Læsetid: 1 min.

Ny film

5. marts 2004


Gothika
*Stemning er der masser af i Gothika, den franske filminstruktør Matthieu Kassovitz’ første amerikanske film. Desværre har den ikke så meget andet at byde på. Halle Berry spiller psykiateren Miranda Grey, der arbejder på et stort, uhyggeligt skrummel af et sindssygehospital, som muligvis er hjemsøgt.
Penelope Cruz spiller Chloe, en patient, der har slået sin stedfar ihjel og nu påstår, at hun hver nat får besøg af en ånd, som tæver og voldtager hende. Miranda tror ikke på den dybt forstyrrede Chloe, og det er først, da hun vågner op i en celle anklaget for mordet på sin mand, hospitalets chefpsykiater, og ikke kan huske, hvad der er sket, at hun begynder at tage Chloes forklaringer alvorligt. Men nu tror ingen på Miranda, selv om hendes kollega, Pete Graham (Robert Downey jr.), der er forelsket i hende, gerne vil hjælpe. Måske lyder det spændende – og kunne måske også være blevet det med en anden manuskriptforfatter – men plottet i Gothika er noget værre vrøvl, og mod den slags kæmper selv de gode skuespillere og en heftig, indimellem hårrejsende billedside forgæves.
Man kunne få den mistanke, at Kassovitz har lavet filmen som bevis på, at han kan håndtere et stort produktionsapparat af den slags, som Hollywood er leveringsdygtig i. I sit hjemland har instruktøren tidligere lavet den intense Hadet og De blodrøde floder, en anden stort anlagt, stemningsfuld thriller, der også led under en lidet overbevisende historie. Kassovitz er dygtig, og er han i besiddelse af det rigtige materiale, gerne skrevet af ham selv, kan han lave gode film. Det var bare ikke tilfældet her.CMC

Gothika. Instruktion: Matthieu Kassovitz. Manuskript: Sebastian Gutierrez. Amerikansk (Palads og CinemaxX i København og en række biografer i provinsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu