Læsetid: 4 min.

Den ny oplysnings-tid

De moderne naturvidenskaber er i krise – men dialog som ved ugens konfrontation i Genova kan vise en åbning
27. marts 2004

Analyse
Den 3. august 1492 stod Geno-vas bysbarn Christoforo Colombo ud i det stolte skib Santa Maria for at finde smutvejen til Indien. Efter mange år i Lissabon hos broderen Bartolomé, der var en dygtig korttegner, kendte Christoforo udmærket til de store farer, som mentes at husere i verdenskortenes grå zoner. Men hverken uhyrer eller klodens kant kunne kvæle hans opdagertrang, og da først den spanske dronning Isabella den Katolske havde bevilget midlerne, drog Christoforo afsted uden bæven for at løfte vores viden om den ny verden.
Det var dengang videnskaben handlede om geografi, stjerner og den fysiske verden. I dag er videnskaben ved at indsnævre noget helt anderledes diffust – livets natur.
Ligesom på Columbus’ tid lurer monstrene i gråzonerne af de seneste års store bioteknologiske landvindinger. Hvordan skal vi tolke, at vi biologisk ikke adskiller os i væsentlig grad fra andre levende organismer: Livets bog er ikke blot skrevet med samme alfabet og grammatik, den er skrevet i samme dialekt.
Vi har blot dobbelt så mange gener som en simpel rundorm bestående af færre celler end en typisk hudafskrabning, halvdelen af vores højt værdsatte arvemateriale deler vi med en banan mens vi har 99 pct til fælles med chimpansen. 95 pct af klodens biodiversitet flakser ikke rundt blandt regnskovenes papegøjer, pandaer og pumaer, men gemmer sig i mikrobernes usynlige verden.

Den inderste sjæl
Illusionen om at være noget helt særligt i universet rystes for hver ny opdagelse. De moderne biovidenskaber pirker ved selve essensen af, hvad det vil sige at være menneske og stikker til vores inderste sjæl med det kætteriske budskab om, at vi står på kanten af en ny oplysningstid.
Det er de færreste, der ikke forundres, forbløffes, forvirres og mærker en dyb trang efter svar. Hvad betyder al den ny viden for mig, hvad skal jeg gøre, mene, tænke, hvordan ser samfundet ud i morgen, og hvad er der ved at ske med min kultur. Det giver naturvidenskaben ikke svar på.
Det var derfor ikke et tilfælde, at et glædesbrøl kunne løbe henover de fornemme marmorgulve i Ge-nova’s Palazzo Ducale mandag morgen og to ældre herrer falde i hinandens arme ivrigt udvekslende hilsner.
Ikke hver dag ser man så spontan glæde fra de normalt alvorlige og hvidkitlede Nobelprisvindende hjernebundter, men gammelt venskab ruster ikke og EU commisaire Philippe Busquin havde samlet en stor del af Europas allermest distingverede videnskabsfolk, filsoffer, forfattere, humanister, teologer og sociologer for i bedste renæssanceånd at diskutere biologien og dens indflydelse under den højtravende titel »Modern biology and visions of humanity«.
Snart bølgede diskussionen via simultantolkene på fire sprog i de smukke omgivelser. Embryoge-netikeren Lewis Wolpert var kommet for at være slem og gik hurtigt i clinch med alle, der bekymrede sig om de såkaldt frygtelige perspektiver ved kloning, genmodificerede afgrøder og stamcelleterapi og spurgte, om nogen kunne fortælle ham et eneste nyt moralsk spørgsmål, kloning rejste. Det var der ikke, og Wolpert erklærede med Mark Twains ord den type diskussioner for Moral Masturbation.

Alternativ viden
Så stod reduktionismen for skud. Den reducerende metode er kernen i videnskabens bestræbelser på at forstå de komplekse sammenhænge, men med sin metode kan man nok forstå i mindste detalje, hvordan et teater fungerer eller et billede er malet, men pointen ved Shakespeare går man glip af.
En åbning for andre ‘alternative’ former for viden. Den ideologiske reduktionisme som når et gen udråbes til ‘bøssegen’ så man til gengæld helst afskaffet.
Troen på fremskridtet var også et tema. Det er for mange et stort spørgsmål, om man kan blive ved med at tale om, at samfundet stræber efter at opnå det bedste for alle.
De biomedicinske videnskaber er i stedet ved at indfri individets drøm om et bedre liv, hvilket truer med at vælte den europæiske humanisme.
Endelig kom naturligvis formidlingen af videnskaben op. De fremmødte måtte erkende, at forskere er alt for dårlig til at møde offentligheden. Et er, at den journalistiske formidling og science fictionen ofte skævvrider billedet af videnskaben, men forskerne selv er for tavse.
Det, der skal til, er fortællinger og ikke belæringer, det er konfrontationer med manden på gaden så almindelige borgere oplever det 21. århundredes hvidkitlede ‘hekse’ som mennesker af kød og blod og det er en selverkendelse af at forskere selv er lægmænd på alle andre områder end deres eget.
Mødet havde en underliggende tone. Det imponerende fremmøde af notabiliteter som nobelprisvinderen Christiane Nüsslein-Volhard, p-pillens fader Carl Djerassi, tidligere UNESCO generaldirektør Federico Mayor og litteraten Christopher Bigsby for bare at nævne nogle få, dækkede over en dyb bekymring. En bekymring over den generelle europæiske skepsis mod bioteknologien og de unges flugt fra de tekniske videnskaber, der truer med at udsætte de lovede økonomiske opsving og, hvad værre er, overlade fremtiden og initiativet til den gryende økonomi og teknologibegejstring i Kina.
Den moderne biologi er klemt mellem tre parter: Dem der taler for bioteknologiens mange muligheder for nye og bedre produkter, dem der føler deres selvopfattelse truet af bioteknologien, og endelig dem der ser videnskaben som en forlængelse af tidligere tiders kolonistyre og undertrykkelse af ‘primitive’ kulturer.
I lyset af især det sidste må man nok erkende, at mødet kun var en begyndelse. I den virkelige verden bliver den ‘rene’ akademiske tilgang ikke til mere end snak. Hvis skibet skal nå til frem til ukendt land er det nødvendigt med dialog ikke blot på tværs af de forskellige akademiske grene, men også med befolkningen, de politiske organisationer og naturligvis med de store spillere i industrien.

*Rasmus Kragh Jakobsen er journalist og biokemiker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu