Læsetid: 9 min.

Himlen vil briste

Love Shop gør status med opsamlingsplade, live-cd og fotobog af Stephen Bach. Vi hylder gruppen for på udsøgt facon at have holdt liv i den dansksprogede rock
19. marts 2004

Love Shop
En forårsdag anno 1990 hjemme i køkkenet på Gl. Kongevej klang ud af transistorradioens højttaler den lifligste musik. Af den slags, hvor der øjeblikkeligt skrues op for lyden. Et uforglemmeligt omkvæd gled diskret ind i den lyttendes memory bank, hvor det lagde sig til hvile for altid: »Du længes i mørket/ mod dage med håb og med lys/ du kan ikke sove/ en nat bliver det sommer/ en fjern og fin musik giver dig alt du aldrig fik...« Smukt, underspillet og mættet af flygtig poesi knyttedes der en øjeblikkelig forbindelse mellem tonerne på radioen og receptorerne i dette, mit lånte kød.
Kort forinden havde jeg sat flasken fra mig. For good. Det var en mærkelig tid i mit liv. Et vadested. En tilstand af sårbar melankoli. Som den der sarte sang på radioen. En sær, uafrystelig stemning af lige dele skønhed og forladthed... og af stilhed. At finde noget i medtiden, der klinger synkront med svingningerne i ens sind, er en gave af de sjældne. Lige til at blive religiøs af. Og jeg var solgt. Skrev hastigt de sætninger, jeg kunne opsnappe, ned på en indkøbsseddel. Studsede over det afsluttende »The milk train doesn’t stop here anymore«, men trods sit pludselige fald ud i angelsaksisk, skurrede det ikke i ørerne. Intet kunne underminere helhedsindtrykket af en let, men underskøn og uforglemmelig melodi med en tekst, der besad lige dele klarhed og mysterier. Ingen dagligdagsforteelse. Et rent hit for sjælen, denne sønderskudte og svært placerbare essens af et menneske.
Jeg blev øjeblikkelig stamkunde i gesjæften Love Shop, som de tre herrer der havde stået fadder til »En nat bliver det sommer«, kaldte deres orkester. Lp’en – jo, det var dengang – hed 1990, udsendt på det smagfulde indie-selskab Garden Records. De gode nyheder var, at den indeholdt 11 skæringer, der holdt det høje niveau, gruppens første – af mange! – radiohit lagde.

Livets gang i Dannevang
Få bands er kommet så godt fra start som Love Shop gjorde med 1990, der slog gruppens navn fast som leverandører af sofistikeret, intelligent og melodisk indbydende popmusik, der nægtede at gøre knæfald for teenyboppers og markedsmekanismer, men tilsyneladende fremstilledes i et ingenmandsland, eftersom der ingen præcedens fandtes for et udtryk som Love Shops herhjemme. Teksterne var fulde af udelængsel og drømmende sværmerier, men alligevel solidt forankret i genkendelige tablauer fra livets gang i Dannevang, mens musikken var sammenskruet med stor originalitet og klingede både ubesværet indtagende og melodisk skudsikkert. Og så blev den (under)spillet af en flok gudsbenådede musikere i fornemt smagfulde arrangementer, garneret med nogle af de mest opfindsomme kor hørt her til lands.
Hvem var dog disse mænd, der tilsyneladende var faldet ned fra himlen for at materialisere sig som sitrende radiobølger på hver en transistorradio i hvert et køkken i DK?
Love Shop bestod af guitarist, producer, sangskriver og multiinstrumentalist Hilmer Hassig (ex-Scatterbrain, ex-Lars H.U.G.), sanger og sangskriver Jens Unmack Larsen (med en fortid i Næste Uges TV, Drift og Greene) og korsanger og -arrangør Mikael Dehn (ex-Russia Heat). Assisteret af cremen fra tidens avantpopscene havde trioen skabt en plade så udsøgt, at det forekom selvindlysende, da den belønnedes med en Grammy i kategorien Årets Popudgivelse. Love Shops arrogance, da bandet modtog statuetten, var forståelig nok i lyset af sammenhængen, men klang dog alligevel mærkeligt i lyset af gruppens skønhedsmættede og fjerlette udtryk med tilhørende image som en flok følsomme fætre. Hvad Unmack med næsten sadistisk fryd dementerede i et interview i 1992 med ordene:
»Folk tror, at vi er de følsomme ensomme poeters klub, der sidder og snakker kunst på vers om aftenen. I virkeligheden er det jo druk, fodbold og bagtalelse ligesom hos alle andre.«

Så dansk det hviner i tænderne
Love Shop udvidedes på deres andet album, DK (1992), til en kvartet med tilføjelsen af mundharpevirtuosen Henrik Hall, hvis besjælede spil udgør en essentiel del af gruppens lyd. Umiddelbart mere rocket end debuten og knap så lyrisk i anslaget tegnede der sig omkring dens udgivelse et mønster, der skulle blive typisk: anmelderne skamroste den, radioen råspillede den – især den udødelige »Pia Larsen«, en sang så dansk det hviner i tænderne – mens det store pladekøbende publikum ignorerede dem. Måske fordi de hverken var unge eller smukke, men derimod blege, voksne og ikke synderligt fotogene mænd, der ikke havde til sinds at lefle for nogen.
Og hed pladen DK, prægedes den dog af udelængsel og et internationalt udsyn, helt ud i titler som »Stalingrad«, »Manchester«, »Casanegra« og »Alle veje fører bort fra Rom«, om end det nok er de hjemstavnsorienterede sange, der vil blive husket: »Himlen vil briste«, »Livet er en fest« og ikke mindst hovedstadshymnen »Drømmenes København«, hvor den udefrakommende – Viborg, såmænd – Unmack rister sin adopterede hjemby en rune af de mindeværdige. Og så blomstrer Hassig op som guitarist på DK, hvor hans imposante og veludførte soloer efterlader brændemærker i lytterens sjæl. Hans slideguitar på »Drømmenes København« hører til blandt højdepunkterne på en plade, der bliver bedre og bedre for hvert år, der går.

Avantgarderock
Var DK pladen, hvor Hassig åbnede op som guitarist, er det med Billeder Af Verden (1994) han for alvor brænder igennem som producer. Er pladen kun halvt vellykket – den knækker hen over midten under vægten af sit eget ambitionsniveau, numrenes rækkefølge er uigennemtænkt, et par af sangene holder ikke niveauet og arrangementerne er tit for overlæssede – indeholder den
ikke desto mindre et par af gruppens bedste enkeltstående øjeblikke, heriblandt det gennemførte titelnummer, der åbner døren til Love Shops anden fase, som skabere af kuldslået, konfrontationslysten og senmodernistisk avantgarderock. En udvikling, der måske skyldes, at popdrengen Dehn forlod gruppen under indspilningen af Billeder Af Verden, der dog indeholder nogle af de mest sindssvagt ambitiøse korarrangementer nogensinde nedfældet på bånd eller chip i DK.
Uden Dehn blev der mere plads til Unmack, som for alvor tog têten på GO! (1997), et hovedværk i såvel Love Shops oeuvre som i 90’er-rocken. Belært af excesserne på Billeder af Verden udgjorde GO! en lykkelig blanding af gruppens sikre popflair og Hassigs stedse mere komplekse produktionsteknikker, som tilførte gruppen en aggressiv og ajourført glamrocktone, der passede perfekt til Unmacks kantede temperament. Den bevidst skizofrene GO! indeholder to af gruppens største pophits »Copenhagen Dreaming« og »Love Goes Forever« – trods titlerne afsynges begge på dansk – men huskes for støvede, desorienterende og køligt himmelstræbende skæringer som »Weekender«, »Fan Star«, den episk ambitiøse »Vi blinker så hurtigt vi kan«, samt ikke mindst »Fremmedlegionær«, hvor Halls suveræne mundharpe lyder som en fortabt sjæls hjerteskærende skrig.
Der er kuldegysninger nok til en solid lungebetændelse at hente på GO! og det berusende helhedsindtryk fik da også undertegnede til i sin anmeldelse af pladen her i avisen at foreslå Hall, Hassig og Unmack indstillet til Ridderkorset! Såmænd. Man er vel fan.

Modernistisk kantede
I samtiden lød Det Løse Liv (1999) som et tilbageskridt, en søgen tilbage til den lyriske og hjemstavnsorienterede tone på de to første lp’er, tilført en fortryllende 80’er-klang på produktionssiden, men årene har været rigtig gode ved pladen, hvis hypnotiske ro virker svært vanedannende. Og selvom gruppen aldrig har fået fat i et bredt publikum, er det lykkes den at opbygge en noget nær hysterisk trofast fanskare, der forvandler gruppens koncerter til intense seancer, hvor stemningen på både scene og gulv er såvel elektrisk som elektrificerende.
Med Anti (2001) viste gruppen atter tænder. Pladen syntes at forene Love Shops til dato vidtforgrenede og stilistisk modsatrettede bestræbelser til en helhed, omend det poetiske her måtte træde i baggrunden for det modernistisk kantede og klangligt udfarende. Igen på mange måder Hassigs show – det myldrer med storladne guitarer og sprøde soniske ind- og udfald – er det en voldsom og stærk ofring. Det store hit fra Anti var »Kræmmersjæl« – med de uforglemmelige linjer »kræmmersjæl – mit x-idol/ så omsorgsfuld som en elektrisk stol« – hvis skarpe tone var karakteristisk for helhedsindtrykket af pladen, hvis tour de force var det majestætisk langstrakte »Du er kommet for at gå«, der lukkede og slukkede showet.
Den rumligt vidtløftige stil fra Anti fortsattes uanfægtet på National (2003), gruppens syvende udgivelse på 14 år. Rundt om Love Shop var det begyndt at blive mondænt at synge på dansk igen, om end de fleste udøvere tekstligt sidder fast i privatsfæren – hjerte, underliv og stille villavej. Med National trådte Love Shop både ind i det ny årtusind og durk ind på den verdenspolitiske scene efter anslaget mod USA den 11.9.2001. Skæbnen ville, at jeg netop dén dato mødte Unmack til en koncert med finske 22-Pistepirrko på Märkbar ude på Vesterbro, og vi talte længe og agiteret om, at det nok var et ’inside job’, at de to passagerfly, der var blevet fløjet durk ind i The Twin Towers på Manhattan, havde amerikanske terrorister bag rattet. Vi tog som bekendt fejl, men hvorom alting er, har Verden ikke været den samme siden.

Et monumentalt værk
Disse ændringer – sammenholdt med vores eget højreorienterede regimes stramme udlændingepolitik – afspejles indirekte i tekstuniverset på National. En på alle måder tvetydig titel, thi få rockkunstnere har som Unmack besunget Danmark på kryds og tværs; hovedstad som provins, indendørs som udendørs, i blæst og regn som i sol og varme og i det hele taget på godt og ondt. Men mest godt. Det Danmark, der tegnes på National, er derimod rådvildt, selvtilstrækkeligt, xenofobisk og
poesiforladt, primært befolket af
filistre og farisæere og bestemt ikke en messe værd, snarere en elegi eller fire. Unmack havde på DK sunget at »jeg håber himlen vil briste – falde ned på mig«. Nu så det ud til hans ord skulle få profetisk vægt.
National indeholdt civilisationskritiske ansatser på sange som »Skønhedsoperation«, »Saturday Night Believer« og »Susie«, mens Unmacks allestedsnærværende nostalgi udlevedes i kompositioner som »Carpenters« og »Nordlys«, men det var på skæringer som »Paradis DK« og »Bin Laden Blues« at gruppen for alvor tog livtag med en verden på katastrofekurs. Love Shop efterfulgte udgivelsen med Copenhagen Screaming Touren, hvor den spillede en række væsenforskellige koncerter på seks københavnske spillesteder i løbet af efteråret 2003. Hver koncert var gearet til stemningen på det pågældende spillested, hvilket gav gruppen rig lejlighed til at gennemtrawle deres imponerende bagkatalog på kryds og tværs.
Til Steppeulven – Foreningen af Danske Musikkritikeres årlige prisuddeling i januar 2004 – var det tid til at den anerkendelse, Love Shop skulle have haft år tilbage, endelig tilfaldt den. Nomineret i fire kategorier vankede der statuetter i kategorierne Årets Tekstforfatter og Årets Livenavn, mens Copenhagen Screaming Touren fik en Steppeulv som Årets Idé.
Og 2004 er året, hvor Love Shop gør status – med Som Sendt Fra Himlen 1990-2004, livepladen Copenhagen Screaming og Stephen Bachs fornemme fotobog, I Byens Lyse Strøm. Og der er noget at se tilbage på. Gruppen har jo skabt et monumentalt værk, der stinker af prægnans og langtidsholdbarhed. Noget af det bedste i tiden, simpelt hen. Og jeg har ikke ændret mening i årene, der er gået, siden GO! kom på gaden. Det kan kun gå for hurtigt med at få hæftet det skide Ridderkors på brystet af Hilmer Hassig, Jens Unmack og Henrik Hall.
Respekt, de herrer. Og tak.

*Ovenstående er et sammendrag af covernoterne til Love Shop: Som sendt fra himlen 1990-2004
*Love Shops to seneste cd’er og Stephen Bachs fotobog vil blive anmeldt her i avisen i morgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu