Læsetid: 10 min.

Menneskets største fejl er dets tilpasningsevne

I 1970erne var Vagn Lundbye én af de digtere, der tog klodens overlevelse op som tema. Dengang mødte han uvidenhed, i dag ser han kynismen brede sig
18. marts 2004

Natursyn
I 1970’erne var Vagn Lundbye sammen med blandt andet nu afdøde Thorkild Bjørnvig en af de digtere, der tog klodens overlevelse op som tema. Specielt Vagn Lundbyes Anholt-trilogi, Tilbage til Anholt (1978), Hvalfisken (1980) og Den store by (1982) samt hans Digte 1977 var med til at vække opmærksomhed om de udviklinger, der truede såvel miljøet og klodens sidste naturfolk som de danske udkantsområder. De sidste er i Digte 1977 eksemplificeret med det Langeland, hvor Lundbye stadig bor. I det gamle møllerhus, beliggende på grænsen mellem Rudkøbing og vidtstrakte våde enge.
Møllen og huset ligger på en historisk skanse, og haven står på højkant i tre etager, før den glider over i engene. På denne årstid er øverste, stejle etage bevokset med forårsløg, mens ældgamle æble- og pæretræer, dominerer nedenfor. Kun gråpæretræet, det holdes oppe af krykker, har navn. Æbletræet bærer ganske vist
Laura Emilie-æbler, men sorten kendes kun fra den lundbyeske have, opkaldt efter datteren Laura Emilie.
Alt ånder fred og forår her, så hvordan synes Vagn Lundbye, udviklingen har formet sig, siden han og andre i 1970’erne tog truslerne mod naturen op?
»Jeg læste for nylig, at de ukontrollable brande, der foregår i kullagre og som i nogle tilfælde har ulmet i 1000 år, udleder lige så meget kuldioxid som USA’s samlede bilpark,« svarer han kryptisk. Men forklaringen følger: »Stor var forargelsen. Men ikke over bilparken, over brandene. Det svarer til, når man siger, at det der er galt med gyllen er, at der ikke er jord nok til den. Det er ikke de mange grise, der er problemet!«
»Den tankegang markerer en forskel til 1970’erne. Dengang var der en stor uvidenhed om problemerne. Vi blev gjort til grin og kaldt dommedagsprofeter af de kulturradikale, men i dag ved man godt, der er problemer. Til gengæld er der vokset en kynisme frem, der ikke fandtes dengang. Når man hører, at Golfstrømmen risikerer at standse, så ånder folk lettet op, når de får at vide, at det først bliver om 100 år!«
»I Information kunne man den 9. januar læse, at en fjerdedel af alle planter og alle landdyr ville uddø i løbet af de næste 50 år, hvis udledningen af kuldioxid fortsætter. For 25 år siden, ville en sådan oplysning have fået folk på gaden, men i dag er det hele meget mere uoverskueligt, samtidig med at vi ved meget mere. Hele tiden er der nogle, der piller enkeltheder ud og proklamerer, at penicillin giver brystkræft, eller at C-vitaminer er usundt. Og nogle dage efter dementerer en anden forsker det. Det fører til apati.«
»Vi har lært at tillempe og tilpasse os. Menneskets største fejl er dets evne til tilpasning.«

Kulturblanding
»Jorden, der kunne være en oase i universet, som Thorkild Bjørnvig har sagt, hærges imidlertid af mennesker, der vil vide alting, lave alting om og som altid vil et andet sted hen. Det er meget patriarkalsk!«
»Men vi skal ikke have svar på al ting. Noget af det bedste er, at der er noget, vi aldrig får alt at vide om, og det er kærligheden, døden og universet. Døden samler bevidstheden og kroppen, og når bevidstheden forsvinder er det døden. Hvad er der så tilbage? Det hele er tilbage, altså universet. Livet var ikke noget værd, hvis døden ikke var der. Det ville være ligesom at læse en bog, hvor der ikke skete noget ondt, og som tilmed aldrig holdt op. Jeg forstår godt, at Buddha flygtede fra sin faders slot.«
»Men konsekvenserne af vores videbegær er en kulturblanding, der medfører helt nye sygdomme. Eucalyptussen er ved at uddø i Australien og i New Zealand er der ikke et indfødt træ tilbage.«
»Når træerne fældes i Afrika, drives aberne ud på lossepladserne, hvor der i forvejen er rigeligt med fattige mennesker. En abe bider et menneske – og halvdelen af Afrikas børn dør af aids. Det ødelægger sundheden, at man blander alting.«
– Mener du, at vi alle skal blive hjemme?
»Det er nok for sent, skaden er sket. Men vi kunne prøve at hjælpe hiv-smittede i stedet for at forberede rumskibe til Mars.«
– Du rejser jo selv meget, og havde du ikke gjort det, ville du ikke have den viden om eksempelvis menneskeaber eller om den tasmanske urbefolkning, som du nu har!
»Det er rigtigt! Men det ændrer ikke ved, at rejselysten er steget voldsomt. Nu om dage rejser enhver gennemsnitsfamilie jo på to-tre ferier årligt. Og det er da rigtigt, at det kan man ikke sige noget til, men der kommer jo en dag, hvor det ikke mere kan lade sig gøre, nemlig når olien slipper op.«

Dans og leg
– Hvad mener du, man skal gøre?
»Man skal danse, lege med sine børn, grine og være glad for hver dag vi får! Storm-P. kommer en dag forbi en graver på Assistens. Graveren, der er halvt færdig med at grave en grav sidder og puster ud. Idet Storm-P. går forbi, hilser han og siger: Nå, har du fået lov til at være lidt oppe i dag?«
»Det er jo det, vi alle har! Fået lov at være lidt oppe i dag. Det vigtigste tidspunkt på dagen er morgenen, når man vågner og oplever, at man er i live.«
Modstanden må udspringe af denne livsfølelse, mener Vagn Lundbye.
»Hvis det er klippefast, at en fjerdedel af jordens dyr er væk, hvis ikke al teknologi bliver grøn nu, så må man da gribe til hårdere midler! Nogle mener, det går fremad, fordi folk ikke er så naive længere, men samtidig er industrien blevet værre; landbruget er blevet værre; vi taler om humanisme, men samtidig gør vi alting værre. Og vi har en regering, der lukker øjnene, medmindre den gøres opmærksom på problemerne.«
– Hvad mener du om det nybyggeri ved kysten, miljøministeren har givet tilladelse til her på Langeland, hvor du bor?
»Det bifalder jeg! Hvis ingen mennesker bor her, hvem skal så nyde den smukke natur? Gå ned ad hovedgaden i Rudkøbing, for tiden er der 11 tomme butikker. Jeg går også ind for flere dispensationer. Greven på Tranekjær har sagt ja til, at der kan bygges inde i skoven. Der bliver lavet kiler ind, mens resten af skoven til gengæld værnes omhyggeligt.«
– Tror du ikke, der ryger et par dyreveksler på den facon?
»Planerne gælder Åsø skov, som er en lille enklave, hvor det ikke gør så meget. På den anden side bliver der så også her på Langeland skabt naturområder, hvor der går vildheste, som sørger for nedgræsningen af engene og giver gode betingelser for vadefuglene.«
– Samtidig er sådan et initiativ jo et af dem, der omfatter otte procent af landet, mens der ikke er penge til at passe på resten, som prisgives gylle eller springer i brombærkrat?
»Om 20 år er grisene ikke et problem, for de er i Polen og Ukraine...«
–Men så er det jo dem, der har problemet?
»Der er langt mere plads dér end i Danmark. Det, der er skrækscenariet i øjeblikket, nemlig at Danmark mister en mængde arbejdspladser og ophører med at være industriland, det giver nogle andre problemer, men måske vil naturen få det bedre. Vi kommer ikke til at anstrenge naturen så meget, vi kommer ikke til
at forurene så meget. Det kan muligvis betyde en sundere natur.«

Mennesket er natur
– Men det skubber jo kun rundt på problemerne, det løser dem ikke?
»Hvis vi får et bedre Danmark så kan man til en begyndelse håbe på, at danskerne får større sans for naturen. Det implicerer imidlertid, at man indser, at mennesket også er natur.«
»Som 13-årig faldt min mor gennem havisen. Hun troede, hun skulle finde det sted, hvor det var lyst for at komme op. Men det hele var lyst, og så ræsonnerede hun, at hun måtte lede efter et mørkt sted, fandt vågen og kom op. Hun vidste ikke, at det er den mørke plet, man skal lede efter, men hun havde fornemmelse nok for naturen til at ræsonnere sig til det.«
»Jeg havde en oldefar, der kom til at hugge sig i hånden med en økse, mens jeg stod og så på det. Han gik ind i brændeskuret og kørte hånden hele vejen hen over den ene langvæg, tog alt spindelvævet og bandt det stramt omkring hånden. Den blev lægt. Det vidste han!«
»I 1974 mødte jeg en indianer, der havde været om bord på Titanic. Da det gik op for ham, at de var ved at synke, fandt han ned i køkkenet, klædte sig af og smurte sig ind i alt det fedt, han overhovedet kunne finde. Så sprang han i vandet uden at få krampe, han svømmede rundt i et kvarter indtil der dukkede en halvtom redningsbåd op. Det var hans viden om naturen, der reddede ham.«
»I dag ved vi ingen ting om natur, en følge af at teologer og naturvidenskabsmænd har overtaget forklaringerne. Lad os da give nogle enkle svar. Hvad er liv? Mennesker og den øvrige natur. Hvad er natur? Alt levende. Hvad skal der til, for at vi kan fortsætte på jorden? Medfølelse og sammenhæng.«
– Hvad mener du med sammenhæng?
»Da vi blev menneskelige for 40.000 år siden, hang alt sammen. Ellers var vi her ikke. Men vi bryder sammenhængen. Du er ikke blot indfældet i naturen, som K.E. Løgstrup har formuleret det, du er natur. Dit stofskifte, din vejrtrækning, det hjerteslag – alt det er du ikke herre over, det er din natur. Hvis vi ikke forstår naturen, kan vi ikke overleve.«

Menneskeaberne og os
»Vi har altid villet adskille mennesker og dyr, og alle forklaringer har hen ad vejen måtte opgives. At dyr for eksempel ikke havde noget sprog. Bonobo-aberne har ved hjælp af blindesprog kunnet nå frem til at kommunikere på, hvad der svarer til basic english. Og de aber, der har lært sprog, lærer selv deres unger det.«
»Så når man frem til, at dyr ikke har moral og selvbevidsthed. Men når en gorilla kan give udtryk for, at den er bange for at dø, så må den have selvbevidsthed.«
»Og når en delfin drukner sig selv i en bar på Pigalle, fordi den ikke længere vil være med til at trække tøjet af damer, så må det siges at være udtryk for moral.«
Det kan vel være udtryk for stress, som ofte udelukker moral, indvender jeg, men Vagn Lundbye holder fast ved sit.
»Hvis dyr ikke har ånd, så kender jeg en del mennesker, der heller ikke har ånd!«
»Delfiner, der begår selvmord, elefanter der sørger over deres døde, og som vender tilbage til gravpladsen flere år efter og mindes den døde, har ånd.«
»I 1984 var jeg på et orangutang-center på Borneo, hvor jeg blev tæt knyttet til en enarmet orangutang ved navn Juliane. Hun græd, da jeg rejste, hun forstod, at jeg skulle rejse.«
»I 1996 faldt en tre-årig dreng ned i en gorilla-grotte i Ilinois. En gorillamor, der selv havde en unge, holdt de andre gorillaer væk fra ham, bar ham hen til det sted, hvor dyrepasseren plejede at komme med mad og blev der, indtil dyrepasseren kom. Ingen sagde til Benty, at hun skulle gøre det, hun gjorde det ud fra sin moral. Moral er at kunne sætte sig ind i, hvordan andre har det.«
– Måske bød hendes moderinstinkt hende beskytte ham. Hun havde jo en unge selv? Det er en intelligent handling, men er den også moralsk?
»Intelligens er moral! Man kan ikke sige, at dyr som sådan har moral, men en bonobo, en orangutang har moral. Og så er den sidste skillelinje mellem dyr og menneskeabe forsvundet,« erklærer Vagn Lundbye.
Han mener det alvorligt, han har selv har udformet et forslag til lov for menneskeaber. Artikel 1 lyder: »Menneskeaber er nærmere beslægtet med mennesker end med andre dyr, og menneskeaber skal således betragtes mere som mennesker end som dyr.«
»Det vil få teologerne til at skrige,« venter han, »men Benty og bonoboerne er ikke dyr. Vi kan ikke længere udelukke menneskeaberne fra menneskeheden, når 98,4 procent af deres dna er det samme som vores. Der er 1,6 procent dna til forskel og en del af det er endda ubetydeligt, overflødiggjort af evolutionen ligesom mandens brystvorter. Vi kommer til at skelne i naturen på en anden måde.«
»Jeg siger ikke, at bonobo-chimpanser er bedre medskabninger en tigre og hjorte, for siger vi det, bliver vi for meget mennesker, så gør vi os til guder.«

FAKTA
Natursyn
*Interviewet med Vagn Lundbye er det femte i en serie om forskellige natursyn. Artikler med professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff, professor i systematisk teologi Niels Henrik Gregersen, forfatter Mads Lidegaard og redaktør Jens Meulengracht-Madsen blev bragt henholdsvis 6., 9. 11. og 16. marts.
Kommende interviews: Miljøminister Hans Christian Schmidt. Redaktør ’DRDerude’ Søren Ryge Petersen. Frugtavler Ritt Bjerregaard. Journalist Kjeld Hansen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu