Læsetid: 3 min.

Alle ser op til jurastudenten Joszef Orsos

Gandhigymnasiets mål er flere uddannede romaer til det ungarske samfund. Knap fire år efter gymnasiets første studentereksamen kan skolen se, at resultaterne begynder at vise sig
2. marts 2004

Forbilleder
Når Joszef Orsos går gennem det store opholdsrum på Gandhigymnasiet i Pecs i Ungarn, Europas eneste gymnasium udelukkende for roma-børn, sker der noget. De yngre elever kaster sig hen mod deres afholdte lærer. De ældre holder vejret respektfuldt for et øjeblik. »Joszef læser jura,« forklarer en af dem lavmælt.
De unge har fået sig et forbillede. Joszef Orsos blev færdig her på gymnasiet for godt tre år siden og læser på universitetet i Pecs. Han tjener til studierne ved at undervise i sit modersmål, roma-sproget beas, på skolen.
Da han begyndte at læse, solgte forældrene deres gris og en brændeovn – så han kunne betale et værelse i hovedstaden Budapest, indtil han fik et stipendium. Allerede op til hans studentereksamen for snart fire år siden var et af målene med jurastudiet, at han vil hjælpe romaerne. Og det er stadig hans mål.

Lokal leder
Men i det her semester er han flyttet tilbage for at læse ved universitetet i Pecs, så han er tættere på sin hjemby. Han er nemlig blevet valgt til leder af roma-selvforvaltningen i landsbyen.
Lige for tiden betyder det en kamp mod bureaukratiet og de lokale myndigheder om at få penge, så der kan indlægges strøm og rindende vand også i den del af landsbyen, hvor romaerne bor.
Men politik er beskidt arbejde, mener Joszef, efter at han har stiftet bekendtskab med det. Så han ved endnu ikke, om han genopstiller.
Han har også travlt. Studierne, det politiske arbejde og undervisningen på gymnasiet tager tid. Men ud over pengene til studierne giver undervisningen et dybt og vigtigt indblik i børnenes baggrund.

Halvdelen har ikke vand
Gennem skolen hører han, at halvdelen af eleverne ikke har rindende vand derhjemme, og nogle har problemer med varmen. Det giver et helt andet billede end alle de pæne hensigtserklæringer om mindretallenes vilkår, som der for tiden bliver talt om op til det ungarske EU-medlemskab.
»Det er meget vigtigt, at jeg kender disse familier,« siger Joszef.
»Hvis jeg en dag kommer til en roma-familie, og siger: goddag, jeg er advokat Orsos i det fine tøj og vil hjælpe jer, så giver det en afstand. Men hvis jeg taler deres sprog og kender deres vilkår, så åbner de sig for mig. Kontakten er nøglen, fordi tillid er så vigtig,« siger den vordende jurist.

Debatten
Istvan Kalanyos er ligesom Joszef en af de elever fra Gandhigymnasiets første hold, der blev færdig i sommeren 2000. Han læser tysk som hovedfag, hans bifag er engelsk og romologi – studier i romaernes kultur og historie.
Men Istvan blander sig også i den offentlige debat på universiteterne. For tiden handler det om et lovforslag om positiv særbehandling til romaer, der søger ind på ungarske universiteter – en ide, som Istvan vender sig kraftigt imod.
»Hvis du kommer ind med 80 procent af det krævede karaktergennemsnit, så kommer du til at føle dig som en 80-procents studerende,« siger han. Sammen med en arbejdsgruppe på 35 roma-studerende fra hele Ungarn arbejder han mod loven.
Når han opregner de andre i gruppen, så er der fire, der kommer fra Gandhi-gymnasiet, selv om det kun er knap fire år siden, det første hold gik op til studentereksamen. De blander sig gerne i den offentlige debat.
»På den måde har skolen jo allerede nået et af sine mål,« siger Istvan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her