Læsetid: 4 min.

Kok for Den Kære Leder

Nordkoreas leder, Kim Jong Il, lever ikke et asketisk liv, afslører hans afhoppede sushi-kok i en bog
1. marts 2004

Asien-nyt
Mens det nordkoreanske folk henslæber en skrækkelig tilværelse præget af hungersnød, undertrykkelse og almen elendighed, lever landets Kære Leder, Kim Jong Il, et herligt dekadent og udsvævende liv i sus og dus.
I 2001 hoppede Kim Jong Ils sushi-kok gennem 13 år af i Japan. Sidste år udgav kokken så bogen Jeg var Kim Jong Ils kok på japansk under pseudonymet ’Kenji Fujimoto’.
I løbet af den første måned solgte hans erindringer angiveligt 25.000 eksemplarer i Japan. Folk var vilde med at høre om Kims depraverede banketter, hans hang til vestlig cognac og hans alkoholkælder med 10.000 kvalitetsflasker a la favoritterne Johnnie Walker Swing og Hennessy XO.
Den 62-årige Kim Jong Il overtog ledelsen af Nordkorea, da hans kære fader, Kim Il Sung, afgik ved døden i 1994 efter at have styret landet med hård hånd siden 1948.
Det amerikanske månedsmagasin The Atlantic Monthly bringer i sin februarudgave et uddrag af Jeg var Kim Jong Ils kok, og man må konstatere, at Fujimotos iagttagelser er ualmindeligt banale og særprægede, og dog er det ganske underholdende læsning. Omvendt er det ikke betryggende, at Kim Jong Il har adgang til atomvåben.
Fujimoto skriver, at hans chef er i besiddelse af mageløse smagsløg. En dag har Fujimoto tilsyneladende tilberedt sushien, som han plejer, da pludselig Kim Jong Il udbryder noget i retning af: »Fujimoto, sushien smager anderledes i dag.«
Det forstår vores ven intet af, og han undersøger egenhændigt sagen.
»Da jeg vendte tilbage til køkkenet, undersøgte jeg krydderierne, som jeg havde benyttet den dag, og konstaterede, at der var brugt 10 gram sukker mindre end sædvanligt! Kim Jong Il var den eneste, som havde opdaget det. Selv jeg var forbløffet.«
En anden prekær episode, der vidner om et vist mål af støjende paranoia, finder sted efter en ridetur. Kim Jong Il er faldet af sin hvide hest (alle familiens heste er hvide) og har slået sig bevidstløs. Efter en læges mellemkomst besluttes det, at Kim Jong Il skal have lindret sine smerter medicinsk.
»Fra den dag og de næste måneder skulle fem eller seks mand i hans stab og jeg hver aften klokken 22 have en indsprøjtning med de samme smertestillende medikamenter, som han fik. Han var bange for at blive afhængig af det og ville ikke være den eneste,« fortæller Fujimoto.

Kapløb på vandscooter
I et afsnit i bogen er Fujimoto på en gang selvhævdende og socialt bevidst: Kim Jong Il elsker at drøne af sted på vandscooter på en sø tæt på grænsen til Kina, og ofte ledsages han af kokken. En dag befaler han: »Fujimoto, lad os sejle om kap. Men jeg vil have, at du skal tage konkurrencen seriøst.«
Ifølge Kenji Fujimoto er der ingen, som kunne (eller turde) slå Kim på vanscooter. Men Fujimoto gør det alligevel, og Kim accepterer åbenbart nederlaget.
En måned senere kommer der dog en ny udfordring. Han skriver:
»Ved startlinjen havde han til min overraskelse byttet sin gamle vandscooter ud med en meget større en, der havde en anden motorkapacitet. Jeg kunne på ingen måde vinde. På det tidspunkt var store dele af Nordkorea plaget af oversvømmelser og fødevaremangel. Hvadenten han var klar over dette eller ej, så lod han så sandelig til at nyde sine vandscooterkonkurrencer.«

Flygter til Japan
Til sidst blev det hele for meget for den kære kok. I marts 2001 fik han sig en drink på sin balkon (sic!), mens han kiggede ud på havet. I Jeg var Kim Jong Ils kok beskriver han scenen – ikke uden patos.
»Jeg tænkte: Åh, på den anden side af dette hav er Japan; jeg gad vide, hvornår jeg kan vende tilbage næste gang. Men jeg sagde til mig selv, at jeg bare måtte være tålmodig.«
(Det skal indskydes, at Fujimoto, der er af japansk oprindelse i alle årene under Den kære Leder har haft frit lejde til at rejse udenlands, når han skulle købe råvarer; kaviar købte han i Iran og Usbekistan, fadøl i Tjekkoslovakiet – og svinekød i Danmark!
Mens Fujimoto lader hjemstavnstankerne vandre over oceanet, slår det ham, at hans søster har sendt ham en masse japanske tv-shows, som hun havde optaget på video. Et af båndene indeholder en kokkeudsendelse med en masse madretter – blandt andet det, han i bogen omtaler som en »overordentligt delikat udseende søpindsvineret«.
Han får en idé: eftersom Den kære Leder elsker søpindsvin, foreslår kokken at tage til Japan efter denne prægtige spise. Kim Jong Il falder i med begge ben. Slurp. Det ville jo være lækkert.
Næste dag er Kenji Fujimoto over alle bjerge – det vil sige i Japan, og han er der endnu. Fujimoto har siden optrådt hyppigt på japansk tv som Kim Jong Il-ekspert. Dog med ansigtet sløret af frygt for repressalier, hvad det så end skulle hjælpe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu