskilte ved byer og landsbyer med en betydelig slovensk befolkningandel, selv om Højesteret har forlangt noget nær en fordobling af deres antal. Men det ville for Haider være en symbolhandling med et forkert udsagn.
For to år siden besluttede Haider at bruge de penge, han havde sparet statskassen for ved nedskæringer i bevillingerne til kritisk kunst, til en massiv forhøjelse af tilskuddene til fire hjemstavnsforeninger med mere eller mindre skjult slovensk- fjendtlige holdninger, bl.a. Kärntner Abwehrkämpferbund, der har til formål at holde ånden fra 1920 i hævd, da man efter direkte krigshandlinger mod slovenerne vandt en folkeafstemning om Sydkärntens tilhørsforhold til Østrig med 60 procent af stemmerne mod 40 procent. Bevillingen førte til en protestaktion fra kunstnerne, der på det ærværdige mindesmærke for Kärntens Enhed uden for regeringsbygningen, anbragte fire forgyldte „Kolig-kunstelementer« oven på mindesmærkets fire søjler.
Da en politiaktion mod de protesterende kunstnere ikke førte noget med sig, mistede Haider fra det tidspunkt åbenbart noget af sin lyst til kulturkamp. Han fik også så travlt med de indre stridigheder i Frihedspartiet og følgerne af sine kontakter med Gaddafi og Hussein, så han overlod kulturen til sine embedsmænd, som han i øvrigt udskiftede efterhånden, som han konstaterede, at de heller ikke kom nogen vegne.

Politisk charlatan
En del af modstanderne overtog intitiativet. UNIKUM solgte små »haceks’, det lille slovenske tegn, som anbragt over et s forvandler det til et sch. De blev klæbet paa vejskilte og andre offentlige skilte. Atter en stor salgssucces. Og i boghandelen Hacek, har UNIKUM arrangeret en udstilling af gamle dokumenter, tegninger og skilte, som demonstrerer, at en betydelig slovensk befolkningsandel hører til Klagenfurts identitet, og at byen i øvrigt oprindeligt hed: Celovec.
Op til det valg, der den 7. marts skal afgøre, om Haider forbliver landshøvding, lader Dietmar Pflegerl Ibsens stykke: En folkefjende opføre på Klagenfurts teater. En indlagt afsyngelse af en række Kärntner-folkeviser understreger, at den korruption, sammenspisthed og uærlighed blandt magthaverne, som stykket handler om, foregår netop i Kärnten. Og desuden, at meget af hvad der eksisterer af konflikter mellem indbyggerne under den smukke overflade, bliver dækket til med sang og folklore.
»Dette land er vidunderligt skønt«, siger Dietmar Pflegerl, »men hvis Haider bliver genvalgt den 7. marts, så er jeg sikker paa, at landet er beboet af de forkerte mennesker. Det, der forener alle elementerne i Haiders kulturkamp, er hans enorme sans for overfladiskhed, som skal sørge for, at ingen stiller spørgsmål, der kan afsløre, at han i virkeligheden er en politisk charlatan.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu