Læsetid: 4 min.

Inter-tekstualitet i overgear

For første gang kan den amerikanske kunstner Matthew Barneys overvældende ’Cremaster’-cyklus opleves i Danmark i sin helhed
19. marts 2004

Kunstfilm
I de første syv uger er et foster kønsløst, og de spirende kønsorganer holdes sammen af den såkaldte cremaster-muskel. Hvis der er en faktor, som bestemmer barnets køn, så er det den muskel, mener den amerikanske kunstner Matthew Barney.
Det er den proces, som har inspireret ham til en ambitiøs cyklus på fem film i spillefilmslængde – som kan ses på NatFilm Festivalen – og det er den muskel, der har givet filmene deres fællestitel, Cremaster 1-5. Musklen er også den samme, som hos den voksne mand bestemmer testiklernes afstand til kroppen, når kroppen udsættes for forskellige temperaturer.
I filmene, der er optaget og skal ses i rækkefølgen 4, 1, 5, 2, 3, foretager Barney en rejse på tværs af verden, fra Boise, Idaho i vest over New Yorks Chrysler-bygning til Budapest i øst – han kalder cyklen for et ’earthwork’ – samtidig med at han bevæger sig frem og tilbage i tiden. Han har forklaret, at filmene er selvbiografiske og mytologiske og beskæftiger sig med det komplicerede forhold mellem kønnene. Samtidig er de en betragtning over selve den kunstneriske skaberproces – fra tvivlende begyndelse til værkets afslutning, død og kreative genfødsel.
Netop derfor skal filmene heller ikke ses i nummerorden, men i den rækkefølge, de er lavet.
Ud over de fem film lavet i forskellige genrer og stilarter omfatter Cremaster-cyklen udstillinger, bøger og skulpturer – Barney vil hellere kaldes skulptør end film-skaber – og efter sigende skulle hver film have kostet små to millioner dollar at producere.

Harry Houdini
Cremaster-cyklen er intertekstualitet i overgear, og hver af de fem kulørte film er fuld af referencer ikke bare til de øvrige fire film, men også til populærkultur, litteratur, kunsthistorie, folklore og Matthew Barneys eget liv – hvilket blandt andet understreges af, at han selv har forskellige roller i filmene.
I Cremaster 1 hylder Barney f.eks. musicalinstruktøren Busby Berkely, der iscenesatte sine stort anlagte musicalnumre med militær præcision, og Barney opfører sit eget shownummer med cheerleaders på Bronco Stadium, hvor han selv har spillet som ung mand, i Boise, Idaho, hvor han er opvokset. Oven over Bronco Stadium hænger to Goodyear-luftskibe bemandet med stewardesser, der finder ud af, at de kan bestemme shownummerets koreografi ved at arrangere klaser af vindruer på forskellige måder.
I Cremaster 2, der foregår på saltsletterne i Utah og handler om Gary Gilmore (Barney), der i 1977 blev henrettet for mordet på to mormoner. Muligvis var Gilmore barnebarn af den berømte illusionist og udbryderkonge Harry Hou-dini, der mødte og måske havde en affære med Gilmores bedstemor til verdensudstillingen i 1893.
Bedstemoren spilles af filmhistoriens første Bond-pige, Ursula Andress, mens Houdini inkarneres af forfatteren Norman Mailer, der skrev bogen om Gilmore-sagen,
Executioner’s Song, som Cremaster 2 løseligt er baseret på. Houdini er født i Budapest, hvor Cremaster 5 foregår, og i det hele taget er Matthew Barney ganske fascineret af Houdini som et udtryk for, hvordan selvpålagte begrænsninger kan åbne op for den kreative proces.

Dualitet er drivkraft
Alt er forbundet, både umiddelbart og på et dybereliggende plan, og det er til at blive ganske rundtosset af og understreger kun, at Matthew Barney overhovedet intet overlader til tilfældighederne. Alt er styret og kontrolleret ud i mindste detalje i det hyperambitiøse projekt, som det har taget ham mere end 10 år at fuldføre.
Barney vidste fra begyndelsen, at han ville ende i midten, hvorfor Cremaster 3 er den sidste film kronologisk set, mens den geologiske og genealogiske fortælling slutter med Cremaster 5.
I Cremaster 3, der handler om ambitioner, skabelse og hybris, skildrer Barney konstruktionen af Chrysler-bygningen i New York. Filmen og den komplekse konstruktion bliver en slags rygrad i hele cyklen og rummer begge sider af det enorme projekt. Forholdet mellem krop og ånd, seksualitet og intellekt, liv og død, organisk og ikke-organisk materiale, øst og vest, fortid og nutid og mand og kvinde har stor betydning for Barney, der dyrker dualiteten som en af livets og kunstens vigtigste drivkræfter.

Stedet kommer først
Man kan ikke frakende Barney et slægtsskab med David Cronenberg, som i sine film – hvor forskellige de så ellers end er fra Barneys – også udforsker realitets- og bevidsthedsplaner og kroppens videreudvikling og udbygning med kunstige hjælpemidler. Ligesom Cronenberg giver Barney landskaber og arkitektur anatomiske former og karakteristika, hvorfor de spejler menneskekroppen og bliver egentlige karakterer i filmene, og de to instruktører deler en ikke altid lige behagelig fascination af fysisk vold og død.
Barney siger, at han er mere optaget af rummet mellem objekter og karakterer end af objekterne og karaktererne i sig selv. En tankegang, han deler med mormonerne, for hvem bikuben er et symbol på familien og kirkens enhed. Der er ingen individer, kun forholdet mellem individer og gruppen.
For Barney kommer stedet først, og ud af stedet vokser en form og en historie. En af hans ideer, en sadel lavet af spejle, er resultatet af et besøg på en natklub i New York, hvor sådan en saddel hang over dansegulvet og reflekterede de dansende, mens en anden scene er inspireret af en bar i Dublin, hvor man i gamle dage delte bardisken ind i små båse for at holde mænd og kvinder adskilte.
Jeg skal ikke foregive, at jeg for-står alt, hvad der foregår i Matthew Barneys vildtvoksende univers, langtfra.
Og havde jeg ikke haft mulighed for at støtte mig op af et portrætprogram, hvor Barney selv viser rundt i en udstilling med Cremaster-cyklens udstyr og rekvisitter, ville jeg nok have følt mig lidt fortabt.
De fem film er udfordrende og frustrerende oplevelser, men samtidig er det svært ikke at blive revet med af et værk, der som Cremaster fungerer på både et følelsesmæssigt, fysisk og intellektuelt plan.

*NatFilm Festivalen, der officielt sparkes i gang den 26. marts, tyvstarter i dag med visninger af de fem Cremaster-film. Spilletider på www.natfilm.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her