Læsetid: 3 min.

Røgslør over Haiti

Bush-regeringen tvang Aristide i eksil. Resultatet er næppe demokratiske tilstande
3. marts 2004

Analyse
Historien om præsident Jean-Bertrand Aristides hastige afrejse fra Haiti tidlig søndag morgen lokal tid er – for at sige det mildt – en dubiøs affære, hvis konsekvenser kan blive uoverskuelige for USA, Frankrig og selv FN’s sikkerhedsråd.
Aristide og hans tilhængere i Haiti og USA påstår, det var en »kidnapning« og et »statskup« organiseret og udført af USA. Om man tror på det eller ej rykker ikke ved den omstændighed, at præsidenten med sikkerhed ikke gik i eksil frivilligt. »Han blev tvunget,« siger Gary Pierre-Pierre, chefredaktør for ugebladet Haitian Times i New York.
Pierre-Pierre er bestemt ikke en tilhænger af Aristide. Han ligger heller ikke ikke på linje med sorte amerikanske kongresmedlemmer, der i de seneste dage har forsvaret Aristide.
»Jeg er derimod stærkt bekymret over den måde, hvorpå USA håndterede situationen. Det var sjusket,« siger han.
Hvorfor valgte USA at smugle en folkevalgt præsident ud af sit land i nattens mulm og mørke, spørger Pierre-Pierre.
»Oprørstyrken var ikke i Port-au-Prince og marineinfanterister kunne sagtens have beskyttet Aristide mod utrænede rebeller, indtil han gik på landsdækkende tv og forklarede, hvorfor han ville træde tilbage. Det efterlader indtrykket, at et eller andet usømmeligt fandt sted. Det var forhastet.«
Bush-regeringen har med andre ord et forklaringsproblem. Andre spørgsmål melder sig. Var Frankrig fuldt orienteret? En fransk diplomat i Haiti sagde i går til Boston Globe, at den amerikanske og franske ambassadør var tilstede, da Aristide underskrev sit afskedsbrev: »Han var under pres, men ingen tvang ham,« sagde diplomaten.
Sikkerhedsrådet blev hasteindkaldt og godkendte udstationering af en international styrke på ca. 5.000 i løbet af et par måneder. Men vidste andre end USA og Frankrig, at den demokratisk valgte præsident i Haiti reelt blev tvunget til at gå i eksil? Blev FN ført bag lyset?

Selvmodsigelser
Den amerikanske version af forløbet er fyldt med selvmodsigelser. Colin Powell siger, at Aristide selv kontaktede USA’s ambassade i Port-au-Prince kl. 21 lørdag aften og spurgte, om amerikanerne kunne garantere hans sikkerhed. Svaret var: Det kunne USA ikke. Men inden kl. 21 ringede f.eks. Randall Robinson fra Transafrica Forum i USA til præsidentpaladset.
»Jeg fik folk på telefonen, som jeg aldrig havde talt med før. De fortalte, at Aristide og hans kone havde for travlt,« fortalte han i går.
Var præsidentpaladset allerede omringet og under amerikanske soldaters kontrol før kl. 21, som Aristide hævdede i et interview med CNN mandag? Det vides ikke. Men et er vist. Aristides sikkerhedsstyrke på 18 amerikanere fra Steele Foundation i Californien advarede præsidenten om, at de ville forlade ham, hvis oprørerne angreb paladset.
Vagterne skal have ringet til USA’s ambassade og spurgt, om de kunne forvente at blive reddet af amerikanske marineinfanterister, hvis angrebet kom. Nej, lød svaret. Lad os gentage: Bush-regeringen afviste at komme amerikanske statsborgere til hjælp.

Afviste 25 vagter
James Morrell fra Haiti Democracy Project i Wa-shington hævder endvidere, at USA afviste at give Steele Foundation tilladelse til at sende 25 vagter mere til Haiti, hvilket Aristide havde bedt om.
Det skal tilføjes, at private sikkerhedsselskaber i USA normalt ejes af tidligere højtstående militærofficerer og derfor har gode forbindelser til Pentagon.
Hvorfor Bush-regeringens hastværk? En oplagt forklaring er, at præsident Aristide ikke ville gå, med mindre hans liv var i fare. »En ting må man forstå. USA er enten direkte eller indirekte involveret i al politik i Haiti,« siger Gary Pierre-Pierre.
En uge tidligere havde Bush bakket op om det karaibiske fællesskabs kompromisløsning. Aristide kunne få lov at blive i to år, mens oppositionen udpegede en ministerpræsident. Aristide sagde ja. Oppositionen, der blev grundlagt og finansieret af USA i 1996, blev aldrig udsat for amerikansk pres og sagde derfor nej.
Konklusionen må være, at oprøret var en kærkommen lejlighed for republikanerne – der altid har hadet den progressive præst – til at skaffe sig af med Aristide. Lige fra Clinton-regeringens genindsættelse af Haitis præsident i 1994 har tænketanken International Republican Institute i Washington støttet civile oppositionsgrupper i Haiti.
Rebellernes våben og uniformer tilhører amerikanske specialstyrker, der gennemførte fælles øvelser nær grænsen til Haiti med soldater fra Den Dominikanske Republik.
Pentagon og CIA har aldrig gjort et forsøg på at generhverve de »tabte« våben.
I går erklærede oprørslederen Guy Phillippe så, at hans styrker udgør Haitis nye hær og at 5.000 politifolk er under hans kontrol. Hvis Haitis nye præsident modsatte sig oprettelsen af en hær, ville han »lide samme skæbne som hans forgænger,« sagde Phillippe.
Samtidig sagde oberst Dave Berger, at marinestyrken hverken vil afvæbne oprørerne eller genoprette lov og orden i Haiti.
Det lyder som en genindførelse af den gamle orden. Baby »Doc« Duvalier søger da også at vende tilbage fra sit eksil i Frankrig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu