Læsetid: 3 min.

’Skyd de hvide og skær hovederne af de rige’

Oprørerne ved at indtage hovedstaden. Fattige haitianere benytter anarkiet efter Aristides fald til at plyndre, smadre, stjæle og slå ihjel. Gaderne i Port-au-Prince er oversået med lig
1. marts 2004

PORT-AU-PRINCE – Det er mørkt i Port-au-Prince, da skuddene vækker mig. Nyheden om præsident Jean-Bertrand Aristides afgang har bredt sig i området omkring mit hotel, hvor råb og skrig i mørket blander sig med lyden af maskingeværer.
I ly af natten er han efter voldsomt pres fra udlandet flygtet til Den Dominikanske Republik, oplyser en ledende haitiansk embedsmand, og den oplysning bliver senere bekræftet af det franske udenrigsministerium. Måske vil Aristide søge om asyl i Marokko.
Mens solen stiger op i øst, ser jeg fra hotellets terrasse ned over Haitis hovedstad mod vest. Sort røg vælter op fra en tankstation, som er sat i brand. Mod nord overflyver en amerikansk helikopter landingsbanen i lufthavnen, inden den flyver videre over havnen og ud mod bugten, hvor der ligger tre krigsskibe fra US Coast Guard.
Udenfor hotellet vender de første fotografer tilbage fra en fotojagt i centrum af byen. De ryster på hovedet, og fortæller om et kaos, der eskalerer minut for minut.
Plyndringerne tager til, mens skud og trusler bliver flere og flere. Den vilde folkemængde benytter anarkiet til at smadre forretninger, tankstationer og banker og stjæle alt, de kan få fingrene i.
Stemningen blandt journalister og fotografer er intens, mens de mest hardcore ifører sig hjelme og skudsikre veste, starter bilerne og kører ned i oprøret. Andre bliver på hotellet og via satellit-telefoner skaffer oplysninger om omverdenens reaktioner på magtskiftet.
I radioen hører vi ophidsede Aristide-tilhængere opfordre »Skyd de hvide, og skær hovederne af de rige!«

Oprørerne er i byen
På et pressemøde i løbet af formiddagen meddeler premierminister Yvone Neptune og formanden for Haitis Højesteret, at de overtager magten i landet indtil videre, mens amerikanske embedsmænd oplyser, at de er klar med en fredsbevarende styrke, så snart de får en officiel anmodning om hjælp.
I luftrummet over hotellet flyver helikoptere fra Den Dominikanske Republik evakueret personel fra deres ambassade i sikkerhed på den anden side af grænsen.
Ved tolv-tiden begynder de første meldinger om, at oprørerne er i byen, at tikke ind. De kører efter sigende rundt i gaderne i udkanten af byen i hvide jeeps og er venlige over for befolkningen. Imens begynder billeder af en jublende befolkning med stjålne champagneflasker i hænderne at dukke op på tv-skærmene.
En af de lokale fixere, som er chauffør for et par amerikanske journalister, parkerer foran lobbyen og fortæller, at der holder en bil med fire dræbte et par hundrede meter fra vores hotel, og at skyderierne og plyndringerne er intense. Passagererne er skudt på tæt hold.
Det er i det øjeblik, fårene skilles fra bukkene blandt journalisterne.

Journalist trygler for livet
Nogle få af de rutinerede krigsfotografer ryster på skuldrene af nyheden og sætter sig i deres biler, mens vi andre sætter os til bords i restauranten og i en surrealistisk stemning spiser et måltid mad i relativ sikkerhed, mens skuddene fortsætter i gaderne udenfor.
Her regerer våben og de berygtede Kimærere, som endnu er tro Aristide-tilhængere, stadig i gaderne, hvor de i de sidste dage har overfaldet journalister, røvet dem for penge, udstyr og biler og skudt efter dem, som det skete for mig for et par dage siden.
Vi var tre biler i en konvoj i området omkring Aristides privatbolig i udkanten af Port-au-Prince, da vi passerede en pickup med otte-ti tungtbevæbnede Chimeres, som skød efter bilerne. De sprang ned fra ladet og rettede deres våben mod journalisterne i den tredje bil, mens chaufførerne i de to andre gav den fuld gas.
Flere skud blev affyret og jeg så journalisterne blive hevet ud af bilen, og med en pistol for tindingen tryglede en kvindelig canadisk journalist for sit liv, indtil chimeres’erne efter nogle minutter lod dem gå.
Tilbage på hotellet hører vi i løbet af eftermiddagen om flere rapporter om mange dræbte i gaderne, hvor anarkiet hersker, og våben er talerør for en befolkning i et af verdens fattigste lande i en tilstand af forvirring og desperation.
Nu venter alle på amerikanernes udspil, mens haitiansk radio fortæller, at 500 marinesoldater allerede er ankommet til øen. Uden en international fredsbevarende styrke i Port-au-Prince vil urolighederne, plyndringerne og drabene fortsætte.
Da mørket har sænket sig hører vi, at oprørerne for alvor har indledt kampen om byen. Udenfor hotellet ser jeg mellem 30 og 40 af oprørens jeeps. Nogle af kollegerne følger efter jeepsene ned mod centrum og vender rystede tilbage. Gaderne er oversåede med lig, oprørene skyder sig igennem alt med militær præcision.
På et nærliggende Hotel El Rancho har oprørende efterladt et telefonnummer hos receptionisten: »Ring hvis der bliver problemer. Vi er kommet for at etablere ro og orden.«

Mick Anderson er fotojournalist på reportage i Haiti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her