Læsetid: 2 min.

’Kommuner hjemgiver børn til omsorgssvigt’

’Svingdørsbørn’ er dyrt og fortvivlende, mener Børns Vilkår, som vil sikre børn stabil anbringelse hele barndommen. Kommunernes Landsforening er skeptisk
25. marts 2004

Anbragt
Børn skal kunne anbringes uden for hjemmet hele deres barndom, foreslår Børns Vilkår. Dette strider umiddelbart mod Servicelovens angivelser af, at kommunen normalt skal arbejde for, at barnet kommer hjem til forældrene igen.
»Hvis moderen er narkoman, allerede har to børn anbragt uden for hjemmet og de sociale myndigheder står klar ved fødestuen for at anbringe barnet fra fødslen, og moderen desuden rigeligt har bevist sin manglende forældreevne, ja så bør det være muligt at gøre en anbringelse permanent,« mener Birk Christensen, sekretariatschef i Børns Vilkår.
Ifølge Børns Vilkår fører dét, at en anbringelse i princippet er midlertidig, let til ’svingdørsbørn’, der gang på gang forstyrres i deres positive udvikling ved at leveres tilbage til omsorgssvigtende forældre.
»Fortvivlende for barnet – og formentlig dyrt for samfundet,« mener Birk Christensen.
En tredjedel af alle de over 14.000 danske børn, der er anbragt udenfor hjemmet, bliver ’svingdørsbørn’ med flere end to anbringelser bag sig. Seks skift er ikke usædvanligt, ifølge Danmarks Statistik.
Socialforsker ved Ålborg Universitetscenter Karin Kildedal tilslutter sig forslaget fra Børns Vilkår, men peger på, at allerede den nuværende servicelov rummer mulighed for permanent anbringelse.
»Men den hellige forældreret går ofte forud. Lovgivningen sætter fokus på barnets interesser, men i praksis bliver det ikke ført ud i livet,« siger hun og afviser, at det især skyldes økonomiske hensyn hos kommunerne.
»Det skyldes en gammel, gammel tradition for at tage hensyn til moderen,« siger hun.
Karin Kildedal er stærkt kritisk over for denne prioritering: Barnet må som udgangspunkt gå forud, hvis man skal vælge mellem barnets og forældrenes tarv.

Plads til forbedring
Pernille Kvarning, der er chefkonsulent i Kommunernes Landsforening mener dog, at fænomenet ’svingdørsbørn’ kan være uretfærdigt misvisende:
»Børn er foranderlige, så et barn går fra at være opgivende til at være mere krævende. Det kan jo være tegn på succes, men kræver mere af en plejefamilie.«
Pernille Kvarning mener desuden, at forældre skal have plads til at forbedre sig:
»Vi lever ikke i en kultur, hvor der er opbakning til, at det offentlige går ind og tager folks børn. Der skal tungtvejende argumenter til for at arbejde under devisen: ’Du kommer aldrig mere hjem til dine forældre’.«
Pernille Kvarning betegner området som følelsesmæssigt vanskeligt:
»Kommunen skal prøve at vurdere sagen så objektivt som muligt. Barnets tarv er afgørende, men forældrene skal også have retssikkerhedsgarantier. Der er også jura i det her, og kommunen kan tabe en sag på kun at lytte til barnets advokater og plejefamilien. De facto kan forældre tabe retten til deres barn, som kan blive tvangsbortadopteret, men det er svært at løfte bevisbyrden.«
Birk Christensen fra Børns Vilkår afviser, at forslaget, om at anbringe et barn for hele barndommen, indfører adoption ad bagdøren: »Der er tale om adoptionslignende forhold, men barnet får ikke nye forældre, men bevarer kontakten med de biologiske forældre. Blot får en mor, der kommer og siger: ’Nu er jeg holdt op med at drikke’, ikke barnet hjem til sig. Hvis barnet har en god plejefamilie, og der er kommet styr på tingene, skal det ikke rykkes op. Det handler ikke om at straffe forældre, men om at give børn den barndom, de har krav på.«

*Læs tidligere artikler i serien på: Information.tema.dk/anbragt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her