Læsetid: 4 min.

Når der går sogneråd i militæret

Det handler om NATO’s forventninger, danske arbejdspladser, politiske lokumsaftaler og personlige forhold, når der forhandles forsvarsforlig
10. marts 2004

Baggrund
Inden for de nærmeste dage fremlægger regeringen sit udspil til et nyt forsvarsforlig.
Der lægges op en gennemgående reform hvor det utidssvarende mobiliseringsforsvar erstattes med et såkaldt totalforsvar, der primært er beregnet på internationale opgaver.
Forsvaret står ved en korsvej, men det kan være svært at navigere – selv for trænede sporhunde – i alle de anbefalinger, interesser og henstillinger, der det seneste år og specielt de senere måneder er regnet ned over beslutningstagerne. I hvert fald følte forsvarschef general Helsøe sig nødsaget til at udstyre sine ansatte med mundkurv for at sikre arbejdsro. Men selv om forsvarschefen muligvis fik et par stykker til at afstå fra at blande sig i debatten er der stadig nok at lytte til.
Vicedirektøren for styrkeplanlægning ved NATO’s internationale stab, Frank Boland, har været hård i kritikken af det danske forsvar. Han har talt dunder mod, at den danske værnepligt er skruet sammen på en sådan måde, at kun hver syvende, der modtager forsvarets grunduddannelse melder sig til international tjeneste.
»I Danmark bliver det kun til cirka 1.000 soldater hver gang I betaler uddannelse og løn til 7.000 værnepligtige. Den danske model repræsenterer altså en spildprocent på 85 mod 20 i England og Frankring,« siger Frank Boland.

De er for små
NATO har også langet ud efter de danske forsvarsbudgetter.
»De er for små, og de begrænsede midler bruges forkert,« lyder det fra Bruxelles. I et fortroligt notat fra den danske repræsentation i NATO’s hovedkvarter, som Morgenavisen Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af, fremgår det, at alliancen ikke er særligt interesseret i søværnets ubådsflåde. En stor streg i regningen for forsvarsminister Svend Aage Jensby, der står hårdt på planerne om at bruge næsten fire milliarder kroner på tre nye ubåde.
Men en del af forklaringen på ministerens forkærlighed for ubåde skal måske ikke søges i overvejelser af, hvordan Danmark bidrager bedst til NATO’s samlede styrke, men i forhold til noget så konkret som danske arbejdspladser.
Vedtager Folketinget regeringens udspil om at investere i de nye ubåde skaffes der nemlig hundredvis af arbejdspladser over de næste otte år og betydelige indkomstmuligheder for den danske forsvarsindustri og den trængte væftsindustri. Nøglevirksomheder i den danske del af projektet er Lindøværftet, Terma og Mærsk Data Defence.
Oprindeligt var både Norge, Sverige og Danmark enige om at udvikle Vikingubåden, men siden er Norge hoppet fra, og der går kraftige rygter om, at den svenske rigsdags forsvarsudvalg ikke længere er udelt begejstret for ideen. Men det rører tilsyneladende ikke den danske forsvarsminister.
Det gør til gengæld det faktum, at forsvarsministeriet er blevet erklæret uegnet til på egen hånd at føre forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig. Kompetencen ligger nu i Finans- og statsministeriet.
Internt i regeringen er Jensby presset af statsministerens ufravigelige krav om en fordobling af de internationale styrker og Thor Pedersen nidkære vogten over rigets finanser. Finansministeren vil have forsvaret til at finde de ekstra penge inden for det nuværende budget, men forsvarets slår sig i tøjret. Problemet for forsvaret er nemlig, at det let kan udvikle sig til en de facto besparelse på en milliard. Beløbet vil nemlig blive båndlagt i Finansministeriet og kun udbetalt, hvis de bruges til internationale opgaver. Er der ikke behov for alle pengene til det formål, ryger de lige tilbage i Thors kasse.

Ikke det bedste forhold
Men heller ikke forsvarsministerens forhold til Forsvarskommandoen er det bedste. Flere kilde oplyser over for Information, at stemningen mellem forsvarschefen og forsvarsministeren er dårlig, og at der i perioder under udarbejdelsen af regeringens oplæg ikke har været kontakt mellem parterne. Det har heller ikke hjulpet på forholdet at forsvarets ledelse pludselig anbefalede ikke at investere i Vikingubådene og lukke Flyvestation Ålborg, der ligger i ministerens egen valgkreds.
På Christiansborg ser situationen også speget ud. De Radikale har ikke længere bare en gnist af fortidens militærforskækkelse og socialdemokraterne er ikke længere angste for at træde vælgerne over tæerne og foreslår en jernhård afvikling af både værnepligt og hjemmeværn.
Dansk Folkeparti vil gå langt for at komme med i en så prestigefuldt aftale som et forsvarsforlig, men partiet står stejlt på, at hjemmeværnet skal blive. Meget tyder på, at regeringen og Dansk Folkeparti allerede har lavet en lokumsaftale, der skyder hjemmeværns-problemet et stykke ud i fremtiden. Aftalen skulle efter sigende gå på, at Hjemmeværnets budget skæres fra 700 til 400 millioner, og at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der omkring nytår skal komme med et bud på sammenlægning af forsvaret og hjemmeværnet. Som et figenblad bevares hjemmeværnets selvstændige kommando.
Oberstløjtnant Svend Bergstein, der arbejder på et forskningsprojekt om fremtidens forsvar ved Forsvarsakademiet, mener, at forsvaret uden at kny må acceptere politikernes beslutning: »Det er politikernes opgave at definere ambitionen for forsvaret, så må vi bare håbe, at der ikke går for meget sogneråd i det,« siger han

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her