Læsetid: 2 min.

Schröder er ved at lide Nyrups skæbne

Lige meget, hvad den tyske kansler Schröder gør, er det forkert. Situationen minder om stats-minister Nyrup Rasmussens – og udgangen bliver sikkert den samme
19. marts 2004

BERLIN – Lad os først lige stille urene tilbage til efteråret 2001. Der er valgkamp i Danmark, en anskudt socialdemokratisk statsminister kæmper mod en tilsyneladende teflonbeklædt borgerlig udfordrer.
Satiretegnerne har i årevis afbildet Nyrup med cykelhjelm, og selv om denne beklædningsgenstand i grunden er yderst fornuftig, virker den på statsministerens knold blot latterlig. Cykelhjelmen er blevet et symbol på uformåen, på den totale markedsføringskatastrofe.
Den bagvedliggende årsag til symbolets kraft er en udpræget træthed over SR-regeringen i befolkningen. Regeringen nyder ingen tillid mere, og Nyrup kan ingen længere tage alvorligt. I valgkampens sidste fase er han berøvet sin vigtigste kapital: Sin personlige autoritet, sin troværdighed.
Selv hvis Socialdemokraterne skulle vinde valget, har personen Poul Nyrup Rasmussen tabt fremtiden.
I dag har den tyske kansler Gerhard Schröder nyrupske vanskeligheder. Siden han kom til magten i 1998 har kansleren skiftet politisk kurs en lille snes gange. Han har tilegnet sig alle mulige politiske løsningskoncepter og forkastet dem igen. Den eneste konstant i regeringsarbejdet gennem mere end seks år har været viljen til at orientere sig efter avisoverskrifterne. Medieegnet handlekraft i enkeltsager.

Resultaterne udeblevet
For temmelig nøjagtigt et år siden præsenterede Schröder sine reformplaner, der skulle bringe Tyskland ud af en svær økonomisk krise, sanere syge- og pensionskasser, skabe fremgang på arbejdsmarkedet og meget mere.
Resultaterne lader fortsat vente på sig, kun omkostningerne er synlige for vælgerne – brugerbetaling, lavere sociale ydelser. Vælgernes straf vækker mindelser om Nyrups skæbne: Kansleren er de seneste måneder blevet berøvet sin autoritet, sin troværdighed. Schröder er faktisk hårdere ramt end lidelsesfællen Nyrup, for den tyske befolkning gider ikke en gang le ad deres regeringsleder.
Noget basalt er gået i stykker i forholdet mellem befolkning og kansler.
Troværdigheden er væk.
De færreste har tillid til, at Schröder har evne eller styrke til at føre landet ud af krisen – man tør end ikke tro, at han ved, hvad han selv vil. Bag de indre, socialdemokratiske linjer er oprøret brudt ud.
Før hver eneste reformafstemning i Forbundsdagen må SPD-gruppeledelsen piske de parlamentariske afvigere til lydighed, og i denne uge tog partiet skridt til at smide seks medlemmer ud, fordi de har deltaget i overvejelser om at grundlægge et nyt parti til venstre for SPD.
Kansleren virker træt, rådvild. En stemning af undergang præger regeringsbyen Berlin.
Nyhedsmagasinet Der Spiegel kan berette, at tre højtplacerede embedsmænd har afslået forfremmelse til et niveau, hvor de skulle fungere som politisk udnævnte og dermed kunne se frem til afskedigelse, når CDU-CSU kommer til magten.
Den dag kan åbenbart snart komme, for systemet Schröder er lammet. Alle hans fremtidshåb er knyttet til opsvinget, men det lader vente på sig, og i ventetiden smuldrer kanslerens troværdighed bort.
På søndag træder han officielt tilbage som SPD-formand.
Afløseren bliver Franz Müntefering, der skal fungere som tolk mellem parti og kansler – oversætte Schröders ord om reformer til socialdemokratisk.
Nogen markant opvind i meningsmålingerne er der ikke kommet ud af dette skridt. Troen på kanslerens snarlige nederlag er så udbredt, at der selv blandt ledende socialdemokrater hersker en tro på, at Schröder vil gå af, før hans tid er omme.
»Han venter bare på den rigtige lejlighed,« siger en unavngiven SPD-mand til Der Spiegel i denne uge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu