Udstilling
ROM Fra Perugia stammer de berømte chokolader, der hedder Baci, italiensk for kys med hvert kys følger en lille seddel, der rummer en spådom. At Perugia har skabt et ry på chokolader viser sig desuden ved, at der her hvert år Italiens afholdes største chokoladefestival. Sidste år sikrede byen sig en anden slags omtale, da dens fodboldklub satte Saadi Gadaffi, søn af den libyske diktator, på sit førstehold.
Men længe før nogle af disse ting satte Perugia på landkortet, blev den midtitalienske provinsby hyldet for sin største søn, der blot kendes Il Perugino perugianeren (hans rigtige navn var Pietro Vannucci).
Il Perugino er den mest hædrede kunstner, der nogensinde er kommet fra Umbrien, den bjergrige region sydøst for Toscana. Han var manden, der i kraft af sin revolutionerende kombination af Piero della Francescas stil og de flamske maleres dybe farver skabte den nye renæssance-stil med dens senere
kulminationer i Raphael (som havde været hans elev) og Michelangelo.
Imidlertid blev Peruginos umiddelbare efterfølgere så navnkundige, at hans egne værker hurtigt gik af mode. Endda måtte han lide den tort, at de freskoer, han malede i det Sixtinske Kapel, blev fjernet for at gøre plads til Michelangelos Den Yderste Dom.
Den bedste maler i Italien
Nu har hans fødeby sat sig for at gøre skaden god igen med seks samhørende udstillinger, som indeholder over 150 af hans værker.
»Udstillingen er fuld af overraskelser, selv for trofaste fans af
Renæssancemesteren«, fortæller Victoria Garibaldi, ledende kurator på udstillingen.
»Vi vil gerne have folk til at forstå storheden ved denne kunstner ved at vise hans værker i sammenhæng med det Umbrien, som inspirerede ham«.
Udstillingerne samler adskillige malerier, som normalt er spredt over hele verden på museer som Louvre og New Yorks Metropolitan Museum of Art. Et af de mest forbløffende værker er en kæmpemæssig billedfortælling, som skildrer Kristi liv i 30 dele, og som oprindelig var beregnet som altertavle. De forskellige dele blev siden skilt og har måttet lånes fra museer fra hele verden. For første gang i århundreder i de igen sat sammen i næsten deres oprindelige helhed i Perugia.
Perugino var kendt i sin storhedstid som kort og godt den bedste maler i Italien, og erklæret guddommelig af Raphaels far. Han blev født i en lille umbrisk by kaldet Città della Pieve i 1445. Han flyttede til Firenze som ung mand for at lære sit fag i Verrocchios atelier, et af de mest berømte atelierer på den tid, hvor han studerede sammen med Botticelli og Leonardo da Vinci.
Sat i skyggen
Peruginos store gennembrud kom, da han blev tilkaldt for at arbejde på det Sixtinske Kapel. I 1489 malede han her sit mesterværk, Overrækkelsen af nøglerne til St. Peter, i hvilket hans brug af arkitektur og perspektiv bliver betragtet som revolutionerende. Denne fresko har overlevet.
Overhalet af sine strålende yngre kolleger rejste Perugino tilbage til Perugia, hvor han fortsatte med at male utrætteligt i sin faste stil. Han har uden tvivl følt sig krænket over de yngre maleres prangende succes han forsøgte at sagsøge Michelangelo for at have kaldt ham »en kunstnerisk klodrian« men i Umbrien forblev hans berømthed uanfægtet.
Han døde af pest i 1523, men malede næsten til det sidste. På hans dødsleje nægtede den guddommelige Perugino, som havde viet sit liv til detaljerede skildringer af religiøse emner, at modtage den sidste nadver, da han var nysgerrig efter, hvad der ville ske med hans sjæl
efter døden.
(c) The Independent og Information
*Oversat af Anne Brunstrøm
