Festivalfryns
Så ser det endelig ud til at gå op i en højere enhed for Roskilde Festival. Eller for at blive i den rette jargon, så lader det langt om længe til at gå ned i år. Efter mangt et skuffende hiphop-program og senest en bitter aflysning i sidste øjeblik fra newyorker-rapperen Nas i 2003, så kommer tidens måske hotteste urbannavn til Danmark primo juli og giver koncert.
Forhåbentlig bliver det på Orange Scene, for det er det eneste sted, som er stort nok til N.E.R.D.
Hvem er så det, spørger læseren måske. Jo, det er skam bare de seneste fire års største hitmagere i forklædning som et band.
Overhovedet. To-tredjedele af N.E.R.D bliver udgjort af producerduoen The Neptunes, og ud over at have lavet syv af numrene på Justin Timberlakes fænomenale debutalbum står de bag kontinentale schlager-plager for blandt andre Britney Spears, Blackstreet, Jay-Z, Kelis, NSync, Clipse, Busta Rhymes, Janet Jackson, Snoop Dogg, Nelly, No Doubt, Mary J. Blige, P. Diddy, Garbage, Counting Crows og Usher. Blandt andre, altså, og som en logisk konsekvens kan man efterhånden dårligt tænde for MTV uden enten at høre eller se de to Virginia-drenge, afroamerikanske Pharrel Williams eller asiatisk-amerikanske Chad Hugo.
Faktisk lurer overeksponeringen lige rundt om hjørnet, men det er en lidt anden historie.
Producerparret fronter
Et tørt og nøgent lydbillede agerer som regel sonisk visitkort for producerne, der fik deres afgørende gennembrud bag mikserpulten, da de i 2000 designede sangerinden Kelis debut og gav hende signatursangen »I Hate You So Much Right Now«. Siden har det været én vej frem for parret opad hitlisterne. Anerkendelserne skorter det heller ikke på. I sidste måned blev det til en amerikansk grammy som det forgangne års bedste producere.
Men The Neptunes mestrer også det med selv at tage fronten. Som bandet N.E.R.D (abbreviation af Noone Ever Really Dies) er duoen sammen med det tredje hjul, rapperen Shay, til marts aktuelle med deres andet regulære album, Fly Or Die.
Det første, betitlet In Search of..., ændrede radikalt opfattelsen af Hugo og Williams som et traditionelt producerteam.
I N.E.R.D gør sidstnævnte sig eksempelvis som falsetcroonende Prince-imitator, og måske netop fordi Pharrel rent teknisk stinker, så falder han perfekt ind i det skramlede genremix af nu-soul, rockede akkordklodser, rap og funk og teksterne om det frække og utilstrækkelige liv.
I øjeblikket er N.E.R.D aktuelle med appetizersinglen »She Wants To Move«, som samler op, hvor bandets »Lapdance«, »Rock Star« og ikke mindst »Provider« slap første gang.
Hvis Chad Hugo og Pharrel Williams ender med at dukke op i festivalsmatten til sommer, så har Roskildes programudvalg utvivlsomt gjort et scoop, der reducerer sidste års kapring af Metallica til en patetisk parentes. N.E.R.D er nemlig det, de unge virkelig vil have fra USA og den slags har festivalen haft svært ved at honorere de senere år.
Lovende program
Hvem ved, måske er der ligefrem mere af samme uskufflede skuffe i vente. Indtil videre ligger kun en fjerdedel af det samlede program parat, og det ser i hvert fald alsidigt ud:
David Bowie kommer. Det samme gør de gendannede Bostonpunkere, The Pixies, og genopstandne Carlos Santana.
Blandt de mere obskurre navne kan man glæde sig til den fremragende hiphopgruppe Blackalicious og MCen Lyrics Born, der begge hører til inderkredsen i DJ Shadows Quannum-kollektiv. Svenske The Hives repræsenterer garagerocken, mens amerikanske Korn demonstrerer, at nu-metal blev til med væsentlig mere fantasi og hjerte, end Limp Bizkit og Sum 41 efterfølgende har reduceret nytænkningen til. Housefolket kan godt kridte danseskoene og fylde vandflasken, når englænderne Basement Jaxx skruer op for den beskidte bas, og alle burde opleve teenageren Dizzee Rascal, som giver prøver på sin grime en videreudvikling af UK garage-genren der gav ham Mercury-prisen sidste efterår.
Keep it coming!
