Læsetid: 2 min.

Kritik af plan for terrorberedskab

Tænk jer bedre om end efter 11. september, opfordrer beredskabseksperter de danske politikere
17. marts 2004

Den massive forstærkning af det danske terrorberedskab, som blev sat i værk umiddelbart efter 11. september-angrebet, skete overilet. Pengene kunne være brugt bedre.
Sådan vurderer flere af de personer med størst kendskab til området. De opfordrer derfor politikerne til denne gang at have mere is i maven.
En af kritikerne er Peter Johansen, direktør for Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Han giver de nuværende planer om en fælles national enhed til at lede og koordinere indsatsen ved et terrorangreb en skeptisk modtagelse.
»Det er jo ikke ligefrem i Danmark, man finder de fleste terrorlommer. Vi forventer, at et eventuelt angreb vil komme udefra,« siger Peter Johansen. Han mener, man i stedet skulle lave en fælles europæisk enhed.
»Det ville være langt mere interessant at få at vide, hvad der foregår i de forskellige europæiske lande - kunne man samle de oplysninger, er der mere bid i det, end noget vi kan lave her i Danmark,« siger Peter Johansen.
Han betragter kommunikationsfaciliteterne som det mest problematiske i det nuværende terrorberedskab.
»I dag er der store vanskeligheder ved at kommunikere mellem de forskellige beredskabsenheder – både de danske og de udenlandske – fordi man ikke benytter det samme kommunikationssystem,« siger Peter Johansen, der beklager, at planerne om et fælles radiosystem for politi, brandvæsen og beredskabskorps blev endeligt opgivet omkring årsskiftet.

’Ringe uddannelse’
Også uddannelsesniveauet lader, ifølge Peter Johansen, meget tilbage at ønske: »På beredskabssiden er uddannelsen slet ikke på højde med landene omkring os. Navnlig ikke på ledelsesniveau.«
Formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Henning Holm Johansen, kan heller ikke umiddelbart se nytten af en ny overordnet styreenhed.
»For at få mest mulig ud af ressourcerne er det afgørende, at vi er i stand til at koordinere indsatsen på tværs af kommuner og amter - men det kan vi jo allerede i dag,« siger Henning Holm Johansen.

Hvad er selvrisikoen?
Underdirektør i Beredskabsstyrelsen Jørgen Holst Hansen finder det nuværende beredskab ’rimeligt’. Han minder om, at der ikke eksisterer nogen naturlig grænse for omfanget af et samfunds beredskab: »Vi har jo uanede muligheder for at udvikle og opruste beredskabet, men hvor pokker går grænsen for, hvad samfundet vil investere i det? Hvad er selvrisikoen, kunne man spørge. Hvis befolkningen forventer, vi kan klare en stor terrorhændelse som den i Madrid på samme vilkår som en almindelig hverdagsepisode, så må man tro om igen,« siger Jørgen Holst Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu