Læsetid: 5 min.

Når juristerne kommer til magten

Det amerikanske demokrati er ifølge kulturforskeren Helle Porsdam kommet til Danmark. Minoriteter prøver deres sag ved domstolene, juristerne får lov at afgøre politiske sager, vi oplever en retliggørelse af den offentlige debat
23. marts 2004

Demokrati
Vi har set hende på dansk tv: den idealistiske dommer Amy. Hun prøver at bryde den sociale arv med opdragende domme og pædagogiske anvisninger. Amy forandrer samfundet med venstre hånd på hjertet og højre hånd på dommerhammeren. Hun er en politisk aktør i populærkulturen. Det er en amerikansk serie på tv 2, som viser noget, der også er ved at ske i Danmark: Politik bliver til jura.
Den danske kulturforsker ved center for Amerikastudier ved Syddansk Universitet Helle Porsdam har i det seneste nummer af tidsskriftet Politica udlagt konfrontationen mellem Pia Kjærsgaard og Højesteret sidste sommer som eksempel på en overgang fra et parlamentarisk til konstitutionelt demokrati. Som hun siger:
»Det, jeg prøver at vise, er den generelle retliggørelse, den generelle rettighedsbevidsthed rundt omkring i samfundet. Og den måde som flere og flere sager ender for domstolene. Også rent politiske sager. Som for eksempel den gruppe katolikker som tager et rent politisk ærinde og bringer det for domstolene. Der er en ny type sager, som ofte ligesom tørklædesagen har med etniske, religiøse eller kulturelle identiteter at gøre, som bliver afgjort ved domstolene.«
Det kunne ligne starten på en ny epoke, da Højesteret i 1999 underkendte den særlov om Tvind, som var blevet vedtaget i Folketinget:
»Sagen viser, at der nu er en juridisk instans over Folketinget. Mange jurister siger, vi ikke kan slutte fra Tvinddommen til en mere aktivistisk Højesteret. Men dels har vi set noget lignende i resten af Europa. Og dels kan man uafhængigt af Tvindsagen spørge til Højesterets rolle i vores demokrati.«
– Hvordan vil du definere konstitutionalisme?
»Konstitutionalisme er en form for demokrati, hvor Højesteret har sidste ord med hensyn til fortolkning af grundloven. Det er ikke længere parlamentet, der har sidste ord. Deres magt bliver tjekket af Højesteret, som går aktivt ind og tjekker magtmisbrug.«

Majoritetsdominans?
Højesteret har ikke suspenderet love siden Tvinddommen. Højesteret har ikke ageret aktivistisk. Men Helle Porsdam iagttager også retliggørelsen i andre dimensioner:
»Vi ser sager, som har med social velfærd at gøre. Man kan sige, at velfærden er ved at komme på rettigheder, Folk bruger grundloven til at forsvare deres velfærd. Det er paragraf 75, som man kan påberåbe sig, som garanterer retten til arbejde. Man begynder at tage grundloven bogstaveligt som leverandør af konstitutionelle rettigheder man har, og ikke bare som en pæn politisk programerklæring, som Folketinget bør rette sig efter. Der sker en overførsel af magt fra det politiske til det juridiske.«
– Kan man sige noget om, hvem der bliver favoriseret af den konstitutionelle drejning?
»Det konstitutionelle demokrati tilgodeser i højere grad minoriteter og deres rettigheder. Det er derfor, vi får det. Vi er ved at blive et samfund med mange forskellige kulturer. Problemet med et flertalsdemokrati er, at hvis flertallet har ret, hvor går så minoriteterne hen?«
»Det er et system, som mere udpræget end det parlamentariske
system tilgodeser minoriteternes muligheder for at komme til orde over for flertallets magt. På den anden side set, er det også tale om et elitært system, hvor folkets røst ikke længere bliver den sidste. Der er faktisk en instans, som kan tjekke folkets magt; nemlig Højesteret. Når man så har folkeforførere som Le Pen som kan rive massen med sig, kan det være praktisk fornuftigt at have en instans, som siger; nej, hør nu lige her. I det parlamentariske demokrati vil man sige: jamen flertallet har ret. I det konstitutionelle demokrati lægger man vægt på, at der er en instans, som kan tjekke de værste excesser i massehysteri. Flertallet har jo ikke altid ret.«

Den amerikanske baggrund
De fleste har kunnet se det på tv og læse det i aviserne: juristerne får mere magt. Morten Kjærum er blevet en politisk aktør, Thomas Rørdam har været det længe, og både dommere og juraforskere har offentligt anfægtet terrorpakkens legitimitet. Der er ifølge Helle Porsdam tale om en amerikanisering af det danske demokrati:
»Der er for mig at se to helt afgørende felter for amerikansk påvirkning. Den første er historisk. De har efter Anden Verdenskrig påvirket de europæiske retssystemer. Mest i Tyskland, hvor en af dem, der var med til at skrive den tyske grundlov, faktisk sad på Harvard Law School. Amerikanerne sørgede for at få et mere udførligt rettighedsregister ind i den tyske forfatning end det, der er i den amerikanske. Den tyske forfatningsdomstols domme læses med stor bevågenhed af andre jurister i Europa.«
– Hvad er den anden kanal?
»Det er populærkulturen. Det er sådan i USA, at store diskussioner om store ting meget ofte bliver taget i populærkulturen. Det seneste
eksempel er Mel Gibsons The Passion, hvor en hel række ting omkring religion og etnicitet bilver vendt. I Danmark er cirka 80 procent af de film, der vises i fjernsynet og i biografen, amerikanske. Jura og jurister spiller en væsentlig rolle i mange af de film. Det er ofte retssalsdramaer; der får vi et helt andet syn på forholdet mellem staten og borgeren, end vi har herhjemme. Vi får præsenteret de amerikanske argumenter omkring the rule of law. Det bliver fremstillet som fremragende at føre sin sag og kæmpe for sin ret ved domstolene.«
Det parlamentariske demokrati bliver udfoldet som politisk mobilisering. Politikerne definerer en fælles sag eller et fælles projekt. De udkaster visioner for et bedre samfund. Det konstitutionelle demokrati bliver regnet for reaktionært: Man bekræfter det bestående ved hele tiden at bruge grundloven som det sidste ord. Politikere skulle være progressive og juristerne konservative. Helle Porsdam problematiserer denne skematik:
»Det mest konservative element i befolkningen er jo massen. Man ser det igen og igen, og nu med udlændingedebatten her i Danmark. De mest konservative i Danmark; det er jo Hr. og Fru Hansen. Det er ikke de højt uddannede.«
»Den amerikanske jura er kendetegnet ved en græsrodsagtig tendens. Man ser f.eks, i filmen Philadelphia at den sorte advokat kæmper for aids-offeret. Han kæmper de svages sag.«
»Jeg har netop været i kontakt med en amerikansk juraprofessor, som sagde, at de amerikanske retssager mod tobaksindustrien, som vi griner så meget af i Europa, også fungerer som en slags omfordeling. Juraen kan give magt til nye grupper. Den er ikke bare bevarende. Der er et i bedste fald revolutionært potentiale i juraen.«

Serie
Demokrati
*Alle snakker om demokrati, alle er tilhængere af demokrati. Men hvad er demokrati, hvad er forudsætningerne for demokrati. Hvordan kan man evaluere det danske demokrati og kan man eksportere det vestlige demokrati? Information sætter i en ny artikelserie fokus på demokrati

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu