Læsetid: 1 min.

Kvindfolk

8. marts 2004


H. M. Dronningen
*Landets førende kvinde har fået tildelt en ærespris af Hans Christian Andersen Priskomité. Hun får den bl.a. for sin opsætning af Kærlighed i Skarnkassen på Pantomimeteatret.

Gunhild Legaard
*Hun er sygeplejerske og diplomuddannet psykoterapeut og overtager nu et Dansk Folkeparti-sæde i Borgerrepræsentationen efter Peter Skaarup, der flytter til Frederikssund. Hendes diplomuddannelse vil givetvis kunne anvendes på rådhuset.

Henriette Kjær
*Ligestillingsministeren causerer i dag over emnet »Kvindelige talenter og bæredygtig forretning«. Det sker på en konference på Carlsberg bryggerierne.

Claudette Werleigh
*Hun har formået at holde sig i live både mens og efter, at hun var Haitis premierminister, og hun taler i aften i Lund om det brandaktuelle emne: »Statskup på Haiti?«

Lise Nørgaard
*Matadormoderen er sammen med Ghita Nørby, Etta Cameron og Hanne Vibeke Holst nogle af de talenter, som gnistrer i aften, når KVINFO fejrer sit 40-års jubilæum i Den Sorte Diamant.

Anne Marie Helger
*Hun lægger selvsagt heller ikke bånd på sig denne dag. Hun taler i aften i Stakladen i Århus og toner i æteren på P1 kl. 15.30, hvor hun taler apropos om humor.

Voldsramte kvinder
*»Stop vold mod udenlandske kvinder« er parolen for et debatmøde, som SF’s oplysningsforbund indkalder til. Det er i dag på KafCaféen i Skindergade 3, København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her