Nørderne er ikke tørre nok

Nye cd’er
Hvis Chad Hugo og Pharrel Williams bare koncentrerede sig om at score kassen, så ville de næppe have udgivet N*E*R*D’s andet album, Fly Or Die. Som producerduoen The Neptunes har de to gamle skolekammerater sandsynligvis spundet mere guld end nogen anden aktør på den amerikanske R&B- og hiphop-scene de seneste fire år. De har leveret unævneligt mange hits for så forskellige folk som Britney Spears og Justin Timberlake, Jay-Z, at denne artikel skulle have fyldt hele siden for at få dem alle med.
Undervejs har makkerparrets dårligste forretning uden sammenligning været N*E*R*D’s debut, In Search 0f..., der oprindelig nåede til Europa i 2001. Førstesinglen »Lapdance« blev dog ikke det forventede hit, og så trak The Neptunes og pladeselskabet Virgin hele den maskin-instrumenterede herlighed tilbage og genindspillede i stedet pladen med garagebandet Spymob. Først herefter blev In Search of ..., i 2002, relanceret globalt.
Denne gang fik N*E*R*D bedre fat i publikum uden dog at blive den helt store sællert. Og undervejs gik en del af Neptunes-charmen også tabt. Alligevel var numre som »Provider«, »Rock Star« og »Lapdance« ultracool udladninger, der med knusende riffs og nøgen aggression tilførte funken noget punket street cred.

For få implosioner
Nu forsøger Chad Hugo og Pharrel Williams sig så for anden gang med deres rock-grille. De har heldigvis droppet Spymob som anonymt backingband på indspilningen. Desværre betyder det ikke, at det igen er maskinparken, som hersker i N*E*R*D (som er en forkortelse af ’No-one Ever Really Dies’). Det er i stedet d’homeboys selv, der har – henholdsvis – slynget guitarremmen om skulderen og sat sig bag trommerne.
Umiddelbart gør de det ganske fermt, men denne signatur ville nu alligevel hellere have hørt sange som »Breakout«, »Chariot of Fire« og »She Wants to Move« iklædt The Neptunes’ sædvanlige signatur. Tørre beats på et minimalt lydkort, hvor produktionerne på det nærmeste imploderer.
Manglerne til trods står flere af Fly Or Dies skæringer dog uimodståelig stærkt, og derfor kan man ikke karakterisere albummet som mislykket. Den storswingende »Thrasher« om bøllen, der altid skal ødelægge omgivelsernes dag, og den forgudende førstesingle »She Wants to Move«, der opfordrer en overbeskyttende kæreste til at slippe tøjlerne og skride, er dejligt uslebne perler.
De to temaer peger i øvrigt i retning af, at N*E*R*D’s frontfigur og vokalist – den falsetglade Pharrel Williams – sigter lige lovlig meget efter et teenagepublikum med sin lyrik. Men den lidt ensidige teenagedyrkelse kan selvfølgelig være The Neptunes’ slet skjult forsøg på overhovedet at finde et fokus som rockmusikere. I hvert fald har de ikke tidligere lydt så usikre på sig selv.
Om de har fundet ind til kernen af deres rockindentitet og kan forvandle sig til andet end ordinære livemusikere på årets Roskilde Festival, hvortil N*E*R*D for et par uger siden meldte deres ankomst, skal derfor blive ekstra spændende.

Snublende drum’n’bass
Ganske apropos hører The Neptunes til i Squarepushers celebre fanskare, som også tæller Radioheads Thom Yorke og ligesindede Aphex Twin. Den britiske electronicakunstner, der også svarer det borgerlige navn Tom Jenkinson, var allerede på sidste sommers Roskilde Festival-program som en del af musikmagasinet The Wire’s eksklusive set-up.
Her var han udvalgt som et af de store fyrtårne på den eksperimenterende punk- og electronicascene. Squarepusher gjorde ikke anerkendelsen til skamme, men bød på en koncert, der blev hakket i stumper og stykker af hans mange abrupte samplinger og klodsede breakbeats. Helt intentionelt og faktisk også ganske elegant på sin egen finurlige facon.
Med sit nyeste album – det niende siden 1996 – dæmper Tom Jenkinson sig en anelse. Men det gør ikke hans mangefacetterede udtryk mindre frustrerende og mere forløsende at lytte til. Selvfølgelig fascinerer det fortsat, når han lykkes med at skubbe den britiske drum’n’bass-genre ud over kanten, og dens kviktsteppende fødder snubler over hinanden.
Men de meditative og vel nærmest jazzede indgreb i pladens anatomi, får ikke rytmikken på benene igen. Tværtimod sender de lytteren tilbage til start, og den slags julelege bliver bare for krævende og opslidende i længden.

*N*E*R*D: Fly Or Die (Virgin) Producer: The Neptunes
*www.n-e-r-d.com

*Squarepusher: Ultravisitor (Warp Records/VME)
*www.warprecords.com