BAGDAD/LONDON En hær på tusindvis af lejesoldater er dukket op i Iraks større byer. Mange af dem er tidligere britiske og amerikanske soldater, som besættelsesmyndighederne har hyret. Også dusinvis af private selskaber, som frygter for deres ansattes sikkerhed og liv, er storkunde på sikkerhedsmarkedet.
Flere af de britiske lejesoldater er tidligere elitetropper fra specialkorpset SAS. Også et stort antal svært bevæbnede sydafrikanere arbejder for Koalitionen.
»Mine folk ved alt om våbenbrug de har allesammen tjent i SAS,« siger en britisk leder af de nye private sikkerhedsværn i Bagdad.
»Hernede render folk rundt med våben synligt fremme, som om de var cowboys. Vi bærer altid vores skydere diskret. De her gutter tror vist, at de er med i en Hollywood-film.«
Man sporer en vis tvivl i sindet selv i besættelsesregeringen over, om USAs regering nu også gjorde klogt i at indsætte chilenske lejesoldater, hvoraf flere har fået deres militærtræning under general Pinochets ondsindede diktatur, til at bevogte Bagdads Lufthavn.
Eksportvare
Adskillige sydafrikanerne opholder sig illegalt i Irak deres tilstedeværelse strider imod en ny lov, som regeringen i Pretoria har vedtaget, for at stoppe Sydafrikas blomstrende, men noget tvivlsomme eksport af lejesoldater. Flere meldes således at være blevet arresteret ved hjemkomst fra Irak, fordi de ikke havde den licens, som fremover er obligatorisk for private soldater.
Britiske sikkerhedseksperter hævder, at privatmilitser nu er Storbritanniens største eksportsucces i Irak en branche, der har været i rivende vækst, siden bølgen af bombeaktioner mod koalitionsstyrkerne, hjælpeorgansationer og FN-bygninger begyndte efter krigens officielle slutning i maj sidste år.
Mange af sikkerhedsselskaberne opererer fra villaer uden navne på døren i Bagdads middelklassekvarterer. Nogle sikkerhedsfolk påstår, at de kan tjene op til 900.000 kr. om året. Men højrisiko-sikkerhedsarbejde af kortere varighed kan indbringe endnu større bonus. Eksempelvis tjener sikkerhedspersonel, der arbejder på ugekontrakter i byer som Fallujah, 6.000 kr. om dagen.
Skønt de ikke er iført uniformer, bærer nogle sikkerhedsfolk personlig identifikation uden på deres skudsikre veste. Andre nægter at oplyse, hvem de er, selv når man møder dem på deres hotel, hvor man i reglen støder på dem, når de sidder og drikker øl ved svømmepølen, med rifler og pistoler liggende ved deres fødder. I flere hoteller har gæster og ansatte beklaget sig over lejesoldaternes våde og højrøstede fester, og en enkelt hotelbestyrer har indskærpet over for sine lejesoldat-logerende, at de skal bære deres håndvåben i en taske, når de befandt sig på hotellets grund. Hans krav blev ignoreret.
Ni milliarder kr.
David Claridge, der er leder af det britiske sikkerhedsselskab Janusian, vurderer, at britiske firmaer har tjent op til ni mia. kr. på de kontrakter, de har indgået i Irak i perioden siden maj sidste år. Et enkelt britisk firma Erinys beskæftiger ikke færre end 14.000 irakere som vagtpersonale og sikkerhedsfolk, der skal beskytte landets oliefelter og rørledninger.
Brugen af private sikkerhedsfirmaer fra udlandet er ikke velset hos internationale hjælpearbejdere, som frygter, at den undergraver de civile irakeres tillid til dem.
»Vores medarbejdere bryder sig ikke om disse sikkerhedsfolk,« siger en kilde i DFID, det britiske ministerium for international udviklingshjælp.
»Det er meget lettere for dem at gøre deres arbejde uden denne demonstrative sikkerhedstilstedeværelse. Men naturligvis må vi tage højde for de store sikkerhedsrisici.« Det sydafrikanske sikkerhedsfirma Meteoric Tactical Solutions har indgået en kontrakt til tre mio. kr. med DFID og skal levere både livvagter og chauffører til ministeriets embedsmænd og deres følge.
Et andet britisk ejet selskab, ArmorGroup, har indgået en tilsvarende kontrakt til 9,5 mio. kr. om at levere 20 livvagter til det britiske udenrigsministeriums udsendinge. Selskabet bruger i forvejen 500 nepalesiske ghurka-soldater til at beskytte ledende medarbejdere i de amerikanske firmaer Bechtel og Kellogg Brown & Root.
Udtryk for militært svigt
I Storbritannien erklærer oppositionen sig chokeret over regeringens udstrakte brug af private selskaber til at beskytte sine egne embedsmænd. Udenrigsordføreren for Liberaldemokraterne, Menzies Campbell udtaler: »Dette må være udtryk for, at de britiske militærstyrker ikke formår at varetage deres beskyttelsesopgaver på betryggende vis. Det rejser spørgsmålet, om vores militær overhovedet har de nødvendige ressourcer.«
Det største britiske sikkerhedsfirma i Irak, Global Risk Strategies, regner med at øge sin tilstedeværelse fra 1.000 til 1.200 medarbejdere i løbet af dette forår og nå op på 1.800 inden årets udgang.
Udviklingseksperter er forfærdede over de enorme summer, der bliver brugt på sikkerhedsudgifter. Det britiske udviklingsministerium har således kanaliseret 278 mio. pund fra sit generelle budget til sine nye opgaver i Irak. Dominic Nutt fra organisationen Christian Aid siger: »Den logik er helt barok. Jeg kan godt forstå, at DFID gerne vil beskytte sine medarbejdere, men det her svarer jo til at bestjæle Peter for at kunne betale Poul.«
© The Independent og Information
*Oversat af Niels Ivar Larsen
