Læsetid: 4 min.

Kluntet krumspring

1. marts 2004

Regeringen kom vidt omkring, da den skulle samle punkter sammen til sit udspil om »noget for noget«. I nogle tilfælde nåede den helt ud på det kuriøse overdrev for at få kataloget pumpet op til at omfatte hele 57 initiativer. Og så måtte det alligevel konstateres nogle få dage senere, at en ny, interessant foranstaltning var blevet glemt. Ikke færre end 650.000 børnefamilier fik en håndfast påmindelse om, at hvis ikke de selv gør noget, så kan de heller ikke regne med noget. Nok har de indtil nu – uden videre – haft ret til et antal ugers børnepasningsorlov (afhængigt af hvor mange uger, de har brugt på barselsorlov), men nu må de selv yde en indsats, hvis de vil bevare denne ret.
Det har de fået besked om i et brev, der fortæller dem, at de senest den 31. marts skal returnere dette brev i underskrevet stand til arbejdsformidlingen. Ordningen gælder alle forældre, der har børn, som er født mellem 1. januar 1995 og 27. marts 2002. For forældre, der har børn født siden den dato, gælder den nye regler om ét års barselsorlov. At de via lovgivningen har fået denne mulighed, er de ikke blevet bedt om at bekræfte.
Kritikken af denne udgave af ’noget for noget’ er kommet fra mange, forskellige sider. Men uanset om indvendingerne er blevet rejst af f.eks. Dansk Folkeparti eller SF, drejer de sig stort set om det samme. De svage familier, der måske ikke altid har lige godt styr på deres korrespondancer, risikerer at komme i klemme, fordi de glemmer at sende brevet retur. Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) mener, at der kan være masser af årsager til, at det går galt. Og gruppeformand Aage Frandsen (SF) konstaterer, at bare fordi man sender folk et brev, så er det jo ikke sådan, at de også svarer på det.

Som det var at forvente, kan Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Jens Vibjerg, slet ikke forstå sådanne indvendinger. Folk kan jo bare svare. Et brev er den mest direkte information, der kan gives. Det kan ikke blive meget bedre, mener han.
Det kan det måske ikke – når det nu skulle være. Men det centrale spørgsmål er netop, hvorfor dette brev overhovedet var nødvendigt. Svaret bliver givet i de reportager, Information bragte fredag og lørdag. Som en medarbejder i Arbejdsmarkedsstyrelsen sagde, så handler det om, at når EU bliver udvidet fra 1. maj, så regner ’man’ med, at en hel del østeuropæere vil tage til Danmark og udnytte reglerne om børnepasningsorlov. Og da disse østeuropæere jo ikke har fået noget brev, de kan besvare bekræftende, så vil de efter 1. april i år være udelukket fra at bruge denne mulighed, selv om de bosætter sig i Danmark.
Det kunne være interessant at få denne ’man’, der regner med et sådant fremtidsperspektiv, til at uddybe og forklare sin antagelse. For den går jo ud fra, at børnefamilier fra central- og østeuropæiske lande vil bryde op fra hjem og arbejde og søge til Danmark, fordi vi har en helt usædvanlig god ordning for orlov til børnepasning. Og den vil de så ’udnytte’ (ordet ’bruge’ er forbeholdt danskerne selv). Det afspejler forestillingen om foregangslandet, der virker som en magnet i kraft af sine rundhåndede sociale ordninger.

Sandsynligvis er der tale om en betydelig overvurdering af både egen tiltrækningskraft og de nye EU-borgeres trang til at flytte på grund af en børnepasningsorlov, der oven i købet er blevet ændret for et par år siden. Det problem, regeringen med tilslutning fra Socialdemokraterne, De Radikale og Kristendemokraterne forsøger at afværge, ville næppe have vist sig at være større, end at det kunne være klaret på en måde, der havde været langt mindre bureaukratisk end en omfattende brevveksling mellem myndigheder og småbørnsforældre.
Løsningen kunne ganske enkelt have bestået i at byde de central- og østeuropæere, der efter 1. maj søger til Danmark, velkommen i den ånd, som oprindelig prægede den danske EU-politik i forhold til disse lande. Så sent som ved topmødet i København i december 2002 blev det af både regeringen og de mest af oppositionen gentaget, at EU’s udvidelse var den højeste danske prioritet. Men nu, da den er blevet til en realitet, handler det politiske flertal ud fra de mest småtskårne motiver. De nye lande i EU byder vi velkommen på det rent statslige niveau. Men deres borgere – dem ser vi nødigt inden for vores grænser.
I den anledning bliver et stort antal danskere med børn mellem to og ni år så generet med et brev, der i bedste fald er inderligt overflødigt, men sandsynligvis direkte retsstridigt. For det, der sker, er jo, at borgere bliver frataget en rettighed, der er fastsat ved lov, medmindre de aktivt tilkendegiver, at de ønsker at benytte denne rettighed. Det er i sandhed en fornyelse af begrebet borgerrettigheder. Sagen er endnu et eksempel på, at når det gælder om at appellere til dele af befolkningens angst for ’de fremmede’, så kan både lovgiverne og administratorerne bevæge sig ud de mest forbløffende forvridninger af både sund fornuft og lovfæstede rettigheder. For at imødegå noget, der af nogle anses for et problem eller en fremtidig trussel, bliver sagesløse mennesker af både dansk og udenlandsk herkomst ramt af de mest kluntede krumspring.

tok

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her