Ydmygelser og trusler, slag over hele kroppen og under fodsålerne, piskning, ophængning i forskellige positioner, vandtortur, elektrisk tortur.
I fem forskellige lægeerklæringer listes det helt nøgternt op, hvordan Ashkan i to år var i iranske torturbødlers vold.
Fem lægeerklæringer, der alle blev sendt med som bilag, da advokat Bjørn Elmquist på vegne af Ashkan søgte erstatning fra Flygtningenævnet. Det krav har Flygtningenævnet nu afvist.
»Det er almindelig retspraksis, at personer, der udvises af Danmark og vender tilbage efter at have været udsat for tortur, får erstatning. Derfor agter vi at lægge sag an mod Flygtningenævnet,« siger Bjørn Elmquist.
Ashkan Panjeheighalehei kom første gang til Danmark i 1998, og året efter blev han tvangsmæssigt udvist. I lufthavnen forsøgte han at begå selvmord.
Han blev kørt på hospitalet og syet i håndleddene og blev derefter kørt tilbage til lufthavnen på trods af lægers advarsler. Tilbage i Iran blev han taget af det iranske politi og gennem to år udsat for psykisk og fysisk tortur. Da bødlerne havde fået nok, løslod de ham mod kaution, og Ashkan flygtede igen til Danmark via Grækenland.
Mistænkliggørelsen
Bente Midtgaard, der er socialrådgiver ved Rehabiliteringscenteret for Torturofre (RCT), ser afslaget på erstatningskrav som endnu et i rækken af eksempler på den dårlige behandling, Ashkan har fået af de danske myndigheder:
»Han er igennem hele processen blevet mistænkeliggjort. Både da han første gang kom til Danmark, men også anden gang, da han kom tilbage, hvor han helt åbenlyst var blevet mishandlet i Iran. Her var hans behandlingstid uanstændig lang. Og nu hvor han endelig har fået lov at blive i Danmark, er det kun med beskyttelsesstatus og ikke med politisk asyl,« siger hun.
Bente Midtgaard fortæller, hvordan Ashkan blev slæbt til psykologiske og fysiologiske undersøgelser hos flere myndigheder: »Vi havde her på centret undersøgt Ashkan og haft ham i behandling, men det var ikke tilstrækkeligt. Udlændingestyrelsen bad om flere undersøgelser. Men alle kom med den samme konklusion som os: Ashkans symptomer var forenlige med udsættelse for tortur,« siger hun.
Bente Midtgaard er skuffet over Flygtningenævnets afgørelse: »Det har enorm psykologisk betydning ikke bare for Ashkan, men for alle politisk forfulgte, at de bliver anerkendt for det de er.«
Fejl at udvise
Ashkans oplevelser står beskrevet i RCTs lægeerklæring:
»Kun iført shorts blev han hængt op på papegøjestang, og mens han hang der, blev han slået under fødderne med træstave, således at der fremkom store vabler, som der prikkedes hul på med en kuglepen, hvorefter der blev gnedet salt i de åbne sår.« Med de oplysninger og fire andre lægeerklæringer følte Udlændingestyrelsen sig endelig overbevist og gav Ashkan opholdstilladelse.
»Det var jo helt klart en fejl at udvise ham. Hvis en myndihed træffer en afgørelse, der får så katastrofale konsekvenser giver det mening, at man forsøger at råde bod, « siger Bente Midtgaard.
Formand for Flygtningenævnet, Landsdommer B.O. Pedersen, ønsker ikke at kommentere afvisningen af erstatningskravet. Ashkans advokat, Bjørn Elmquist, søger nu fri proces for at kunne føre et privat sagsanlæg mod Flygtningenævnet. Ashkan har ikke råd til at betale en sag. Han er på starthjælp.
