Læsetid: 4 min.

Sejren er vor, sejren er vor, Jesus har vundet, sejren er vor

I Prag skal man være blind for at undgå at blive konfronteret med Jesus. Busreklamer, helaftensfilm, kunst. Han er overalt. Klar til at omvende den halvdel af tjekkerne, der ikke rigtigt tror på noget
6. marts 2004

Prag
En eller anden i Prags evangeliske menighed må have set lyset. Eller have en i kirkelige kredse usædvanlig sans for markedsføring. For med verdenspremieren på Mel Gibsons The passion of Christ i USA når hypen omkring frelserens liv og levned i disse uger højder, der ellers kun ses omkring juleaften. Eller når paven kommer på besøg i det overvejende katolske Tjekkiet.
I USA strømmer folk i disse uger i biograferne for at se The passion of the Christ, og om føje tid følger Europa og resten af verden trop i en verdensomspændende tilbedelse. Og når det regner på præsten, drypper det som bekendt på degnen.
I de sidste par uger har man stort set ikke kunnet bevæge sig i Prags indre by eller vente på sporvognen uden at se Jesus’ ansigt i stort format på plakater og billboards. »Kender du ham?«, lyder overskriften på dette utraditionelle marketingfremstød fra den lokale kristne gruppe Novy Zivot 2000 (Nyt liv 2000).
Formålet er at få lokket så mange så muligt ind at se helaftensfilmen Jesus, som gruppen selv betegner som en vaskeægte klassiker, inden Mel Gibson lukker op for posen i Prag i begyndelsen af april. Filmen, der er fra 1979 og vises i mere end 30 af Prags biografer, er måske ikke den smukkeste film, der er lavet om Jesus’ liv, men ifølge Novy Zivot er det den, der lægger sig tættest op ad biblen. Og frem for alt er det ganske gratis.
En klassisk, konservativ fremstilling af Jesus’ liv på jord er måske ikke det mest sexede salgsargument, men i en tid, hvor Jesus må ligge højt på top 10-listen over mest omtalte mænd, ser reklamefremstødet ud til at virke. Allerede de første fire dage havde 7.000 benyttet sig af det gratis tilbud om at tilbringe to timer i selskab med Kristus & Co.
Og når filmen har kørt i en tre ugers tid, regner Novy Zivot med at omkring 20.000 vil have lagt vejen forbi en af de lokale biografer. At knap 17.000 betalte for at se Tom Cruise svinge sværdet (og sin veltrænede krop) i The Last Samurai i dens første fire dage efter premieren, kan ikke ødelægge glæden hos menigheden. I et land hvor næsten halvdelen af befolkningen er ateister, er 20.000 publikummer til en 25 år gammel film en succes.
Og et tegn på, at der ikke er nogen grund til at være berøringsangst, når det gælder moderne markedsføringsmetoder. Måske bliver det næste tv-shop, sms-reklame og tupperware fremvisninger med biblen i plast og pangfarver...
Og hvis Novy Zivots lobbyvirksomhed over for den statsejede tjekkiske tv-station CR1 bærer frugt, skulle selv samme Jesus-film være af finde på de tjekkiske tv-skærme i den – i denne sammenhæng – absolut bedste sendetid – påskedag.

At Herren er allestedsnærværende, er en af kristendommens helt centrale budskaber. Om det er det, der gør sig gældende, eller om det er ren og skær tilfældighed, når Galerie VSUP, et par hundrede meter fra Karlsbroen, byder på nærkontakt med frelseren, er svært at sige. Måske er det som med gravide kvinder og barnevogne: Har man først en gang indstillet søgeren, er de pludselig alle vegne.
Under alle omstændigheder er det en knap så skrifttro fortolkning af korsfæstelsen, der møder én, når man træder indenfor. I et mørkt rum, der i proportioner minder om et kirkerum, hænger en statue af Jesus i tre-fire gange menneskelig størrelse. Han hænger, som vi kender ham fra krucifixerne i kirken, med armene strakt ud til siderne og hovedet let på skrå. Men korset mangler. I stedet hænger han udstrakt som en gymnast mellem to ringe, som var han parat til at lave en saltomotale og lande på begge fødder klar til at modtage dommernes bedømmelse for sin præstation. Lændeklædet er afløst af en hvid gymnastikdragt og får hele set-up’et til at virke endnu mere bizart. På hver side af den svævende figur klapper og hujer et sportspublikum fra to store videoskærme og fuldender illusionen af Jesus som en tiljublet olympisk mester.
Superstart som udstillingen hedder er sidste års tjekkiske og slovakiske bidrag til kunstbiennalen i Venedig. Kunstgrupperne bag udstillingen er tjekkiske Kamera Skura og slovakiske Kunst Fu, begge kendt for deres provokerende og humoristiske tilgang til sociale problemer.
Om formålet med Superstart udstillingen har grupperne forklaret, at den er tænkt som en kommentar til en samfund, hvor sportsstjerner fungerer som substitutter for det guddommelige. I en tid, hvor vi ikke rigtig tror på noget, er store sports succeser blevet et plaster på vores kollektive frustration. Set i det lys bliver de kommende Olympiske Lege ikke bare en international sportsbegivenhed, men en kamp mellem guder. Om det betyder, at det er ligefrem proportionalt med et kirkebesøg at ligge hjemme i sofaen og se OL, er ikke til at sige.
Men mens vi venter på Mel Gibson og OL kan man da tage et smut til Prag og gå et smut i biffen eller på galleri.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu