Læsetid: 2 min.

Alle parter opruster i Gaza

En unilateral tilbagetrækning lurer, så Israel og de militante er ved at indtage deres positioner
8. marts 2004

Analyse
TEL AVIV – De store israelske militærmanøvrer i flere flygtningelejre på Gazastriben i weekenden kan betragtes som en optakt til Ariel Sharons bebudede unilaterale tilbagetrækning fra området. Allerede i slutningen af 2003, da ministerpræsidenten første gang introducerede rømning af 17 af Gazastribens bosættelser som en politisk mulighed skete der en mærkbar stigning i voldsniveauet, og nu har dette nået et niveau, der ifølge mange iagttagere viser at begge parter tager tanken om israelsk tilbagetrækning dødsens alvorlig.
I en pressemeddelelse fra den israelske hær hedder det at formålet med operationerne, som primært koncentrerede sig om El Bureij flygtningelejren, var at forhindre yderligere terrorangreb mod israelske mål.
Denne forklaring rummer i al sin enkelthed Sharon-regeringens forståelse af den aktuelle situation, hvor en beslutning om at rømme Gazastriben synes at være den foretrukne udvikling. Men inden dette kan ske, ser man det som nødvendigt at rydde op i det »terrornetværk«, der ellers vil kunne fortsætte sine aktiviteter efter at israelerne har forladt området.
Denne proces vil efter alt at dømme fortsætte fremover mens de øvrige elementer i tilbagetrækningen falder på plads. Først og fremmest er her tale om rømningen af samtlige Gazastribens 21 bosættelser. Det kan tidligst finde sted om et halvt til et helt år, og mens denne forberedes forhandler Sharon-regeringen til to sider.
Man forhandler med USA, der som betingelse for at gå med på Sharons unilaterale skridt kræver en tilsvarende tilbagetrækning fra dele af Vestbredden. Dennes omfang er man ikke nået til enighed om. Derudover forhandler man med Egypten, der har givet flere halve tilsagn om at ville gøre deres til at standse den palæstinensiske våbensmugling fra egyptisk territorium til Gazastriben, men kun på betingelse af at Israel lever op til de amerikanske krav og lidt til.

Ligner Libanon
Hele denne udvikling er naturligvis blevet bemærket af de væbnede palæstinensiske grupper, hvis reaktion kan læses i to forskellige retninger.
Dels har de udvidet den interne kamp for positionere sig til det magttomrum, som vil opstå ved en israelsk tilbagetrækning. I Gazastriben, hvor selvstyrets institutioner længe har været mere intakte end på Vestbredden, er der tydeligvis ikke meget tilbage efter lang tids israelsk offensiv mod området, og dette har skærpet den interne palæstinensiske magtstrid.
Dette så man efter lørdagens forfejlede, angreb på den israelske Erez-kontrolpost, hvor både Hamas, Islamisk Jihad og Fatah tog ansvaret, selv om alle seks dræbte var palæstinensere og ingen israeler led skade – alle vil gerne vise initiativ og alle vil gerne tage deres del af æren for at have smidt israelerne på porten. Hermed er situationen kommet til at ligne Sydlibanon, hvor Hizbollah gjorde sig store anstrengelser for at kunne vise at de havde fået israelerne til at forlade landet i juni 2000.
Men en ligeså vigtig udlægning af billedet er, at de palæstinensiske grupper forsøger at forhindre, at en israelsk tilbagetrækning bliver unilateral. Bliver det tilfældet vil Ariel Sharon have opnået den fordel, at han kan høste nyttige points i verdensopinionen og bruge den medfølgende politiske medvind til at fastfryse videre udvikling og gøre det kontroversielle sikkerhedshegn på Vestbredden til en permanent grænse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu