Læsetid: 3 min.

Haiti forener Frankrig og USA

Paris og Washington blev uvenner over Irak. Nu samarbejder de politisk og militært om at sikre freden i Haiti efter Aristide
2. marts 2004

Af JOHN LICHFIELD The Independent og Niels Ivar Larsen

PARIS – Et år efter Washingtons og Paris’ bemærkelsesværdigt voldsomme skænderier om Irak, er amerikanske og franske militære og civile styrker nu på vej til arbejde sammen om at sikre fred, lov og orden i det urohærgede Haiti.
Den centrale rolle, som Frankrigs udenrigsminister, Dominique de Villepin, spillede i de forhandlinger, som søndag førte til præsident Jean-Bertrand Aristides relativt ublodige fald og eksilering, er det hidtil klareste tegn på et tøbrud i de fransk-amerikanske relationer.
Med USA’s uudtalte velsignelse blev Villepin i sidste uge den første udenlandske lederfigur til at opfordre præsident Aristide til at træde tilbage. I dagene forinden havde han løbende rådført sig med den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, der må have været taknemmelig for den franske håndsrækning.
USA genindsatte i 1993 præsident Aristide og fastholdt også sin støtte til ham gennem de følgende år – et forhold der ikke mindst i et valgår kunne have gjort det svært for Washington at være det første land til at søge at fjerne ham fra magten igen.
Enkelte demokratiske politikere har beskyldt Bush-regeringen for at iscenesætte et statskup i Haiti og dermed forfalde til en ældgammel amerikansk praksis med at indsætte og styrte caraibiske og centralamerikanske regimer efter USA’s forgodtbefindende. Frankrigs afgørende rolle i at sikre Aristides afrejse må i nogen grad tage brodden af yderligere anklager af den art.
I går ankom de første franske soldater, en deling på 50, til Haiti, hvor de skal slutte sig til foreløbig 100 amerikanske US Marines. Ifølge Colin Powell vil den amerikanske tilstedeværelse ikke komme op i samme størrelsesorden, som de 20.000 soldater, Clinton sendte i 1994. Powell taler om ca. 1.000 mand. Frankrig ventes hovedsagelig at bidrage med politistyrker, hvilket har den fordel, at de kan gøre sig forståelige blandt Haitis fransktalende indfødte.

Hadeobjekt nr. to
Da Frankrig afviste USA’s argumenter for Irak-krigen var Villepin kun overgået som hadefigur af præsident Chirac. Nu er det frem for alt Villepins fortjeneste, at Aristide valgte at træde tilbage og forlade Haiti. Villepin mødtes med den haitianske udenrigsminister og andre regeringsembedsmænd fra Aristide-regimet i Paris i fredags, hvor han gjorde det umisforståeligt klart for dem, at det internationale samfund – dvs. både Frankrig og USA – ikke længere så Aristide som del af nogen fremtidig løsning for den caraibiske nation.
Rygtet vil også vide, at Villepin har spillet en rolle i at sikre et eksilsted for Aristide og hans følge. Præcis hvor dette bliver er endnu uklart, men det betragtes som udelukket, at det bliver Frankrig selv, skønt landet bevilgede asyl til den tidligere haitianske diktator, ’Baby Doc’ Duvalier, da denne blev fordrevet fra magten i 1986. Aristide ankom i går til Den Centralafrikanske Republik, men det var uklart, om han ville forblive her. Både Panama og Costa Rica har tilbudt ham asyl.
Frankrig mistede som kolonimagt sit greb over Haiti efter en blodig uafhængighedskrig for nøjagtig 200 år siden. Men den caraibiske nation er forblevet en del af Communauté française – den franske pendant til det britiske Commonwealth.
Haitis mange interne uroligheder har da også fået mærkbare konsekvenser på de resterende dele af Frankrigs caraibiske imperium – Fransk Guyana, Martinique og Guadeloupe, alle oversøiske départements (amter) i Frankrig.
Urolighederne i Haiti har fået nye immigrationsbølger til at søge til disse områder og til selve Frankrig i de seneste to år. En ud af fire af indbyggerne i Fransk Guyana er af haitiansk oprindelse.

@The Independent og Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her