Læsetid: 4 min.

Muren, Marx og Coca-cola

15 år efter Murens fald og kommunisternes samling i Enhedslisten, rejser en ny mur sig, når partiet i dag holder landsmøde
12. marts 2004

Analyse
Søren Søndergaard som palæstinensisk selvmords-bombemand. Keld Albrechtsen, iført striksweater, som hårdkogt, bevæbnet israelsk grænsevagt.
Umuligt?
Nej. Der venter besøgende på Nørre G. – et gymnasium nord for København – en grim overraskelse, når Enhedslisten i morgen afholder sin happening på årsmødet.
Den israelske sikkerhedsmur er for en kort stund opført på gymnasiet i Brønshøj, hvor tilhørere og deltagere kan blive tvunget til at hælde indholdet af deres plastikposer ud på et bord. Og samtidig blive skoset af utålmodige og pirrelige grænsevagter.
Årsmødet vil markere, at Enhedslisten for længst er blevet meget mere end blot en politisk happening, stiftet efter murens fald i 1989. Støvet fra DDR-murens fald har nu sænket sig og lagt sig på skuldrene af de tidligere kommunister og farvet deres hår gråt.
Næsten udslettet er sporene af SAP, KAP, DKP og VS, der har lagt medlemmer og aktive til Enhedslisten. Det er først, når debatten er overstået og øllene og coca-colaerne kommer på bordet, at de gamle Honecker-skrøner bliver fundet frem.
Årsmødet, der tyvstarter i aften, vil blive afholdt i mindelighed. Trods et liv på kanten af spærregrænsen er der udpræget tilfredshed med den politiske indsats i partiet. Der er med andre ord fred og ingen fare. Eller er der? Bag den israelske sikkerhedsmur i Brønshøj lurer nemlig et program, der vil få det til at risle koldt ned ad ryggen på mange danskere.

Indflydelsen
Som den yderste venstrefløjsbastion i Folketinget er Enhedslistens påvirkning af regeringens politik minimal. Finansloven kan bruges som en målestok. Den vedtagne finanslov for i år levnede stort set ikke plads til Enhedslisten.
En aftale om teatrene i Storkøbenhavn og en aftale om ekstra SU til handicappede. Det er alt, partiet er med til. Både når det gælder de længerevarende aftaler om fængsler, politi, den økonomiske politik og trafik er afstanden fra VK-regeringen til De Rød-Grønne, som Enhedslisten også hedder, alt for stor. Og gud ske tak og lov for det, vil partiets medlemmer tilføje.
Også den forrige finanslov bekræftede dette billede. Her medvirkede partiet til fem af de i alt 19 aftaler indgået som led i finansloven. Dengang dog i lidt vigtigere sager som f.eks. forbrugerbeskyttelse og forskning.
Partiets fire medlemmer af Folketinget, advokaten Line Barfod, den studerende Pernille Rosenkrantz-Theil, og de to garvede politikere Keld Albrechtsen og Søren Søndergaard, er langt mere spørgelystne, ivrige og vedholdende end gennemsnittet af Folketingets øvrige politikere.
Tag for eksempel gruppeformand Line Barfod, der i denne samling – siden oktober sidste år – har stillet 123 spørgsmål til forskellige ministre i sager, der har ligget partiet på sinde. Til sammenligning har gruppeformanden for det andet lille parti, Kristendemokraterne, Mogens Nørgaard Pedersen, kun 20 gange udbedt sig svar.
Efter som at parlamentarisk nyfigenhed ikke nødvendigvis omsætter sig i gennemslagskraft, så kan det også nytte at se på, hvor tit de to gruppeformænd bliver omtalt i aviserne. Det er sket 327 gange for Line Barfod det seneste år – blot 31 for Kristendemokraternes formand i Folketinget. Derfor er Enhedslistens bagland godt tilfredse med arbejdet på Christiansborg. Partimedlemmerne ved, at listens fire mandater er stort set parlamentarisk ligegyldige. Og at pressen derfor ofte går uden om.
Som Enhedslistens mest magtfulde lokalpolitiker, uddannelses- og ungdomsborgmester i København, Per Bregengaard, siger:
»Mange beklager sig over, at vi ikke slår nok igennem. Men ved samtidig, at det egentlig går meget godt i betragtning af, at vi kun har fire mandater og at det politiske centrum ligger langt mod højre.«

Den onde vækst
Bag Brønshøjs sikkerhedsmur skal Enhedslisten denne weekend se på to vigtige sager.
Først EU-politikken, hvor partiets unionsmodstand ved valget i juni skal repræsenteres i Junibevægelsen og den endnu mere skeptiske Folkebevægelsen mod EU. Union skal rulles tilbage, fordi den begrænser folkets demokratiske indflydelse, mener Enhedslisten. Og håber på, at SF’s nye EU-positive linje vil give afkast ved næste valg.
Det er der dog intet i meningsmålingerne, der tyder på. Enhedslisten svinger mellem at være helt ude af Folketinget og oppe på syv mandater. Dog oftest lige på den rigtige side af spærregrænsen.
Andet slagsmål står om den sidste halvdel af partinavnet – De Rød-Grønne. Der hersker en stigende erkendelse af, at partiet vist egentlig kun er rødt for tiden. Efter at den tidligere økologist Bent Hindrup Andersen forlod Folketinget, har det været småt med det grønne fokus. Og det skal der nu rettes op på.
Bagved diskussionen løber spørgsmålet om, hvorvidt at vækst egentlig er en god idé. Vækst skaber forurening, overforbrug, skævhed i verden, så hvorfor ikke sigte mod negativ vækst?
Det er ingen politisk realitet inden for de næste generationer, for det er rene mareridtstanker for hr. og fru Danmark. Det betyder – frit oversat – mindre bil, dyrere bøffer, dyrere kaffe og færre slagtilbud i Bilka. Men Enhedslisten kan ikke beskyldes for populisme. Folketingskandidat Charlotte Walkusch:
»Uanset om det ikke appellerer til mere end to-tre procent af vælgerne, så har vi et ansvar her,« siger hun. Og således vil enigheden brede sig over et relativt udramatisk årsmøde, øllerne og coca-colaerne kan komme på bordet, og de sidste kommunister kan igen finde skrønerne frem.

FAKTA
Enhedslisten
*Partiet er stiftet i 1989 og kom første gang i Folketinget i 1994.
*Partiet har fire pladser i Folketinget. Her modtager medlemmerne – på lige fod med partiets ansatte – en løn, der svarer til en faglært arbejders gennemsnitsløn. Resten går direkte i partikassen.
*Partiet fungerer uden en decideret leder. Gruppeformand er Line Barfod. Den reelle magt ligger i hovedbestyrelsen og den daglige ledelse sker i forretningsudvalget, som EL kalder arbejdsudvalget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her