Læsetid 3 min.

Lov mod pirater rammer multinationale

Både i Washington og London kæmper regeringerne for at ændre en amerikansk lov fra 1789, der gør det muligt at sagsøge internationale firmaer for at have overtrådt menneskerettighederne
9. marts 2004

Sørøveriloven
På Locust Street i Philadelphia er advokat Carey D’Avino i gang med at tygge sig igennem utallige bunker papir. Han forbereder sig til retssagen mellem Sudans Presbyterianske Kirke og det canadiske olieselskab Talisman Energy. En utraditionel retssag, ikke mindst fordi den skal foregå i New York.
USA er det eneste land i verden, hvor folk fra hele verden kan sagsøge internationale firmaer for at have overtrådt menneskerettighederne. Det er præcis, hvad kirken i Sudan anklager Talisman Energy for. Ifølge kirken hjalp og støttede oliefirmaet den sudanske regerings etniske udrensning af kristne og andre ikke-muslimske mindretal i det sydlige Sudan. Over en halv million mennesker er blevet dræbt for at gøre plads til indbringende olieudvindelse.
Når retten i New York har besluttet, at de kan og vil behandle sagen, så skyldes det en 215 år gammel lov ved navn Alien Tort Claims Act. Den havde oprindelig til formål at hjælpe skibsredere mod piratangreb. Dengang var det en af de få typer forbrydelser, der stred mod international ret, men ikke blev begået af egentlige nationer.
Lovgivningen lå i mange år brak, indtil en række sager mod despoter og diktatorer i 1980’erne skabte præcedens og ’moderniserede’ anvendelsen af loven.
Nu giver loven mulighed for, at ofre for brud på menneskerettighederne kan sagsøge de ansvarlige, hvad enten det er firmaer eller privatpersoner, og kræver erstatning.
I starten af 90’erne begyndte de første søgsmål mod multinationale selskaber at se dagens lys. Shell Petroleum Company blev anklaget for medvirken til drab i Nigeria og siden er mastodonter som IBM, General Motors og Coca-Cola blevet sagsøgt.

Britisk brok
Den britiske regering har nu officielt blandet sig i den amerikanske retspraksis. I et dokument, som den britiske avis The Independent for nylig har fået fat i, brokker regeringen sig over, at Alien Tort Claims Act strider mod andre lande og regeringers suverænitet, når den underkaster deres statsborgere og virksomheder lovgivning, der er forskellig fra deres eget lands. Derudover advarer regeringen i London om, at det kan få alvorlige konsekvenser for den globale handel; store firmaer vil undlade at investere i udviklingslandene af frygt for at blive sagsøgt.
Den britisk-hollandske oliegigant Shell er godt tilfredse med regeringens udmelding, og meget tyder på, at Alien Tort Claims Act går hårde tider i møde.
I hjemlandet USA kæmper store firmaer en indædt kamp for at få ændret fortolkningen af den gamle lov, og de har regeringen på deres side. Sidste år spillede justitsministeriet ud med et direktiv, hvis formål er at forhindre multinationale firmaer i at blive ramt og dømt af den gamle pirat-lov. Højesteret er nu blevet bedt om at vurdere, hvorvidt loven bliver anvendt forkert.

Forræderi mod loven
Angrebene på Alien Tort Claims Act bliver fordømt af menneskerettighedsorganisationer.
»Det her er et usselt forsøg på at beskytte diktatorer og korrupte firmaer på bekostning af ofrene,« har direktøren for Human Rights Watch, Kenneth Roth, sagt.
Det synspunkt bakkes op af Carey D’Avino, advokaten for Sudans Presbyterianske Kirke i sagen mod Talisman Energy.
»Det er forræderi mod mere end 200 års amerikansk lov. Det nuværende regering er den eneste, der kan finde på at fjerne rettigheder for hundredetusinder af ofre til fordel for olieindustrien. Deres synspunkt er helt uden juridisk støtte, og jeg regner ikke med, at højesteret vil ofre menneskerettighederne på verdenshandlens alter,« siger han.
For at en person eller firma kan blive sagsøgt i henhold til Alien Tort Claims Act er det nødvendigt, at anklagede har aktiviteter inden for USA’s grænser.
Hidtil har kun personer været på anklagebænken, men i december sidste år startede den første retssag mod et firma. Oliefirmaet Unocal forsvarer sig for tiden mod anklager fra 15 burmesere for at have brugt Burmas hær til at lægge rørledninger i landet. Hæren skulle angiveligt have begået overgreb på lokalbefolkningen i form af tvangsarbejde, voldtægt, tortur og mord i forbindelse med arbejdet med rørledningen.
Dommen i sagen kan få meget stor betydning for de mere end 25 lignende sager, der venter på at blive behandlet. Medmindre højesteret går ind og sætter den gamle pirat-lov ud af spil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu