Læsetid: 3 min.

Med krig skal demokrati spredes

Et demokratisk Mellemøsten har lange udsigter, og der er masser af faldgruber, men den amerikanske vision kan stadig blive en succes. Alt afhænger af, hvordan det går i Irak, siger Mellemøstekspert
20. marts 2004

Et demokratisk Mellemøsten har lange udsigter, og der er masser af faldgruber, men den amerikanske vision kan stadig blive en succes. Alt afhænger af, hvordan det
går i Irak, siger Mellemøstekspert

Demokratisering
Der blev rynket på mange europæiske øjenbryn, da den amerikanske regering proklamerede, at den havde til hensigt at skabe et demokratisk Mellemøsten – ved at gå i krig mod Irak.
Det kunne ske på to måder, mente flere Bush-rådgivere. For det første kunne et regimeskifte i Irak sende chokbølger til bl.a. Teheran og Damaskus og dermed skabe grobund for mere åbne og pluralistiske regeringer. For det andet ville USA gennem det gode eksempel – skabelsen af et demokratisk Irak – stimulere en udvikling i de andre arabiske lande i demokratisk retning.
Enkelt lød det, men her på et-årsdagen for begyndelsen af krigen er der ikke meget, der peger i retning af, at Mellemøsten bevæger sig hen imod demokrati.
I Iran blev det seneste valg maret af en lav valgdeltagelsen, samt af at omkring 200 reformpolitikere blev nægtet retten til at stille op. I Irak stiger de etniske og religiøse skel for hver bombe, der sprænger. Borgerkrig synes lige så sandsynligt som demokrati.

Langt bedre end frygtet
Alligevel kan det amerikanske projekt stadigvæk lykkes, mener Mellemøstekspert fra Syddansk Universitet, Helle Lykke Nielsen, der generelt mener, at situationen i Irak er »langt bedre end alle havde frygtet«.
»Meget står og falder med, om det lykkes at skabe et demokratisk Irak, for hvis det går galt, vil samtlige styrer rundt om i Mellemøsten sige: ’Se, de prøvede demokrati, og det gik ikke’. Hvis det omvendt går godt, så mister de argumentet om, at demokrati ikke er en styreform, der passer til et muslimsk land, for der skal islam jo tages i ed osv. De har nogle måder at legitimere deres magtpositioner på, som ikke holder i det øjeblik, der kommer et demokrati i regionen,« siger Helle Lykke Nielsen.
Hun mener, at den amerikanske analyse er korrekt: At skabelsen af et demokratisk Irak vil sprede sig til resten af regionen – især på grund af den voksende utilfredshed blandt de arabiske befolkninger:
»Det bedste, man kan gøre lige nu for at fremme demokratiseringsprocessen i regionen, er at gøre alt, hvad man overhovedet kan, for, at Irak bliver en succes,« siger Helle Lykke Nielsen.
»De arabiske ledere sidder lige nu med tilbageholdt åndedræt og håber på, at hvis de sætter sig over i et hjørne og lukker øjnene, så går det nok over, for de ved godt, at det bobler nedenunder – at middelklassen i Jordan, Egypten og hele Golfområdet får det dårligere og dårligere, og det er jo traditionelt middelklassen et oprør kommer fra,« siger Helle Lykke Nielsen.

Lang, lang vej
Spørgsmålet er imidlertid, om det vil lykkes at skabe et demokratisk Irak.
Helle Lykke Nielsen erkender, at der er mange faldgruber, og at der vil gå lang tid, før man kan konkludere, om øvelsen er lykkedes.
»Den første korsvej, man står ved, er når magten skal overdrages til irakerne 1. juli. Hvis det nye, midlertidige styre vælger at bede amerikanerne om at trække store dele af deres styrker hjem, så kan der opstå voldsomme problemer,« siger Helle Lykke Nielsen.
»Med krigen har amerikanerne sat en demokratiseringsproces i gang – det er noget andet end at sige, at Irak dermed vil udvikle sig til et demokrati. Der har været et voldsomt pres fra alle mulige sider om valg i Irak kombineret med, at irakerne selv skulle overtage styringen med landet hurtigst muligt, og man kan godt frygte, at det ikke lykkes. Demokratisering ligger langt, langt ude i fremtiden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her