Læsetid: 4 min.

Rabinere til kamp for palæstinensiske rettigheder

Rabbis for Human Rights forsøger at tale til deres jødiske medborgere om menneskerettigheder, som de er beskrevet i de religiøse skrifter
12. marts 2004

»Lykkelig er den, der våger over ret og altid øver retfærdighed.« (Ps. 106:3)
Bibelcitatet står skrevet under et billede af en beskidt dukke med lyst, strittende hår, som sidder på resterne af en mur, der engang var del af et palæstinensisk hus. Billede og citat udgør forsiden på den brochure, som den israelske vicedirektør for organisationen Rabbis for Human Rights, Yaacov Rosenberg, pakker ud af en stor pakke medbragt fra Israel til Danmark, hvor han i går var på besøg.
»Det unikke ved vores organisation er, at vi bruger et religiøst sprog til at tale om menneskerettigheder,« fortæller han og rækker et eksemplar frem.
Ud over sproget synes der dog ikke umiddelbart at være særlig stor forskel på RHR og de traditionelle menneskerettighedsorgansaitioner i Israel og de besatte områder som f.eks. B’tselem og Amnesty International.
Som disse NGO’er kæmper RHR også mod opførelsen af den omdiskuterede sikkerhedsmur på palæstinensisk land. De tilbyder sig som menneskelige skjolde, så palæstinenserne kan høste deres oliven i fred for voldelige bosættere. De stiller sig foran bulldozere, når disse bliver kørt i stilling for at ødelægge et palæstinensisk hus. Og de kæmper for at minoriteter som beduiner og israelske arabere får lige rettigheder som den jødiske befolkning.
Så hvorfor danne sin egen lille NGO – RHR har omkring 90 medlemmer – i stedet for at være aktiv inden for de større og mere kendte NGO’er?
»Vi henvender os primært til det jødiske folk i Israel, så vi forsøger at vise, at der eksisterer en jødisk stemme, som taler om menneskerettigheder,« siger Rosenberg, der dog ikke mener, at indholdet i FN’s Menneskerettighedsdeklaration varierer meget fra de rettigheder, der kan læses ud af Torah’en.
»For eksempel står der klart, at man altid skal tage sig af de svage mennesker i samfundet, hvad enten vedkommende er jøde eller ej. Der er også klare regler for krigsførelse. For eksempel står der, at når man indtager en by, så må man ikke fælde træerne omkring den,« siger Rosenberg og fortæller, at en af RHR’s største succeser var da den fik et af de mere ekstreme rabbiner-råd til at udstede en erklæring om, at det ifølge jødisk lov er forbudt at fælde træer ejet af palæstinensere for at gøre plads til bosættelser.
– Hvordan kan det være, at andre rabbinere i Israel kan komme frem til en helt anden fortolkning af de jødiske kilder på menneskerettighedsområdet?
»Jeg ved ikke, om de når frem til en anden fortolkning. Der vil altid være nogen, der tager sproget som gidsel. Hvis man er ekstremist kan man altid fremhæve noget og kalde det for sandheden og udelade andre stemmer. For nogle rabbinere er tanken om et jødisk hjemland for det jødiske folk altoverskyggende. Nogle meget ekstremistiske rabbinere mener, at kun jøder bør have ret til at bo i Israel. De tager de ud af kilderne, som de kan bruge.«
– Hvad mener I hos RHR?
»Ud fra en religiøst synspunkt er svaret meget enkelt. Jøderne fik lovning på landet. Der er nogle bibelske grænser, men vi må også huske på, at der bor andre mennesker i området, der har rettigheder, og som har boet der i mange generationer. Vi kan på ingen måde uddrive dem – det er forbudt ifølge Torah’en, som klart siger, at hvis man bor iblandt folk, der ikke er jøder, skal man behandle disse folk som ligeværdige,« siger Yaacov Rosenberg, hvis organisation bl.a. var involveret i en sag ved den israelske højesteret, der indskrænkede hærens spillerum for at begå menneskerettighedskrænkelser under dække af, at det skete af sikkerhedshensyn.
– Er det aldrig i orden at krænke en rettighed for at forhindre at en forbrydelse finder sted?
»Det er et meget svært spørgsmål, men det mener jeg ikke. Men nogle gange sker der et sammenstød mellem flere rettigheder. Israel har ret til at forsvare sine borgere, men palæstinenserne har ret til at kunne komme i skole, på hospitalet, ud til deres marker osv. I forhold til sikkerhedsmuren ville der ikke være et problem, hvis muren blev bygget på Den Grønne Linje. Israel har skabt denne konflikt mellem rettigheder.«
– Den seneste meningsmåling viser, at omkring to tredjedele af den israelske befolkning støtter at muren bygges ud fra sikkerhedshensyn frem for på Den Grønne Linje. Føler I, at I når ud til befolkningen?
»Den israelske regering forfølger en politik, hvor den bliver ved med at sige til folk, at vi er ofrene. Alle hader os. Alle der kritiserer Israel er antisemitter. Vi forsøger at fortælle folk, at nej, vi er ikke ofre længere. Vi har et hjemland. Men folk er bange, og hvis man er bange, tror man på hvad som helst, regeringen fortæller en,« siger Rosenberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her