Læsetid: 4 min.

Retten til at vælge

Der blev både taget afstand fra ETA og rettet angreb mod den spanske regering på weekendens baskerlandskonference i København
29. marts 2004

Om Baskerlandet bliver selvstændigt eller ej, er egentlig ikke så vigtigt. Bevares, Pernando Barrena ønsker det af hele sit hjerte, men i øjeblikket er det slet ikke det, kampen handler om. Den handler om selvbestemmelse. Om at få lov til selv at være herre over, hvorvidt Baskerlandet skal være en region i Spanien med udstrakt selvstyre eller en uafhængig stat i Europa.
Pernando Barrena var parlamentsmedlem for partiet Batasuna indtil maj 2003. Sidste år blev partiet dømt illegalt af den spanske højesteret for at samarbejde med ETA. Nu er han i København for at tale den baskiske sag.
»Vi vil have lov til at eksistere og lov til selv at bestemme. Det er det eneste,« siger Pernando Barrena.
»ETA’s attentater hjælper ikke på situationen, det er helt sikkert. Hjørnestenen til en løsning af problemet ligger i retten til selvbestemmelse.«
En ret, der ifølge Pernando Barrena er begrundet i regionens fælles historie og kultur.
I teorien ser han heller ikke noget problem i, at befolkningen på en dansk ø får lov til selv at bestemme, hvis de ikke længere bryder sig om at være en del af det danske kongerige.
»Man kan sagtens ændre en stat til en ny,« siger Pernando Barrena og henviser til Tjekkoslovakiets opløsning.

Tortur med plastikposer
Sammenligningen holder ikke helt, det ved han godt, men budskabet er klart: Lad baskerne selv bestemme. Det var der bred enighed om i det panel, som Internationalt Forums Baskerlandsgruppe havde samlet i Indre Bys Medborgerhus i lørdags. Konferencen foregik på spansk og blev simultantolket for de danske tilhørere. Blandt paneldeltagerne var Jose Mari Pastor fra den nu forbudte baskisksprogede avis Egunkaria. Han fortæller en dramatisk historie om lukningen af avisen og anholdelsen af redaktørerne.
»De blev isolationsfængslet og udsat for tortur. Gik tre dage uden at sove og fik plastikposer over hovedet, så de troede, de blev kvalt. Altsammen for at få dem til at bryde den tavshedspligt, de ellers har som journalister,« siger Jose Mari Pastor, der sammenligner forholdene i Spanien med Augusto Pinochets Chile.
»En af redaktørerne blev løsladt og fortalte sin historie. Men i stedet for at iværksætte en undersøgelse sagde indenrigsministeren, at redaktøren var en løgner, for i Spanien eksisterer tortur ikke.«
Der blev i det hele taget skudt med skarpe spredehagl mod den spanske regering på konferencen. Anklagerne fik lov til at hænge uanfægtede i luften, for modstanderen var ikke inviteret. Konfrontationen udeblev, hvilket var ærgeligt, eftersom budskaberne fra panelet var opsigtsvækkende.
Især påstanden om kriminaliseringen: At den spanske regering og i særdeleshed undersøgelsesdommer Baltasar Garzón i de seneste fem år gang på gang har forbudt organisationer og medier med begrundelse om terrorisme.
Julen Arzuaga, advokat i Behatokia, det baskiske råd for overvågning af menneskerettighederne, siger:
»De behøver ikke bevise noget. Der er ingen anklager, ingen retssager. Vi har ventet i fem år på, at organisationerne kan forsvare sig selv. Retten til en fri retssag bliver krænket.«
Han understreger, at disse mange organisationer i den spanske regerings øjne ikke bare sympatiserer med ETA. De er ETA.
»De promoverer baskisk kultur, så de bliver straffet. For du er fra ETA, hvis du har de samme mål som ETA,« siger Julen Arzuaga.
Den påstand bakkes op af Jose Mari Pastor fra avisen Egunkaria.
»Garzóns tese er, at kriminalisere alle, der ønsker uafhængighed. Selv om jeg fordømmer et attentat, men går ind for uafhængighed, er jeg ETA. Det er en farce,« siger han.

ETA fordømmes
Den kraftigste afstandtagen til ETA kom fra panelets eneste kvinde. Det baskiske parlamentsmedlem Kontxi Bilbao fra Izquierda Unida (IU) sagde i utvetydige vendinger, at »IU fordømmer med al sin energi ETA’s terrorhandlinger, og vi sympatiserer med de personer, der bliver afpresset, truet og myrdet«.
IU er en samling af venstrefløjspartier i hele Spanien, og de går officielt ind for et føderalistisk Spanien med selvstyre til Baskerlandet. Alligevel er IU stærke fortalere for retten til selvbestemmelse.
»Hvis man holdt folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien, ville svaret være et klart nej. Men et stort flertal støtter retten til selvbestemmelse,« siger Kontxi Bilbao.
»Vi har kun et ønske på det område: At folket selv bestemmer. Hverken mere eller mindre. Retten til selvbestemmelse er grundlæggende.«
Det synes Pernando Barrena fra Batasuna også. Han går heller ikke ind for ETA’s vold. Men at fordømme den, er han ikke meget for.
»Hvis ETA udøver attentater eller vold, vil vi gå ud og sige, at det er forfærdeligt. Det har vi også gjort før. Men vi bruger ikke ordet ’fordømmer’. Det er et ord, den spanske regering bruger. Og brugen af det ord er en klar fornægtelse af konfliktens politiske indhold,« siger Pernando Barrena.
»Vi ønsker ikke vold. Vi vil have den til at forsvinde. Men der ligger politiske motiver bag volden. Det retfærdiggør selvfølgelig ikke ETA, men hvis du vil løse problemerne, er det ikke nok at kigge isoleret på volden og fordømme den.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu