Læsetid: 4 min.

Kampen om Jerusalem

I kølvandet på byggeriet af sikkerhedsmuren optrappes indsatsen for at styrke den jødiske befolkning i Østjerusalem
1. marts 2004

ØSTJERUSALEM – De omkring to tusinde tilbageværende indbyggere i Sheikh Saad har fået besked på at flytte. Den lille palæstinensiske landsby i den sydøstligste udkant af Jerusalem er ved opførelsen af den kontroversielle israelske sikkerhedsmur fysisk blevet en del af byen. Barrieren går øst om landsbyen, men det israelske indenrigsministerium har givet indbyggerne besked om at de hører til på Vestbredden – på den anden side af muren.
»Problemet opstod allerede i 1967, da Israel uden at spørge nogen udvidede Jerusalems kommunegrænse,« forklarer en ældre mand ved navn Issam. »Vores landsby blev en del af Jerusalem, mens vi som beboere ikke blev det. Det var to forskellige udvalg, som traf to forskellige beslutninger og gennem årene har vi forsøgt at få rettet den administrative misforståelse, men vi har kunnet leve med det fordi det praktisk ikke betød så meget. Indtil nu«.

En fjerdedel er flyttet
Mod øst adskiller en uvejsom kløft Sheikh Saad fra det palæstinensiske Beit Sahur, så eneste vej ind og ud af Sheikh Saad har alle dage gået gennem landsbyen Jabel Muqaber, som også er en del af Jerusalem. Men som for at markere bevægelsesfrihedens begrænsninger placerede myndighederne allerede for nogle måneder siden en jordvold tværs over vejen til Sheikh Saad, som man herefter kun har kunnet nå til fods.
»Omkring en fjerdedel af befolkningen er allerede flyttet,« tilføjer Muhammed mens han skuer ud over den hullede asfalt, der skal gøre det ud for en hovedgade. Der er stille omkring os og hele landsbyen er gået i dvale mens den afventer sin skæbne. »Det er Sharon-regeringens hensigt at få os ud, men den vil gerne beholde vores land«.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Btselem er folkene i Sheikh Saad en af de mange absurde følger at murens vej gennem Jerusalem, der er en strategisk indsats for at bevare så meget land som muligt på israelske hænder og samtidig minimere den palæstinensiske befolkning.
»Dette foregår på flere fronter og lige nu ser vi en voldsom skærpelse af kravene for at bevare retten til at bo i Østjerusalem,« siger Noam Hofstatter, som er talsmand for Btselem. »Vi ved jo godt, at Israel lige siden 1967 har forsøgt at judaisere bydelen, men forskellen er at ingen længere gider skjule det«.

200.000 palæstinensere
Indtil 1967, hvor Israel besatte Vestbredden, var det jødiske Vestjerusalem fysisk en ganske lille by for enden af den såkaldte Jerusalem-korridor. Kun 6 kvadratkilometer fyldte kommunen, som i månederne efter krigen blev lagt sammen med det palæstinensiske Østjerusalem og 28 landsbyer i området så den nye storkommune fik et samlet areal på 71 kvadratkilometer. Det blev samtidig besluttet, at forholdet mellem jøder og arabere, som på det tidspunkt var 74 til 26, skulle bevares fremover, og eftersom pladsforholdene i Vestjerusalem var trange, kastede man blikket på den østlige del af byen til opførelse af nye boligkvarterer.
»Mange mennesker opfattede disse nybyggerier som almindelige boligkvarterer og ikke som bosættelser, så det var ikke vanskeligt at få folk til at flytte ind,« fortsætter Noam Hofstatter. »Men fordi mange jøder samtidig forlod byen under indtryk af voksende ultraortodoks indflydelse, voksede den arabiske befolkning hurtigere og forholdet forskubbede sig«.
Noam Hofstatter ser dette demografiske kapløb som en vigtig faktor for sikkerhedsmurens linjeføring gennem byen. Flere steder slår den store sving for at sluge landområder, der kan bebygges, og overfor de knap 200.000 palæstinensere, som er kommet til at bo på den israelsk kontrollerede side af muren, frygter han yderligere stramninger i vilkårene for at blive boende.
»Sheikh Saad er et eksempel på dette, og myndighederne vil helt sikkert også tage skrappere midler i brug overfor eksempelvis familier, hvor den ene ægtefælle stammer fra Vestbredden og kan miste sin ret til ophold i Jerusalem. Muren har på en måde defineret det fysiske omfang af det Jerusalem, Sharon-regeringen ønsker sig«.

Davids by
Organisationen Elad udtrykker stor tilfredshed. Med bagland i partiet Moledet på den yderste højrefløj, arbejder denne gruppe aktivt på at opkøbe palæstinensisk ejendom i Østjerusalem og bosætte jøder i stedet. Hovedindsatsen er rettet mod kvarteret Silwan, som ligger hvor kong Davids bibelske Jerusalem lå, men Elad har interesser i hele byen.
»Vi ser muren som en stor opmuntring i vort arbejde,« siger Doron Spielman, der er talsmand for organisationen. »For blot et par uger siden købte vi et par lejligheder i Silwan og der bor nu jødiske familier. Halvfjerds procent af kvarteret er nu jødisk, og vi skammer os ikke over at sige at vi tilstræber en jødisk majoritet i den østlige del af det forenede Jerusalem. Muren har givet os et vigtigt signal om at dette også er regeringens politik«.
Omtalte ejendomshandel i Silwan har fået nogen lokal presseomtale idet den palæstinensiske sælger af familien betegnes som psykisk ustabil og at handelen ikke er foregået på helt reel vis. Dette benægter Spielman.
»Vi køber ofte til overpris og vi presser ikke nogen til at sælge,« siger han, og forklarer at Elad giver konsulentbistand til et andet projekt, der vil skyde et jødisk kvarter med 550 boligenheder ind på et tomt areal midt i Jabel Muqater. »Vi ser det som en vigtig opgave at sikre denne vigtige del af landet for det jødiske folk. Hvis vi ikke har ret til Davids by, har vi heller ikke ret til resten af landet«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her