Læsetid: 4 min.

Nede med Uncle Sam

US Army er blevet ghetto. Onkel Sam hænger ud med hjemmedrengene i Brooklyn, mens hip hoppen pumper ud af hans speciallakerede firehjulstrækker
6. marts 2004

New York
Hvis du vil være noget på gaden i New York, så kører du i en enorm, speciallakeret firehjulstrækker med lavprofil-fælge i krom og et stereoanlæg, der kan måles på Richter-skalaen. Den allerbedste stil ville være en Hummer H2 – ghetto-slædernes kronjuvel – fordi den er størst, den ligner en vred kampvogn og Arnold Schwarzenegger har et par stykker af dem. Ren machismo med V8-motor, der gør sig specielt godt i fattige bydele, hvor sådan en bil sender klare signaler om succes og penge.
Derfor er Hummeren og det store stereoanlæg blevet fast reklameinventar for radiostationer, pladeselskaber og enhver anden erhvervsgruppe, der vil sælge deres budskaber til Amerikas urbane unge, specielt etniske minoriteter, og samtidig virke supercool. Ankom i sådan en skude, skru op for musikken og del t-shirts og pandebånd ud – det er marketing, der virker i den indre by.
Og det var præcis sådan, US Armys skriggule Hummer kom til Brooklyn sidste forår.
Bilen var ret nem at kende, for den var den eneste udknaldede ghettoslæde med et amerikansk flag og et højstemt billede af en mand og en kvinde i uniform spraymalet på siden. Den stoppede rundtom i Brooklyns kvarterer, hvor fire soldater i uniform underholdt om den amerikanske hærs fortræffeligheder, altimens de uddelte sportsbeklædning mod, at de unge afleverede deres e-mailadresser.
Bilerne kørte også rundt til uddannelsesinstitutioner og koncerter med sorte musikere, arrangeret af samarbejdspartneren, hip hop-magasinet The Source, der nyder stor troværdighed blandt hip hop-fans.
Ideen er, naturligvis, at US Army dukker op i en stil, som afro-amerikanere og latinoer genkender som deres egen, med et medie, de anser for deres. Hæren ønsker at reflektere det samfund, der omgiver den, og det er baggrunden for den indsats rettet specielt imod unge fra de etniske minoriteter. Siger hæren.

Missionen er foreløbigt lykkedes. Rekrutteringskampagnen Taking It to the Streets var så stor en succes, at hæren sidste år, for fjerde år i træk, nåede sin kvote på 100.000 før tid. I år er budgettet som sidste års, ca. 2,7 milliarder dollar, målet er 93.000 rekrutter.
Men selv om kampagnen var en succes, er det ikke sikkert, at onkel Sam er lige så velkommen i år, hvor et endnu større fremstød er planlagt.
Rosa Clemente, der er aktiv i Brooklyns hip hop-miljø, siger, at hun vil have kampagnen stoppet. Hun og andre brooklynitter anklager hæren for at stjæle deres kulturs signaler og bruge dem til at lokke unge sorte og latinoer, der i forvejen må døje med at have færre valgmuligheder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet end unge hvide amerikanere.
»Min ven og jeg var på vej i Prospect Park, da vi hører meget høj musik fra en Hummer med et ’the Source’-logo malet på – og ved siden af det et logo fra US Army Recruiting. Jeg tænkte, det kan da ikke passe, så jeg går hen til fyren bag rattet. Han siger, ’det er den nye stil, vi prøver på at rekruttere folk fra kvarteret’. Jeg sagde: så du rekrutterer ungerne til at gå ud at dræbe folk, der ser ud ligesom os selv? Han sagde, at folk havde brug for job, men da var folk begyndt at stimle sammen om os, så han og soldaterne kørte,« fortæller hun i avisen Village Voice i denne uge.
Den nye stil er altså, efter kritikernes opfattelse, at sælge en livsbeslutning, som man sælger et par sko eller en plade.
De mener, at det amerikanske forsvar med lige så stor rimelighed kan indlede en kampagne for at rekruttere finansielt velstillede, veluddannede unge, der har masser af valgmuligheder på jobmarkedet.
For minoriteterne er allerede velrepræsenteret i hæren, specielt i skudlinjen.
Den første amerikanske soldat, der blev dræbt i Irak, var Jose Gutierrez, en forældreløs, ung mand fra Guatemala, der ikke engang var amerikansk statsborger. 37.000 borgere fra andre lande, hovedparten fra Latinamerika, er p.t. soldater i USA’s militær.
Amerikanske latinoer udgør 9,5 procent af militæret og 13,5 procent af befolkningen – men hele 17,7 procent er i aktiv tjeneste. Afro-amerikanere udgør 21 procent af USA’s militær, 29 procent af hærens enheder og 12 procent af befolkningen.
Hærens rekrutteringskampagne har også vakt forargelse blandt storbyens minoriteter, fordi indsatsen koster 13.000 dollar per hvervet rekrut, det samme som det koster at uddanne et barn et år i New Yorks folkeskoler.
Charles Barron, en Brooklyn-politiker, der er kendt for sine markante synspunkter med hensyn til sorte og latinoer i militæret, sagde forleden: »Jeg gider ikke høre mere om statistik og skæve fordelinger. Hovedårsagen til at folk fra minoriteterne går ind i militæret er for at slippe ud af fattigdom. Hvis en eneste af dem, der har meldt sig for at få penge til en højere uddannelse, dør ved fronten, så er det meningsløst.«q

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu